Livets febrile hemmeligheder. Et litterært slægtskab mellem Henrik Pontoppidan og Thomas Mann

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningpeer review

62 Downloads (Pure)

Resumé

”Er ved at læse Pontoppidans Totenreich, som fængsler mig.”

Sådan skrev tyske Thomas Mann i sin dagbog i december 1920. De fleste danskere deler utvivlsomt Thomas Manns glæde ved Henrik Pontoppidans forfatterskab. Men hvor man ofte betragter Pontoppidan som en del af den litterære realisme og til tider også som elev af Georg Brandes, tilhører Mann en helt anden tradition: Den metafysiske roman og et ekko af den tyske romantiks dunkle dyrkelse af livets mørke strømme.

Livets febrile hemmeligheder beskriver, hvordan Pontoppidan og Mann har langt mere tilfælles end som så. Med fokus på Pontoppidans De Dødes Rige (1912-16) og Manns Trolddomsbjerget (1924) viser Rasmus Vangshardt, at Mann kan have været væsentligt mere inspireret af danske Pontoppidan end hidtil antaget, men også at Pontoppidans forfatterskab gennemstrømmes af en romantisk og metafysisk forestillingsverden, som han delte med filosofferne Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche – og med Thomas Mann.

Det giver samtidig anledning til en revurdering af De Dødes Riges slutning: Siden bogens udgivelse har litterater diskuteret, hvorvidt dens slut-utopi er beundringsværdig eller tynd. Men Livets febrile hemmeligheder påpeger noget ganske andet: Der findes slet ikke nogen utopi.
OriginalsprogDansk
Udgivelses stedHellerup
ForlagForlaget Spring
Antal sider162
ISBN (Trykt)9788793358287
StatusUdgivet - 2017

Emneord

  • Thomas Mann
  • Henrik Pontoppidan
  • naturalisme, realisme, moderne gennembrud
  • Romantik
  • Nietzsche
  • Schopenhauer
  • Georg Brandes

Citer dette

@book{c7c5350b21464f3bb452514a279845a9,
title = "Livets febrile hemmeligheder. Et litter{\ae}rt sl{\ae}gtskab mellem Henrik Pontoppidan og Thomas Mann",
abstract = "”Er ved at l{\ae}se Pontoppidans Totenreich, som f{\ae}ngsler mig.”S{\aa}dan skrev tyske Thomas Mann i sin dagbog i december 1920. De fleste danskere deler utvivlsomt Thomas Manns gl{\ae}de ved Henrik Pontoppidans forfatterskab. Men hvor man ofte betragter Pontoppidan som en del af den litter{\ae}re realisme og til tider ogs{\aa} som elev af Georg Brandes, tilh{\o}rer Mann en helt anden tradition: Den metafysiske roman og et ekko af den tyske romantiks dunkle dyrkelse af livets m{\o}rke str{\o}mme.Livets febrile hemmeligheder beskriver, hvordan Pontoppidan og Mann har langt mere tilf{\ae}lles end som s{\aa}. Med fokus p{\aa} Pontoppidans De D{\o}des Rige (1912-16) og Manns Trolddomsbjerget (1924) viser Rasmus Vangshardt, at Mann kan have v{\ae}ret v{\ae}sentligt mere inspireret af danske Pontoppidan end hidtil antaget, men ogs{\aa} at Pontoppidans forfatterskab gennemstr{\o}mmes af en romantisk og metafysisk forestillingsverden, som han delte med filosofferne Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche – og med Thomas Mann.Det giver samtidig anledning til en revurdering af De D{\o}des Riges slutning: Siden bogens udgivelse har litterater diskuteret, hvorvidt dens slut-utopi er beundringsv{\ae}rdig eller tynd. Men Livets febrile hemmeligheder p{\aa}peger noget ganske andet: Der findes slet ikke nogen utopi.",
keywords = "Thomas Mann, Henrik Pontoppidan, naturalisme, realisme, moderne gennembrud, Romantik, Nietzsche, Schopenhauer, Georg Brandes",
author = "Rasmus Vangshardt",
year = "2017",
language = "Dansk",
isbn = "9788793358287",
publisher = "Forlaget Spring",

}

Livets febrile hemmeligheder. Et litterært slægtskab mellem Henrik Pontoppidan og Thomas Mann. / Vangshardt, Rasmus .

Hellerup : Forlaget Spring, 2017. 162 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportBogForskningpeer review

TY - BOOK

T1 - Livets febrile hemmeligheder. Et litterært slægtskab mellem Henrik Pontoppidan og Thomas Mann

AU - Vangshardt, Rasmus

PY - 2017

Y1 - 2017

N2 - ”Er ved at læse Pontoppidans Totenreich, som fængsler mig.”Sådan skrev tyske Thomas Mann i sin dagbog i december 1920. De fleste danskere deler utvivlsomt Thomas Manns glæde ved Henrik Pontoppidans forfatterskab. Men hvor man ofte betragter Pontoppidan som en del af den litterære realisme og til tider også som elev af Georg Brandes, tilhører Mann en helt anden tradition: Den metafysiske roman og et ekko af den tyske romantiks dunkle dyrkelse af livets mørke strømme.Livets febrile hemmeligheder beskriver, hvordan Pontoppidan og Mann har langt mere tilfælles end som så. Med fokus på Pontoppidans De Dødes Rige (1912-16) og Manns Trolddomsbjerget (1924) viser Rasmus Vangshardt, at Mann kan have været væsentligt mere inspireret af danske Pontoppidan end hidtil antaget, men også at Pontoppidans forfatterskab gennemstrømmes af en romantisk og metafysisk forestillingsverden, som han delte med filosofferne Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche – og med Thomas Mann.Det giver samtidig anledning til en revurdering af De Dødes Riges slutning: Siden bogens udgivelse har litterater diskuteret, hvorvidt dens slut-utopi er beundringsværdig eller tynd. Men Livets febrile hemmeligheder påpeger noget ganske andet: Der findes slet ikke nogen utopi.

AB - ”Er ved at læse Pontoppidans Totenreich, som fængsler mig.”Sådan skrev tyske Thomas Mann i sin dagbog i december 1920. De fleste danskere deler utvivlsomt Thomas Manns glæde ved Henrik Pontoppidans forfatterskab. Men hvor man ofte betragter Pontoppidan som en del af den litterære realisme og til tider også som elev af Georg Brandes, tilhører Mann en helt anden tradition: Den metafysiske roman og et ekko af den tyske romantiks dunkle dyrkelse af livets mørke strømme.Livets febrile hemmeligheder beskriver, hvordan Pontoppidan og Mann har langt mere tilfælles end som så. Med fokus på Pontoppidans De Dødes Rige (1912-16) og Manns Trolddomsbjerget (1924) viser Rasmus Vangshardt, at Mann kan have været væsentligt mere inspireret af danske Pontoppidan end hidtil antaget, men også at Pontoppidans forfatterskab gennemstrømmes af en romantisk og metafysisk forestillingsverden, som han delte med filosofferne Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche – og med Thomas Mann.Det giver samtidig anledning til en revurdering af De Dødes Riges slutning: Siden bogens udgivelse har litterater diskuteret, hvorvidt dens slut-utopi er beundringsværdig eller tynd. Men Livets febrile hemmeligheder påpeger noget ganske andet: Der findes slet ikke nogen utopi.

KW - Thomas Mann

KW - Henrik Pontoppidan

KW - naturalisme, realisme, moderne gennembrud

KW - Romantik

KW - Nietzsche

KW - Schopenhauer

KW - Georg Brandes

UR - http://www.forlagetspring.dk/rapidcart-169/index.html

M3 - Bog

SN - 9788793358287

BT - Livets febrile hemmeligheder. Et litterært slægtskab mellem Henrik Pontoppidan og Thomas Mann

PB - Forlaget Spring

CY - Hellerup

ER -