Abstract
Som en reaktion på en voksende bekymring over faldende standarder i
international skibsfart og voksende problemer med substandard skibe vedtog man
i IMO den International kode for sikker skibsdrift (ISM-koden). Koden blev
bindende for skibe i international fart fra 1998. 20 år senere er kodens virkning
stadig genstand for debat, og sikkerhedsforskningen viser en tvetydighed i forhold
til virkningerne. Dette studie genbesøger omstændighederne for tilblivelsen af
koden for at bestemme den oprindelig intention med koden. Gennem et tretrins
casestudie undersøges og bestemmes de forskydninger og den udhuling der sker
af kodens essens. Først i Dansk lov og administration, derefter i to danske rederier,
for til sidst at studere den effekt som koden har på besætningens adfærd ombord.
Studiet gennemføres som et ”applied” retssociologisk studie. Der anlægges således både et internt (dogmatisk) og et ekstern (empirisk) perspektiv på retten. Desuden gennemføres der analyser både fra et top-down og bottom-up perspektiv.
Forskningsdesignet er inspireret af den hermeneutiske cirkel. Den første cirkel (Del I det internationale niveau) udforsker tilblivelsen af ISM-koden for at bestemme essensen af ISM-koden. Med Santos’ kartografiske metafor som teoretisk ramme for analysen kombineret med juridisk dogmatisk metode, undersøger del 1 tilblivelsen og identificere de principper som ISM-koden bygger på og som sammen udgør essensen af kode. Disse principper er udgangspunkt for del II som udforsker operationaliseringen af koden på et nationalt/tværnationalt niveau. Den sidste del af undersøgelsen og den tredje cirkel vedrører praksis ombord, Goffmans teoretiske ramme anvendes til at analysere mikroniveauet, og bestemme hvordan praksis er influeret af ISM Koden.
Gennem analyser identificeres den eksisterende inter-legalitet og den betydning og indflydelse som denne har på kodens virkning. Gennem ISM-koden er metaregulering introduceret i det maritime felt, en regulerings mekanisme der afspejler den neoliberale globaliserings styreform. Parker’s teoretisk ramme for Metaregulering og triple-loop danner basis for forståelsen af ISM-koden som vii regulerings mekanisme. På mikro niveau anvendes Goffman’s teorier om interaktion og adfærd baseret på den antagelse at skibet er en totalinstitution. Studiets analyser af tilblivelsen af ISM-koden identificer tre principper; (1) at sikre en ægte forbindelse mellem rederi og flagstat; (2) at sikre at rederiet tager ansvar for skibets sikre drift; og (3) at sikre skibsførerens autoritet og beslutningskompetence. Analyser gennemført på meso og mikro niveau viser, at hver af de tre principper forskydes og udhules.
Studiet gennemføres som et ”applied” retssociologisk studie. Der anlægges således både et internt (dogmatisk) og et ekstern (empirisk) perspektiv på retten. Desuden gennemføres der analyser både fra et top-down og bottom-up perspektiv.
Forskningsdesignet er inspireret af den hermeneutiske cirkel. Den første cirkel (Del I det internationale niveau) udforsker tilblivelsen af ISM-koden for at bestemme essensen af ISM-koden. Med Santos’ kartografiske metafor som teoretisk ramme for analysen kombineret med juridisk dogmatisk metode, undersøger del 1 tilblivelsen og identificere de principper som ISM-koden bygger på og som sammen udgør essensen af kode. Disse principper er udgangspunkt for del II som udforsker operationaliseringen af koden på et nationalt/tværnationalt niveau. Den sidste del af undersøgelsen og den tredje cirkel vedrører praksis ombord, Goffmans teoretiske ramme anvendes til at analysere mikroniveauet, og bestemme hvordan praksis er influeret af ISM Koden.
Gennem analyser identificeres den eksisterende inter-legalitet og den betydning og indflydelse som denne har på kodens virkning. Gennem ISM-koden er metaregulering introduceret i det maritime felt, en regulerings mekanisme der afspejler den neoliberale globaliserings styreform. Parker’s teoretisk ramme for Metaregulering og triple-loop danner basis for forståelsen af ISM-koden som vii regulerings mekanisme. På mikro niveau anvendes Goffman’s teorier om interaktion og adfærd baseret på den antagelse at skibet er en totalinstitution. Studiets analyser af tilblivelsen af ISM-koden identificer tre principper; (1) at sikre en ægte forbindelse mellem rederi og flagstat; (2) at sikre at rederiet tager ansvar for skibets sikre drift; og (3) at sikre skibsførerens autoritet og beslutningskompetence. Analyser gennemført på meso og mikro niveau viser, at hver af de tre principper forskydes og udhules.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|---|
| Bevilgende institution |
|
| Vejledere/rådgivere |
|
| Dato for forsvar | 10. feb. 2024 |
| Udgiver | |
| DOI | |
| Status | Udgivet - 21. dec. 2023 |
Finansiering
Studiet er finansieret af midler fra Svendborg International Maritime Academy (SIMAC), Lauritzen Fonden og Den Danske Maritime Fond (Projekt nr. 2017-051).
Fingeraftryk
Dyk ned i forskningsemnerne om 'Lost in Translation - The ISM Code Revisited'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.Citationsformater
- APA
- Author
- BIBTEX
- Harvard
- Standard
- RIS
- Vancouver