Konstrukt, generalisering og held ved mundtlige eksaminer i gymnasiet

Sammendrag
Danske gymnasieelever bliver – ligesom norske – eksamineret ved mundtlig præsen-tation og samtale om et udtrukket emne af deres lærer og en censor fra et andet gymnasium. Disse eksaminer undersøges ikke systematisk, og der forskes ikke i dem. Det samlede eksamensresultat er high-stakes og får konsekvenser for elevens fremtidige uddannelsesmuligheder. Artiklen undersøger centrale danske styredokumenter, der regulerer mundtlige danske eksaminer i gymnasiet ved at lægge et teoretisk blik hentet fra international anerkendt assessmentteori: Hvad intenderer eksamen at måle? Assess¬mentteoretiske begreber defineret af Standards for Educational and Psychological testing og Michael T. Kanes argumentationsbaserede tilgang til validitet bruges til at søge efter et konstrukt og slutninger i eksamenssystemet. Data er lovdokumententer samt læreplan og vejledning i historiefaget som eksempel i det almene gymnasium med et almendannende og studieforberedende formål. Dermed er artiklen et tillæg til Acta Didactica Norges temanummer vol. 12 nr. 4 om Test og eksamen i Sverige og Norge. Studiet finder, at konstruktet er vanskeligt at identificere. Antagelser om mundtlige eksaminer er ikke ekspliciterede i dokumenterne, og slutninger må analyseres frem. Eleven eksamineres i et dobbelt udtræk- eller samplingssystem: Eksamensfaget udtrækkes og emnet inden for disciplinen udtrækkes. Der etableres dermed en antagelse om vidtgående generaliseringsmulighed af testresultatet på tværs af fag. Det diskuteres om assessmentteori egner sig til diskussion af traditionsrige danske mundtlige eksaminer.

Nøkkelord: mundtlig eksamen, assessment, konstrukt, gymnasiet, Danmark