Abstract
Citizen science har mange formål, former og funktioner. Uanset disse forskelligheder er et grundvilkår i alle citizen science-aktiviteter at bringe forskere sammen med ikke-forskere. Men hvordan sker det bedst, så man opfylder den konkrete aktivitets formål, form og funktion? At besvare det spørgsmål kræver et fokus på kommunikation. Det fokus er imidlertid ligeså
underbelyst i citizen science-forskningen, som det er afgørende for dens praksis. Citizen scienceforskere taler om at gå fra en deficit-model for kommunikation, hvor borgere er passive mål for forskernes oplysning (Snow 1974), til en engagementsmodel, hvor borgerne ses som aktive parter i kommunikationen (Bucchi mfl. 2008). Men få har systematiseret, hvordan kommunikationen skal
ske i forhold til forskellige medier, og færre har konkretiseret, hvordan citizen sciencekommunikation adskiller sig fra ’almindelig’ forskningsformidling (Davies & Horst 2016, Weigold 2001). Indlæggets hovedargument er: En klar indsigt i, hvad forskellige kommunikationsformer kan og ikke kan, er afgørende for, at en citizen science-aktivitet når sit mål. Indlægget kortlægger, hvordan forskellige kommunikationsmodeller hænger sammen med forskellige formål i citizen
science-praksis, og det belyser dilemmaer mellem forskerdrevne formål og borgerdrevne formål. Herudfra skitseres mulige løsninger på dilemmaerne ud fra et igangværende projekt knyttet til det nationale forskningsprogram Vores museum og citizen science-delen af Lyden af Danmark.
underbelyst i citizen science-forskningen, som det er afgørende for dens praksis. Citizen scienceforskere taler om at gå fra en deficit-model for kommunikation, hvor borgere er passive mål for forskernes oplysning (Snow 1974), til en engagementsmodel, hvor borgerne ses som aktive parter i kommunikationen (Bucchi mfl. 2008). Men få har systematiseret, hvordan kommunikationen skal
ske i forhold til forskellige medier, og færre har konkretiseret, hvordan citizen sciencekommunikation adskiller sig fra ’almindelig’ forskningsformidling (Davies & Horst 2016, Weigold 2001). Indlæggets hovedargument er: En klar indsigt i, hvad forskellige kommunikationsformer kan og ikke kan, er afgørende for, at en citizen science-aktivitet når sit mål. Indlægget kortlægger, hvordan forskellige kommunikationsmodeller hænger sammen med forskellige formål i citizen
science-praksis, og det belyser dilemmaer mellem forskerdrevne formål og borgerdrevne formål. Herudfra skitseres mulige løsninger på dilemmaerne ud fra et igangværende projekt knyttet til det nationale forskningsprogram Vores museum og citizen science-delen af Lyden af Danmark.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Publikationsdato | 7. okt. 2019 |
| Antal sider | 1 |
| Status | Udgivet - 7. okt. 2019 |
Emneord
- citizen science communication
- citizen science research
- kommunikation
- deficit model