Kontroversielle aspekter i historieundervisningen 7.-9. klassetrin: Et etnografisk inspireret klasserumsstudie

Med denne antologiske ph.d.-afhandling undersøger jeg aspekter afhistoriske fortællinger,1 der opfattes og fortælles som kontroversielle aflærere og elever. Formålet er empirisk at belyse, hvilket indhold oghvilken funktion kontroversielle aspekter får og har ihistorieundervisningen, når de tager form som lærere og eleversmeningsgivende fortællinger om specifikke historiske hændelser,begivenheder og handlinger. Desuden ønsker jeg at belyse, hvilkenrelation der skabes til historie hos eleverne, når historiske handlinger ogaktører opfattes som kontroversielle og retrospektivt bedømmes ogfordømmes fra en senere tids perspektiv. Undersøgelsen bygger på etetnografisk inspireret klasserumsstudie og en narrativinteraktionsanalyse af de empiriske data. Udgangspunktet ergrundskolens overbygning i Danmark, og den består af et feltstudie afhistorieundervisningen indsamlet hos tre lærere og deres fem klasser iperioden fra efteråret 2019 til efteråret 2020.Jeg tager afsæt i en forståelse af fortællinger som sociokulturelleressourcer eller værktøjer. I et sociokulturelt perspektiv forståsfortællinger som kulturelt medieret. De er dynamiske og infiltreret isproglige handlinger og erkendelser. Det betyder, at aktørerne iklasserummet trækker på de kulturelt tilgængelige og kultureltlegitimerede værktøjer og ressourcer for at opnå mening (Haste &Bermudez, 2017, s. 434). Dette har jeg udforsket ved at studereinteraktioner og dialoger i klasserummet som situationelle fortællinger,der remedieres i samspillet mellem det faglige indhold, læremidlerne ogaktørerne. I denne remedieringsproces kan de handlinger,fortællingerne omhandler i deres helhed eller i aspekter, fremstilles somkontroversielle eksempelvis af læreren, eller de kan mere eller mindreutilsigtet af eleverne opleves som kontroversielle og herefter indgå ifortællingerne som sådan.Gennem afhandlingen forstås ordet kontroversiel som opfattelser ogoplevelser af aspekter i historie ”som på afgørende punkter adskiller sigfra normen eller det almindeligt accepterede, og som derfor kan virkeprovokerende” (ordnet.dk, 2022) og ”upassende” (begrebsordbog, 2015 s. 917). Det kontroversielle berører herigennem aspekter af det faktiskeog opfattede uretfærdige i historie (Historical Association, 2007). Meddette udgangspunkt undersøger jeg, hvordan det, der opfattes somkontroversielt, kommunikativt produceres som aspekter i fortællingerog gøres aktuelle i klasserummet af lærere og elever i procesforholdetmellem indholdet – de historiske repræsentationer præsenteret iundervisningen, formen – fortællinger produceret i den kommunikativeinteraktion og funktionen – undervisningens formål og intentioner.Netop undervisningens sociale praksis har betydning for det, der føles,opleves og opfattes som kontroversielt af aktørerne i klasserummet.Afhandlingens overordnede forskningsspørgsmål er indbyrdesafhængige og lyder:

- Hvad produceres som kontroversielle aspekter i fortællinger i historiefaget lærere og elever imellem? - Hvilken form antager disse fortællinger, når indholdet aktualiseres som kontroversielt og med hvilke didaktiske implikationer for elevernes
meningstilskrivninger i historiefaget? - Hvordan kan disse fortællinger være med til at forklare kontroversielle aspekters didaktiske og pædagogiske funktioner i historieundervisningen?

For at besvare forskningsspørgsmålene har jeg struktureret afhandlingen i tre artikler, hvor hver artikel kan læses som et selvstændigt produkt, men de indgår også som delstudier i afhandlingen som helhed. Undervisningens processer mellem indhold, form og funktion behandles særskilt i de tre artikler, men der findes også overlap. Sidste spørgsmål diskuteres mere indgående i afhandlingens afsluttende kapitel. Artikel 1 har været igennem peer review og er udgivet, mens artikel 2 p.t. er i review og artikel 3 har været igennem peer review og er accepteret. Sidstnævnte artikel udgives i efteråret 2022. Artikel 2 og 3 vil derfor kunne fremstå i andre tilpassede og redigerede udgaver end dem, der optræder i afhandlingen. Formålet med delstudierne var at beskrive forskellige karakteristika udledt af empirien.
Karakteristikaene udgør de enkelte temaer for artiklerne, men vægter alle tre elementer i processen mellem undervisningens indhold, form og funktion, hvorigennem det kontroversielle som aspekter i fortællingerne udvikler sig. Her følger en kort præsentation af de tre artikler: 

Artikel 1: Johannesen, H. J. (2021). Kontroversielle aspekter i historieundervisningen. Fortællinger og læremidler i brug i 7.-9. klasse. Learning Tech -Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (5), 151-178. doi: 10.7146/lt.v6i9.124780  

Artiklen undersøger, hvordan kontroversielle aspekter i historieundervisningen er forbundet med de fortællinger, der produceres i spændingsfeltet mellem læremidler og aktørerne i klasserummet samt deres tolkninger og relationer til historie. Artiklen viser, at kontroversielle aspekter er bundet i tid og sted og udvikles gennem de producerede fortællinger i klasserummet, når lærere og elever forholder sig moralsk til den fortalte fortid, som den blandt andet er repræsenteret i læremidlerne. Kontroversielle aspekter optræder som på- og afmonteringsprocesser i praksisfortolkningerne af læremidlerne. Vekselvirkningen kan ses som led i en kommunikativ forhandlingsproces, der indeholder didaktiske appeller fra lærernes side til elevernes moralske stillingtagen og elevernes egne moralske sondringer og argumentation. 

Artikel 2: Johannesen, H. J. (2022).”Det er ondt, sådan var det. Det var bare ondt alt sammen”. Kontroversielle aspekter i historieundervisningen 7.-9. klassetrin. Indsendt til tidsskriftet Acta Didactica Norden (ADNO)

I artiklen hævder jeg, at lærere og elevers fortællinger om det kontroversielle er vigtige for at forstå elevers fortolkninger i faget samt betydningen af lærernes didaktiske valg. Artiklen viser, at kontroversielle aspekter i læreres og elevers fortællinger udspringer af et nutidsperspektiv på de fortidige hændelser. Det, der opfattes som kontroversielt hos lærere og elever har sit afsæt i moralske skemaer2 og værdier i nutid. Artiklen viser, at historie i flere tilfælde blev baggrundstæppe for aktuelle problemstillinger i samfundet i dag i diskussionerne. Fortidsfortolkninger3 blev brugt til at forklare eller retfærdiggøre handlinger i mere eller mindre grad. Generelt viste artiklens analyse, at den moralske dimension spillede en væsentlig rolle i lærernes didaktisk appel til eleverne og i elevernes egen brug af moralske vurderinger, hvilket kan få indflydelse på elevernes historiebevidsthed.

Artikel 3: Johannesen, H. J. (2022).”Difficult knowledge og folkedrab i historieundervisningen i et elevperspektiv”. Accepteret og indsendt til tidsskriftet Nordidactica – Journal of Humanities and Social Science Education  

Artiklen stiller skarpt på undervisning i folkedrab gennem to caseforløb fra afhandlingens samlede empiri. Artiklen plæderer for, at når elever møder forbrydelser mod menneskeheden, eksempelvis folkedrab, kan den viden opfattes som vanskelig og kontroversiel, fordi den er emotionel og kognitiv vanskelig at bearbejde, og fordi den står i kontrast til elevers moralske skemaer og værdier. I øjeblikket, hvor eleverne møder vanskelig viden, kan det vise sig, at eleverne ikke ved, hvordan de følelsesmæssigt og kognitivt skal håndtere denne form for viden. Jeg argumenterer desuden for, at vanskelig viden også kan indeholde kontroversiel viden, fordi den provokerer og virker upassende i relation til elevers normer og værdier. Kontroversiel viden får en vigtig funktion i elevernes meningstilskrivninger, når de går fra at opleve det første chok til at kunne reflektere over den viden, der er blevet præsenteret for. 

Afhandlingens analyser er blevet til på baggrund af et etnografisk inspireret studie, hvor jeg undersøgte undervisningens mikrosituationer, men også hvilken indvirkning de sociokulturelle, kontekstuelle rammebetingelser havde for situationerne. Historiske fortællinger, forstået som sociokulturelle værktøjer benyttet i den sociale praksis, blev en vigtig grundsten i måden at undersøge kontroversielle aspekters tilblivelse på. Jeg var udover den etnografiske tilgang inspireret af casestudiets fokus på kontekst og det partikulære i situationer. En anden inspirationskilde var at betragte fortællinger i interaktioner, og på den baggrund har jeg i det analytiske arbejde konstrueret kernefortællinger, som udgør tematiske overlap i empirien. I afhandlingens afsluttende kapitel diskuterer jeg de tre forskningsspørgsmål i relation til mulige implikationer for elevernes historiebevidsthed. Da analysen har fokus på at forstå og skabe resonans hos læseren i relation til afhandlingens analyser, udmønter diskussionerne sig i højere grad i erkendelser, nye spørgsmål og udpegning af dilemmaer for undervisning fremfor håndfaste resultater. Ikke alle erkendelser i afhandlingen lader sig besvare med entydige svar. Alligevel påkalder de en opmærksomhed på kontroversielle aspekters funktioner i historieundervisningen. En opmærksomhed, der er vigtig for at forstå eventuelle implikationer og dilemmaer på baggrund heraf. En grundlæggende erkendelse i afhandlingen er, at kontroversielle aspekter i læreres og elevers fortællinger primært knytter sig til den moralske og eksistentielle brug i faget. Historiebrug skal i den henseende betragtes som kommunikative handlinger, hvori kontroversielle aspekter viser sig som på- og afmonteringer i læreres og elevers løbende forhandlinger i fortællingerne. I afhandlingens analyser var opfattelser af det kontroversielle i historiske sammenhænge nært forbundet med læreres og elevers normbilleder og værdier. Historiske handlinger blev bedømt og fordømt retrospektivt fra en senere tids perspektiv og fortidsfortolkninger blev primært brugt til at supplere et nutidsperspektiv ud fra et ønske om at forstå, begrunde eller retfærdiggøre historiske handlinger og historiske aktører. Hvad der potentielt kunne være kontroversielt i en anden tid og kontekst, blev i sjældne tilfælde adresseret. At elever blev berørt og provokeret af voldelige og traumatiske elementer i historiefaget, fik indflydelse på elevernes møde med historiske andre og nødvendigvis også elevernes historiebevidsthed. I mødet med de ofte meningsløse og brutale handlinger begået i historie brugte eleverne deres moralske skemaer til at give eksistentiel mening til indholdet, men der opstod også væsentlige faglige erkendelser undervejs. Empati såvel som antipati spillede en væsentlig rolle i empirien, som Deldén (2017) også peger på i sin ph.d.-afhandling om spillefilm i historieundervisningen. Det stiller lærerne overfor en række dilemmaer og didaktiske spørgsmål om, hvordan elever kan og måske bør lære af og gennem historie såvel som om historie.