Kvalitetssikringsbegrebets idéhistorie - og folkeskolens demokratiske dannelse

Denne afhandling undersøger og diskutere, hvordan kvalitetssikringsbegrebet har udfoldet sig idéhistorisk i forskellige kontekster. Anledningen er den definerende betydning, som kvalitetssikring har fået de seneste tre-fire årtier på skole- og uddannelsesfeltet. Folkeskolen er det centrale eksempel, men tendensen gælder også ’nedad’ til førskolen og ’opad’ til uddannelser og universiteter, og ved nærmere eftersyn mange andre steder i samfundet både i Danmark og internationalt. Overordnet er afhandlingen bygget op af tre empiriske KS-periodestudier og en opsamlende diskussion af konsekvenserne for folkeskolens dannelsesopgave i dag.

I det idéhistoriske kapitel gør jeg rede for de to teoretiske retninger, som min tilgang er inspireret af: Reinhart Koselleck, som analyserer begrebers anvendelse for at synliggøre overordnede linjer i historien og dermed forstå nutiden bedre, samt nyere prosopografi, der analyserer neoliberale netværk som ’tankekollektiver’. Undersøgelsesdesignet har til formål at åbne for et længere perspektiv på folkeskolens KS-begreb, afdække nogle af de kampe, som har formet dets tilblivelse, og dermed afdække dets implicitte ontologiske antagelser, værdier og menneskesyn.

Herefter kommer de tre empiriske hovedafsnit.

I DEL 1 kortlægger jeg KS-begrebets opståen i perioden, inden det dukker op i skole og uddannelse. Det stammer nemlig ikke fra den pædagogiske tradition men fra handel og industriproduktion, hvor det er blevet udviklet i Danmark siden 1920’erne og internationalt længere tilbage, bl.a. som standarder. Kvalitetssikringsbegrebet beskrives i et kompleks af discipliner, vidensformer, miljøer og værdier, som konceptualiseres i udtrykket engineeringkomplekset. Der gives forslag til, hvad begrebet som analytisk kategori kan bidrage til at belyse, bl.a. fire historiske skæringspunkter i kvalitetssikringbegrebets udvikling samt nyere udviklinger indenfor neoliberalismestudier.

DEL 2 tager udgangspunkt i, at K-bevægelsen ifølge den akademiske litteratur udspringer af ’scientific management’ af Fr. W. Taylor o. 1910. Jeg undersøger derfor, om det er muligt at spore engineeringkomplekset tilbage hertil i ’progressive era’. Der undersøges forskellige udgaver indenfor en række forskellige områder indenfor offentlig organisering, politik, skoler og uddannelse samt nye discipliner og erhverv. Der trækkes idéhistoriske linjer på denne baggrund, herunder til udviklinge af internationale uddannelsessamarbejder, og der gives forslag til, hvad dette perspektiv kan belyse.

DEL 3 tager tråden op fra o. 1990 og viser kvalitetssikringsbegrebets transfer fra erhvervsindustri til først offentlig administration og så uddannelse og skole med folkeskolereformen i 2013 som foreløbig kulmination. Med engineeringkomplekset som analytisk ledetråd undersøges kvalitetsreformerne, dels de almene, dels dem, der specifikt relaterer til folkeskolen. Folkeskolereformen i 2013 analyseres ud fra de opsamlede analyseresultater. Til slut perspektiveres der til spørgsmålet om neoliberalisme fra DEL 1.

I DEL 4 opsamles det idéhistoriske forløb konkluderende og som baggrund for at diskutere betingelserne for ̶ og dilemmaerne i ̶ folkeskolens demokratiske dannelse. Her diskuteres fire perspektiver relateret til den idéhistoriske undersøgelse. Sidst en aktuel idéhistorisk sammenligning af amerikansk curriculum og europæisk dannelsestradition: her forsøges den danske folkeskoles demokratiske dannelsestradition indplaceret i det opridsede internationale landskab af uddannelsestraditioner. Til slut en kort refleksion over engineeringkomplekset som en kulturel prisme.