130 Downloads (Pure)

Resumé

Langt de fleste kommunale institutioner og indsatsområder har et samarbejde med foreninger og frivillige. Samarbejdets indhold og udbredelse varierer mellem kommunerne og mellem fagområderne, men i de fleste institutioner er samarbejdet forholdsvis begrænset og udgør kun en mindre del af institutionens samlede virksomhed. De mest almindelige samarbejdspartnere er ’frivillige uden en foreningstilknytning’, Socialhjælpsforeninger, idrætsforeninger og kulturforeninger. På tværs af de undersøgte kommuner og institutionstyper er vurderingen af og den overordnede holdning til samarbejdet meget positiv. Hovedparten af de institutionsledere, som har et samarbejde med frivillige og foreninger, svarer bl.a. at de er helt eller delvist enige i, at det bidrager til at fremme institutionens formål. Institutionslederne var dog lidt mere tilbageholdende, når det handler om, hvilken betydning samarbejdet har i forhold til de ansattes faglighed. Mellem fagområderne skiller især institutioner for børn (børnehave, vuggestue, dagtilbud, dagpleje mv.) og institutioner for sundhedsfremme, forebyggelse og handicappede sig ud ved at samarbejde mindre med foreninger og frivillige, end de øvrige kommunale institutioner, centre og indsatsområder gør. Institutionerne på de to fagområder, som har et samarbejde, har også i mindre grad en plan eller en strategi for samarbejdet, og de er lidt mindre positive i deres vurdering af og holdning til et samarbejde med foreninger og frivillige, end de øvrige institutionsområder er. Ledernes egne kvalitative vurderinger af samarbejdet med foreninger og frivillige er også overvejende positive. Deres skriftlige bemærkninger kan her sammenfattes i fem positive aspekter af samarbejdet: faglig inspiration, variation i institutionens tilbud og aktiviteter, ekstra ressourcer, samarbejde og synergi, kontakt til lokalsamfund og omgivelser.
OriginalsprogDansk
Udgivelses stedOdense
ForlagInstitut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet
Antal sider64
ISBN (Trykt)978-87-93496-43-9
StatusUdgivet - 22. mar. 2017
NavnMovements
Nummer1
Vol/bind2017

Emneord

  • Samarbejde
  • kommunale institutioner
  • foreninger og frivillige

Citer dette

Ibsen, B., & Levinsen, K. (2017). Kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Movements, Nr. 1, Bind. 2017
Ibsen, Bjarne ; Levinsen, Klaus. / Kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige. Odense : Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, 2017. 64 s. (Movements; Nr. 1, Bind 2017).
@book{de5ec4fa0123424397118ff0f2d46086,
title = "Kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige",
abstract = "Langt de fleste kommunale institutioner og indsatsomr{\aa}der har et samarbejde med foreninger og frivillige. Samarbejdets indhold og udbredelse varierer mellem kommunerne og mellem fagomr{\aa}derne, men i de fleste institutioner er samarbejdet forholdsvis begr{\ae}nset og udg{\o}r kun en mindre del af institutionens samlede virksomhed. De mest almindelige samarbejdspartnere er ’frivillige uden en foreningstilknytning’, Socialhj{\ae}lpsforeninger, idr{\ae}tsforeninger og kulturforeninger. P{\aa} tv{\ae}rs af de unders{\o}gte kommuner og institutionstyper er vurderingen af og den overordnede holdning til samarbejdet meget positiv. Hovedparten af de institutionsledere, som har et samarbejde med frivillige og foreninger, svarer bl.a. at de er helt eller delvist enige i, at det bidrager til at fremme institutionens form{\aa}l. Institutionslederne var dog lidt mere tilbageholdende, n{\aa}r det handler om, hvilken betydning samarbejdet har i forhold til de ansattes faglighed. Mellem fagomr{\aa}derne skiller is{\ae}r institutioner for b{\o}rn (b{\o}rnehave, vuggestue, dagtilbud, dagpleje mv.) og institutioner for sundhedsfremme, forebyggelse og handicappede sig ud ved at samarbejde mindre med foreninger og frivillige, end de {\o}vrige kommunale institutioner, centre og indsatsomr{\aa}der g{\o}r. Institutionerne p{\aa} de to fagomr{\aa}der, som har et samarbejde, har ogs{\aa} i mindre grad en plan eller en strategi for samarbejdet, og de er lidt mindre positive i deres vurdering af og holdning til et samarbejde med foreninger og frivillige, end de {\o}vrige institutionsomr{\aa}der er. Ledernes egne kvalitative vurderinger af samarbejdet med foreninger og frivillige er ogs{\aa} overvejende positive. Deres skriftlige bem{\ae}rkninger kan her sammenfattes i fem positive aspekter af samarbejdet: faglig inspiration, variation i institutionens tilbud og aktiviteter, ekstra ressourcer, samarbejde og synergi, kontakt til lokalsamfund og omgivelser.",
keywords = "Samarbejde, kommunale institutioner, foreninger og frivillige",
author = "Bjarne Ibsen and Klaus Levinsen",
year = "2017",
month = "3",
day = "22",
language = "Dansk",
isbn = "978-87-93496-43-9",
publisher = "Institut for Idr{\ae}t og Biomekanik, Syddansk Universitet",

}

Ibsen, B & Levinsen, K 2017, Kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige. Movements, nr. 1, bind 2017, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense.

Kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige. / Ibsen, Bjarne; Levinsen, Klaus.

Odense : Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, 2017. 64 s. (Movements; Nr. 1, Bind 2017).

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

TY - RPRT

T1 - Kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige

AU - Ibsen, Bjarne

AU - Levinsen, Klaus

PY - 2017/3/22

Y1 - 2017/3/22

N2 - Langt de fleste kommunale institutioner og indsatsområder har et samarbejde med foreninger og frivillige. Samarbejdets indhold og udbredelse varierer mellem kommunerne og mellem fagområderne, men i de fleste institutioner er samarbejdet forholdsvis begrænset og udgør kun en mindre del af institutionens samlede virksomhed. De mest almindelige samarbejdspartnere er ’frivillige uden en foreningstilknytning’, Socialhjælpsforeninger, idrætsforeninger og kulturforeninger. På tværs af de undersøgte kommuner og institutionstyper er vurderingen af og den overordnede holdning til samarbejdet meget positiv. Hovedparten af de institutionsledere, som har et samarbejde med frivillige og foreninger, svarer bl.a. at de er helt eller delvist enige i, at det bidrager til at fremme institutionens formål. Institutionslederne var dog lidt mere tilbageholdende, når det handler om, hvilken betydning samarbejdet har i forhold til de ansattes faglighed. Mellem fagområderne skiller især institutioner for børn (børnehave, vuggestue, dagtilbud, dagpleje mv.) og institutioner for sundhedsfremme, forebyggelse og handicappede sig ud ved at samarbejde mindre med foreninger og frivillige, end de øvrige kommunale institutioner, centre og indsatsområder gør. Institutionerne på de to fagområder, som har et samarbejde, har også i mindre grad en plan eller en strategi for samarbejdet, og de er lidt mindre positive i deres vurdering af og holdning til et samarbejde med foreninger og frivillige, end de øvrige institutionsområder er. Ledernes egne kvalitative vurderinger af samarbejdet med foreninger og frivillige er også overvejende positive. Deres skriftlige bemærkninger kan her sammenfattes i fem positive aspekter af samarbejdet: faglig inspiration, variation i institutionens tilbud og aktiviteter, ekstra ressourcer, samarbejde og synergi, kontakt til lokalsamfund og omgivelser.

AB - Langt de fleste kommunale institutioner og indsatsområder har et samarbejde med foreninger og frivillige. Samarbejdets indhold og udbredelse varierer mellem kommunerne og mellem fagområderne, men i de fleste institutioner er samarbejdet forholdsvis begrænset og udgør kun en mindre del af institutionens samlede virksomhed. De mest almindelige samarbejdspartnere er ’frivillige uden en foreningstilknytning’, Socialhjælpsforeninger, idrætsforeninger og kulturforeninger. På tværs af de undersøgte kommuner og institutionstyper er vurderingen af og den overordnede holdning til samarbejdet meget positiv. Hovedparten af de institutionsledere, som har et samarbejde med frivillige og foreninger, svarer bl.a. at de er helt eller delvist enige i, at det bidrager til at fremme institutionens formål. Institutionslederne var dog lidt mere tilbageholdende, når det handler om, hvilken betydning samarbejdet har i forhold til de ansattes faglighed. Mellem fagområderne skiller især institutioner for børn (børnehave, vuggestue, dagtilbud, dagpleje mv.) og institutioner for sundhedsfremme, forebyggelse og handicappede sig ud ved at samarbejde mindre med foreninger og frivillige, end de øvrige kommunale institutioner, centre og indsatsområder gør. Institutionerne på de to fagområder, som har et samarbejde, har også i mindre grad en plan eller en strategi for samarbejdet, og de er lidt mindre positive i deres vurdering af og holdning til et samarbejde med foreninger og frivillige, end de øvrige institutionsområder er. Ledernes egne kvalitative vurderinger af samarbejdet med foreninger og frivillige er også overvejende positive. Deres skriftlige bemærkninger kan her sammenfattes i fem positive aspekter af samarbejdet: faglig inspiration, variation i institutionens tilbud og aktiviteter, ekstra ressourcer, samarbejde og synergi, kontakt til lokalsamfund og omgivelser.

KW - Samarbejde

KW - kommunale institutioner

KW - foreninger og frivillige

M3 - Rapport

SN - 978-87-93496-43-9

BT - Kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige

PB - Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

CY - Odense

ER -

Ibsen B, Levinsen K. Kommunale institutioners samarbejde med foreninger og frivillige. Odense: Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, 2017. 64 s. (Movements; Nr. 1, Bind 2017).