Mål- og resultatstyring i praksis: En komparativ analyse af anvendelsen af mål- og resultatstyring i Danmark, Sverige og Norge

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningpeer review

Resumé

Omdrejningspunktet for denne afhandling er et af de mest udbredte reformelementer i den offentlige sektor de seneste 20 år nemlig mål- og resultatstyring. Udgangspunkt for afhandlingen er således spredningen af mål- og resultatstyring som en international doktrin, der vinder indpas overalt i verden.

På trods af at et enslignende styringsredskab er introduceret i mange lande verden indenfor mange forskelligartede opgaveområder, er tesen i afhandlingen, at styringsredskabet vil variere i praksis. Såvel den nationale som den organisatoriske kontekst vil påvirke, hvordan resultatmålingssystemer designes, og hvordan resultatinformation anvendes. I afhandlingen ser jeg derfor konkret på, hvordan mål- og resultatstyringssystemer i centraladministration i Danmark, Norge og Sverige udformes og anvendes indenfor tre forskellige opgavetyper henholdsvis fængselsvæsen, fødevarekontrol og meteorologi.

I afhandlingen belyser jeg, hvilke forskelle og ligheder i udformningen og anvendelsen af mål- og resultatstyring, der kan identificeres på tværs af lande (indenfor opgaveområder) og indenfor lande (på tværs af opgaveområder). Derudover forsøger jeg at forklare, hvilke faktorer disse forskelle og ligheder i udformning og anvendelsen af mål- og resultatstyring kan henføres til. Det empiriske grundlag for analysen er casestudier foretaget i ni organisationer.

På baggrund af analyserne er det muligt at identificere mønstre samt at sandsynliggøre at en række forklarende variable, påvirker udformningen og anvendelsen af mål- og resultatstyring og kan forklare de identificerede forskelle og ligheder. Der er imidlertid tale om en høj grad af kompleksitet i mønstrene. Mønstrene indikerer en række ligheder mellem de tre lande og opgaveområder, der overordnet tegner konturerne af en ”nordisk model” for mål- og resultatstyring. Undersøgelsen finder dog også betragtelig variation indenfor den ”nordiske model”, der indikerer, at man også kan tale om en ”østnordisk model” (Sverige) og en ”vestnordisk model” (Danmark og Norge) for mål- og resultatstyring. Forskellene synes at kunne henføres til forvaltningsstrukturen, og hvorvidt denne er opbygget omkring ministeransvar eller en højere grad af selvstændighed til de udførende myndigheder.

På trods af at der er indikationer af forskellige nationale modeller for mål- og resultatstyring, er der også indenfor disse nationale modeller identificeret variation. De forklarende faktorer, der trækker i retningen af variation mellem opgaveområderne inden for de enkelte lande, trækker samtidig i retningen af ligheder indenfor de samme opgaveområder på tværs af de tre lande. Der kan derfor også identificeres mønstre, der peger på opgaverelaterede modeller for mål- og resultatstyring. Både faktorer på nationalt niveau og på organisatorisk niveau synes således at have betydning.

Undersøgelsen af mål- og resultatstyring i de tre nordiske lande indenfor tre forskellige opgaveområder indikerer, at konteksten har stor betydning for udformningen og anvendelse af mål- og resultatstyring, og at det derfor kan være af stor betydning at overveje, hvilke konsekvenser og implikationer, der kan være ved den konkrete kontekst, som styringsredskabet indgår i.

OriginalsprogDansk
Udgivelses stedKbh
ForlagDepartment of Political Science, University of Copenhagen
Antal sider597
ISBN (Trykt)8773936511
StatusUdgivet - 10. jan. 2012
Udgivet eksterntJa
NavnPh.d.-Serien
Nummer1
Vol/bind2012
ISSN1600-7557

Citer dette

Kristiansen, M. B. (2012). Mål- og resultatstyring i praksis: En komparativ analyse af anvendelsen af mål- og resultatstyring i Danmark, Sverige og Norge. Kbh: Department of Political Science, University of Copenhagen. Ph.d.-Serien, Nr. 1, Bind. 2012
Kristiansen, Mads Bøge. / Mål- og resultatstyring i praksis : En komparativ analyse af anvendelsen af mål- og resultatstyring i Danmark, Sverige og Norge. Kbh : Department of Political Science, University of Copenhagen, 2012. 597 s. (Ph.d.-Serien; Nr. 1, Bind 2012).
@book{34d57a9ef27d4d768eeb57c1352f50cc,
title = "M{\aa}l- og resultatstyring i praksis: En komparativ analyse af anvendelsen af m{\aa}l- og resultatstyring i Danmark, Sverige og Norge",
abstract = "Omdrejningspunktet for denne afhandling er et af de mest udbredte reformelementer i den offentlige sektor de seneste 20 {\aa}r nemlig m{\aa}l- og resultatstyring. Udgangspunkt for afhandlingen er s{\aa}ledes spredningen af m{\aa}l- og resultatstyring som en international doktrin, der vinder indpas overalt i verden. P{\aa} trods af at et enslignende styringsredskab er introduceret i mange lande verden indenfor mange forskelligartede opgaveomr{\aa}der, er tesen i afhandlingen, at styringsredskabet vil variere i praksis. S{\aa}vel den nationale som den organisatoriske kontekst vil p{\aa}virke, hvordan resultatm{\aa}lingssystemer designes, og hvordan resultatinformation anvendes. I afhandlingen ser jeg derfor konkret p{\aa}, hvordan m{\aa}l- og resultatstyringssystemer i centraladministration i Danmark, Norge og Sverige udformes og anvendes indenfor tre forskellige opgavetyper henholdsvis f{\ae}ngselsv{\ae}sen, f{\o}devarekontrol og meteorologi. I afhandlingen belyser jeg, hvilke forskelle og ligheder i udformningen og anvendelsen af m{\aa}l- og resultatstyring, der kan identificeres p{\aa} tv{\ae}rs af lande (indenfor opgaveomr{\aa}der) og indenfor lande (p{\aa} tv{\ae}rs af opgaveomr{\aa}der). Derudover fors{\o}ger jeg at forklare, hvilke faktorer disse forskelle og ligheder i udformning og anvendelsen af m{\aa}l- og resultatstyring kan henf{\o}res til. Det empiriske grundlag for analysen er casestudier foretaget i ni organisationer. P{\aa} baggrund af analyserne er det muligt at identificere m{\o}nstre samt at sandsynligg{\o}re at en r{\ae}kke forklarende variable, p{\aa}virker udformningen og anvendelsen af m{\aa}l- og resultatstyring og kan forklare de identificerede forskelle og ligheder. Der er imidlertid tale om en h{\o}j grad af kompleksitet i m{\o}nstrene. M{\o}nstrene indikerer en r{\ae}kke ligheder mellem de tre lande og opgaveomr{\aa}der, der overordnet tegner konturerne af en ”nordisk model” for m{\aa}l- og resultatstyring. Unders{\o}gelsen finder dog ogs{\aa} betragtelig variation indenfor den ”nordiske model”, der indikerer, at man ogs{\aa} kan tale om en ”{\o}stnordisk model” (Sverige) og en ”vestnordisk model” (Danmark og Norge) for m{\aa}l- og resultatstyring. Forskellene synes at kunne henf{\o}res til forvaltningsstrukturen, og hvorvidt denne er opbygget omkring ministeransvar eller en h{\o}jere grad af selvst{\ae}ndighed til de udf{\o}rende myndigheder. P{\aa} trods af at der er indikationer af forskellige nationale modeller for m{\aa}l- og resultatstyring, er der ogs{\aa} indenfor disse nationale modeller identificeret variation. De forklarende faktorer, der tr{\ae}kker i retningen af variation mellem opgaveomr{\aa}derne inden for de enkelte lande, tr{\ae}kker samtidig i retningen af ligheder indenfor de samme opgaveomr{\aa}der p{\aa} tv{\ae}rs af de tre lande. Der kan derfor ogs{\aa} identificeres m{\o}nstre, der peger p{\aa} opgaverelaterede modeller for m{\aa}l- og resultatstyring. B{\aa}de faktorer p{\aa} nationalt niveau og p{\aa} organisatorisk niveau synes s{\aa}ledes at have betydning. Unders{\o}gelsen af m{\aa}l- og resultatstyring i de tre nordiske lande indenfor tre forskellige opgaveomr{\aa}der indikerer, at konteksten har stor betydning for udformningen og anvendelse af m{\aa}l- og resultatstyring, og at det derfor kan v{\ae}re af stor betydning at overveje, hvilke konsekvenser og implikationer, der kan v{\ae}re ved den konkrete kontekst, som styringsredskabet indg{\aa}r i.",
author = "Kristiansen, {Mads B{\o}ge}",
year = "2012",
month = "1",
day = "10",
language = "Dansk",
isbn = "8773936511",
series = "Ph.d.-Serien",
number = "1",
publisher = "Department of Political Science, University of Copenhagen",

}

Kristiansen, MB 2012, Mål- og resultatstyring i praksis: En komparativ analyse af anvendelsen af mål- og resultatstyring i Danmark, Sverige og Norge. Ph.d.-Serien, nr. 1, bind 2012, Department of Political Science, University of Copenhagen, Kbh.

Mål- og resultatstyring i praksis : En komparativ analyse af anvendelsen af mål- og resultatstyring i Danmark, Sverige og Norge. / Kristiansen, Mads Bøge.

Kbh : Department of Political Science, University of Copenhagen, 2012. 597 s. (Ph.d.-Serien; Nr. 1, Bind 2012).

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningpeer review

TY - BOOK

T1 - Mål- og resultatstyring i praksis

T2 - En komparativ analyse af anvendelsen af mål- og resultatstyring i Danmark, Sverige og Norge

AU - Kristiansen, Mads Bøge

PY - 2012/1/10

Y1 - 2012/1/10

N2 - Omdrejningspunktet for denne afhandling er et af de mest udbredte reformelementer i den offentlige sektor de seneste 20 år nemlig mål- og resultatstyring. Udgangspunkt for afhandlingen er således spredningen af mål- og resultatstyring som en international doktrin, der vinder indpas overalt i verden. På trods af at et enslignende styringsredskab er introduceret i mange lande verden indenfor mange forskelligartede opgaveområder, er tesen i afhandlingen, at styringsredskabet vil variere i praksis. Såvel den nationale som den organisatoriske kontekst vil påvirke, hvordan resultatmålingssystemer designes, og hvordan resultatinformation anvendes. I afhandlingen ser jeg derfor konkret på, hvordan mål- og resultatstyringssystemer i centraladministration i Danmark, Norge og Sverige udformes og anvendes indenfor tre forskellige opgavetyper henholdsvis fængselsvæsen, fødevarekontrol og meteorologi. I afhandlingen belyser jeg, hvilke forskelle og ligheder i udformningen og anvendelsen af mål- og resultatstyring, der kan identificeres på tværs af lande (indenfor opgaveområder) og indenfor lande (på tværs af opgaveområder). Derudover forsøger jeg at forklare, hvilke faktorer disse forskelle og ligheder i udformning og anvendelsen af mål- og resultatstyring kan henføres til. Det empiriske grundlag for analysen er casestudier foretaget i ni organisationer. På baggrund af analyserne er det muligt at identificere mønstre samt at sandsynliggøre at en række forklarende variable, påvirker udformningen og anvendelsen af mål- og resultatstyring og kan forklare de identificerede forskelle og ligheder. Der er imidlertid tale om en høj grad af kompleksitet i mønstrene. Mønstrene indikerer en række ligheder mellem de tre lande og opgaveområder, der overordnet tegner konturerne af en ”nordisk model” for mål- og resultatstyring. Undersøgelsen finder dog også betragtelig variation indenfor den ”nordiske model”, der indikerer, at man også kan tale om en ”østnordisk model” (Sverige) og en ”vestnordisk model” (Danmark og Norge) for mål- og resultatstyring. Forskellene synes at kunne henføres til forvaltningsstrukturen, og hvorvidt denne er opbygget omkring ministeransvar eller en højere grad af selvstændighed til de udførende myndigheder. På trods af at der er indikationer af forskellige nationale modeller for mål- og resultatstyring, er der også indenfor disse nationale modeller identificeret variation. De forklarende faktorer, der trækker i retningen af variation mellem opgaveområderne inden for de enkelte lande, trækker samtidig i retningen af ligheder indenfor de samme opgaveområder på tværs af de tre lande. Der kan derfor også identificeres mønstre, der peger på opgaverelaterede modeller for mål- og resultatstyring. Både faktorer på nationalt niveau og på organisatorisk niveau synes således at have betydning. Undersøgelsen af mål- og resultatstyring i de tre nordiske lande indenfor tre forskellige opgaveområder indikerer, at konteksten har stor betydning for udformningen og anvendelse af mål- og resultatstyring, og at det derfor kan være af stor betydning at overveje, hvilke konsekvenser og implikationer, der kan være ved den konkrete kontekst, som styringsredskabet indgår i.

AB - Omdrejningspunktet for denne afhandling er et af de mest udbredte reformelementer i den offentlige sektor de seneste 20 år nemlig mål- og resultatstyring. Udgangspunkt for afhandlingen er således spredningen af mål- og resultatstyring som en international doktrin, der vinder indpas overalt i verden. På trods af at et enslignende styringsredskab er introduceret i mange lande verden indenfor mange forskelligartede opgaveområder, er tesen i afhandlingen, at styringsredskabet vil variere i praksis. Såvel den nationale som den organisatoriske kontekst vil påvirke, hvordan resultatmålingssystemer designes, og hvordan resultatinformation anvendes. I afhandlingen ser jeg derfor konkret på, hvordan mål- og resultatstyringssystemer i centraladministration i Danmark, Norge og Sverige udformes og anvendes indenfor tre forskellige opgavetyper henholdsvis fængselsvæsen, fødevarekontrol og meteorologi. I afhandlingen belyser jeg, hvilke forskelle og ligheder i udformningen og anvendelsen af mål- og resultatstyring, der kan identificeres på tværs af lande (indenfor opgaveområder) og indenfor lande (på tværs af opgaveområder). Derudover forsøger jeg at forklare, hvilke faktorer disse forskelle og ligheder i udformning og anvendelsen af mål- og resultatstyring kan henføres til. Det empiriske grundlag for analysen er casestudier foretaget i ni organisationer. På baggrund af analyserne er det muligt at identificere mønstre samt at sandsynliggøre at en række forklarende variable, påvirker udformningen og anvendelsen af mål- og resultatstyring og kan forklare de identificerede forskelle og ligheder. Der er imidlertid tale om en høj grad af kompleksitet i mønstrene. Mønstrene indikerer en række ligheder mellem de tre lande og opgaveområder, der overordnet tegner konturerne af en ”nordisk model” for mål- og resultatstyring. Undersøgelsen finder dog også betragtelig variation indenfor den ”nordiske model”, der indikerer, at man også kan tale om en ”østnordisk model” (Sverige) og en ”vestnordisk model” (Danmark og Norge) for mål- og resultatstyring. Forskellene synes at kunne henføres til forvaltningsstrukturen, og hvorvidt denne er opbygget omkring ministeransvar eller en højere grad af selvstændighed til de udførende myndigheder. På trods af at der er indikationer af forskellige nationale modeller for mål- og resultatstyring, er der også indenfor disse nationale modeller identificeret variation. De forklarende faktorer, der trækker i retningen af variation mellem opgaveområderne inden for de enkelte lande, trækker samtidig i retningen af ligheder indenfor de samme opgaveområder på tværs af de tre lande. Der kan derfor også identificeres mønstre, der peger på opgaverelaterede modeller for mål- og resultatstyring. Både faktorer på nationalt niveau og på organisatorisk niveau synes således at have betydning. Undersøgelsen af mål- og resultatstyring i de tre nordiske lande indenfor tre forskellige opgaveområder indikerer, at konteksten har stor betydning for udformningen og anvendelse af mål- og resultatstyring, og at det derfor kan være af stor betydning at overveje, hvilke konsekvenser og implikationer, der kan være ved den konkrete kontekst, som styringsredskabet indgår i.

M3 - Bog

SN - 8773936511

T3 - Ph.d.-Serien

BT - Mål- og resultatstyring i praksis

PB - Department of Political Science, University of Copenhagen

CY - Kbh

ER -

Kristiansen MB. Mål- og resultatstyring i praksis: En komparativ analyse af anvendelsen af mål- og resultatstyring i Danmark, Sverige og Norge. Kbh: Department of Political Science, University of Copenhagen, 2012. 597 s. (Ph.d.-Serien; Nr. 1, Bind 2012).