Lærernes perspektiv på ’Motion og bevægelse’ i udskolingen

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftKonferenceabstrakt til konferenceForskning

Abstrakt

’Motion og bevægelse’ har siden sommeren 2014 indgået i folkeskolen i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt. Skolereformen har således på de fleste skoler medført krav om en forandret praksis for lærerne. De første undersøgelser viser, at på trods af en mindre fremgang fra 2015 til 2017 er det stadig under 20 % af lærere, som inddrager bevægelse i undervisningen hver dag (Jacobsen et al., 2017; 2015). På denne baggrund sætter forskningsprojektet fokus på at undersøge, hvordan udskolingslærere oplever, forstår og håndterer ’motion og bevægelse’ i skolen, hvad der er konstituerende for lærernes valg, i hvilke sammenhænge det efter lærernes vurdering giver mening at anvende/arbejde med ’motion og bevægelse’ og hvilke udfordringer eller barrierer, der knytter sig til arbejdet med motion og bevægelse i udskolingen. Projektet benytter sig af casestudiet som forskningsmetode. Der er tale om et kvalitativt studie og der er indsamlet data på 4 skoler gennem fokusgruppeinterview, observationer og individuelle interview med 3-4 udskolingslærere fra hver skole. I tilgangen til datamaterialet er tilstræbt størst mulig åbenhed og sensitivitet og kodning, kategorisering og tematisering er dermed i højere grad datadrevet end begrebsdrevet. (Kvale & Brinkmann 2009, Braun & Clarke 2006). Analysearbejdet er imidlertid også inspireret af en socioøkologisk model (Bronfenbrenner 1979, McLeroy et al. 1988) og af agency-begrebet (Priestley, Biesta & Robinson 2015). Foreløbige fund viser bl.a., at lærerne er så forskellige, at det ikke giver mening at stille samme krav/forventninger til alle lærere. Lærerne laver deres egen fortolkning og omformning af motion og bevægelse og forsøger at få dele af kravet til at give mening. Men det er vidt forskelligt, hvad der giver mening og hvad der opleves meningsløst. Oplevelser, forståelser og håndteringer er bundet til den enkelte lærers liv og de kontekstuelle betingelser og muligheder.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato29. nov. 2017
StatusUdgivet - 29. nov. 2017
BegivenhedSeminar om kvalitative metoder i bevægelses- og idrætspædagogisk forskning - Idrætshøjskolen Bosei, Præstø, Danmark
Varighed: 29. nov. 201729. nov. 2017

Konference

KonferenceSeminar om kvalitative metoder i bevægelses- og idrætspædagogisk forskning
LokationIdrætshøjskolen Bosei
LandDanmark
ByPræstø
Periode29/11/201729/11/2017

Citationsformater

Jørgensen, H. T. (2017). Lærernes perspektiv på ’Motion og bevægelse’ i udskolingen. Abstract fra Seminar om kvalitative metoder i bevægelses- og idrætspædagogisk forskning, Præstø, Danmark.