Loneliness and social isolation – disentangling the associations with adverse health outcomes and investigating possible solutions

Baggrund Ensomhed og social isolation anses for at udgøre selvstændige folkesundhedsmæssige udfordringer. Tidligere studier har vist, at ensomhed og social isolation begge er forbundet med øget sygelighed og dødelighed.

Formål Det overordnede formål med denne afhandling var at undersøge sammenhængen mellem ensomhed og social isolation med dårligt helbred, herunder afgøre om og i hvilken grad ensomhed og social isolation bidrager til dårligt helbred. Afhandling havde desuden til formål at undersøge effekten af interventioner, der har til formål at mindske ensomhedsfølelse.

Metode Denne afhandling består af fire individuelle studier. Studie I og II bestod af data fra Den Nationale Sundhedsprofil (2013) kombineret med registerdata på individniveau. Studierne undersøgte ensomhed og social isolation som risikofaktorer for henholdsvis kronisk sygdom og brug af sundhedsydelser. Studie III var baseret på tværsnitsdata fra Den Nationale Sundhedsprofil (2017) og undersøgte sammenhængen mellem ensomhed og social isolation med fysisk og mentalt helbred blandt unge og unge voksne. Afslutningsvis bestod denne afhandling af en systematisk litteraturgennemgang og meta-analyse, der havde til formål at undersøge effekten af ensomhedsinterventioner. 

Resultater Studie I viste, at ensomhed og social isolation øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes. Hverken ensomhed eller social isolation øger risikoen for kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft over tid. Studie II viste, at ensomhed er forbundet med et øget forbrug af sundhedsydelser over tid, herunder flere konsultationer i almen praksis, flere skadestuebesøg og flere akutte indlæggelser. Social isolation påvirkede ikke brug af sundhedsydelser over tid. Studie III viste, at ensomhed blandt unge og unge voksne er stærkt associeret med kroniske sygdomme, mens social isolation ikke var associeret med fysisk helbred. Både ensomhed og social isolation var associeret med mentale helbredsproblemer. Resultater fra studie IV viste, at ensomhedsinterventioner reducerer ensomhed svarende til en lille til moderat effektstørrelse og at flere forskellige interventionsstrategier effektivt reducerer ensomhed.

Konklusion Resultater fra denne afhandling viser, at ensomhed og social isolation er forbundet med øget risiko for dårligt helbred, og at ensomhed er forbundet med et øget forbrug af sundhedsydelser og er stærkt forbundet med dårligt fysisk og mentalt helbred blandt unge og unge voksne. I lyset af de konsekvenser, der er forbundet med både ensomhed og social isolation, er der behov for at fortsætte udviklingen af ensomhedsindsatser med henblik på at etablere effektive tilbud til ensomme.