Combination of cannabidiol and bacitracin against bacterial infections

Bidragets oversatte titel: Kombination af cannabidiol og bacitracin mod bakterielle infektioner

Claes Søndergaard Wassmann

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

48 Downloads (Pure)

Abstrakt

Udviklingen af antibiotikaresistente bakterier er et stigende problem. Infektioner, der før varnemme at helbrede, er nu blevet ekstremt besværlige at behandle, grundet udviklingen af disseantibiotikaresistente bakterier. Det anslås, at fra 2050 vil 10 millioner mennesker dø årligtgrundet infektioner med disse besværlige bakterier. Derfor, er vi nødt til at reagere nu, før deter for sent.

En måde at angribe problemet på, er ved at udvikle nyt antibiotika. Men idet mange farmaceutiske virksomheder har valgt at forlade forskning i udvikling af nye antibiotika, grundet højeomkostninger og lav fortjeneste, er vi nu i et innovationstomrum, hvor der ikke er blevet udviklet nye antibiotika i mange år. Derfor er vi nødt til at vende os mod alternative metoder,såsom brug af hjælperstoffer, også kendt som antibiotikaadjuvanter. Fordelen ved brug af disseantibiotikaadjuvanter er, at de kan forlænge levetiden af nuværende antibiotika grundet deresforskellige virkningsmekanismer. Dette foregår via enten en direkte eller indirekte hæmning afårsagen til antibiotikaresistensen, som derved kan øge effekten af antibiotikummet, eller viastimulering af værtens immunforsvar.

En ny identificeret kombination af et antibiotikum og dets adjuvant, er det cellevægsrammendeantibiotkum bacitracin og cannabinoidet cannabidiol. Bacitracin blokerer dannelsen af cellevæggen, ved at hæmme genbruget af en membranbundet lipidbærer, der transporterer peptidoglycan-intermediater over membranen. Cannabidiol har vist sig at øge effekten af bacitracinmod Gram-positive bakterier, så som Staphylococcus aureus, Listeria monocytogenes og Enterococcus faecalis, in vitro. Derudover har kombinationen også vist sig at fjerne Staphylococcus aureus, i en muse hudinfektionsmodel, i en højere grad end stoffer hver for sig. Selvom den præcise mekanisme bag cannabidiols måde at øge effekten af bacitracin på stadig ikke er helt fundet, antyder vores data, at cannabidiols ødelæggende effekt på membranpotentialet kan væreårsagen. For at Staphylococcus aureus kan modvirke denne effekt, øger den mængden af menakinon, også kendt som vitamin K2, for derved at opretholde den protonmotoriske kraft og dermed ATP-syntesen. Ved at gøre dette, sænkes mængden af kritiske metabolitter til dannelse afde membranbundne lipidbærere, der er vigtig for cellevægsdannelsen, som dermed medførerøget effektivitet af bacitracin. 
Bidragets oversatte titelKombination af cannabidiol og bacitracin mod bakterielle infektioner
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Klitgaard, Janne Kudsk, Hovedvejleder
  • Pontoppidan, Steen Plesner, Bivejleder, Ekstern person
Eksterne samarbejdspartnere
Dato for forsvar20. dec. 2021
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 20. dec. 2021

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Kombination af cannabidiol og bacitracin mod bakterielle infektioner'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater