Abstract
Det har i årtier været en væsentlig del af en dansk lønmodtagerkultur at være medlem af en fagforening, og derfor har et af det danske arbejdsmarkedssystems væsentligste kendetegn været den ud fra en international målestok høje organisationsprocent. Tilslutningen til fagbevægelsen har på sin side været forudsætningen for, at arbejdsgiverne har accepteret at regulere løn- og arbejdsvilkår gennem forhandling og indgåelse af kollektive overenskomster. De overenskomstbærende fagforeninger repræsenterer derfor grundstammen i det, vi kalder ’den danske arbejdsmarkedsmodel’, og hvis disse organisationer udsættes for et medlemstab, vil det derfor forrykke den grundlæggende forudsætning for den danske arbejdsmarkedsmodels funktionsmåde. Men det er netop, hvad vi kan registrere over de seneste 10 til 15 år, og det relevante forskningsspørgsmål er derfor: hvorfor fravælger et voksende antal lønmodtagergrupper medlemskab af de overenskomstbærende organisationer? Et særtræk ved medlemsbevægelserne på det danske arbejdsmarked er desuden den voksende tilslutning til ’de ideologisk alternative organisationer’, som adskiller sig fra de overenskomstbærende organisationer ved, at de modsætter sig konfliktretten og ikke selv indgår kollektive overenskomster med arbejdsgiverne. Men hvorfor har et markant voksende antal lønmodtagere fravalgt de overenskomstbærende organisationer til fordel for de alternative organisationer?
Der er med andre ord sket et opbrud i danske lønmodtageres organisationsmønster, og det er derfor væsentligt at finde årsagerne til, hvorfor danske lønmodtagere orienterer sig anderledes og har skiftet præferencer, når det gælder valg henholdsvis fravalg af fagforeningsmedlemskab. Tidligere undersøgelser af udviklingen i den faglige organisering i Danmark – baseret på enten surveydata eller registerbaserede data – har registreret bevægelser i medlemsstatus fra ét tidspunkt til et andet, men den type af undersøgelser giver ikke en tilstrækkeligt dækkende forklaring på, hvorfor medlemmer skifter fagforening eller fravælger fagforeningsmedlemskab. Vi har derfor gennemført en omfattende survey, hvis formål er at kortlægge lønmodtagernes motiver til skift af fagforening eller fravalg af fagforening. Der er tale om helt unikke data, som kan forklare årsager til skift af medlemsstatus, dels ud fra et aktørsyn – skifter lønmodtageren fagforening af økonomiske, egennyttige grunde eller af normative/værdimæssige grunde? – dels ud fra et institutionelt syn, hvor fagforeningstypen – er der tale om professionsorienterede eller kollektivt orienterede fagforeninger? – spiller en afgørende rolle.
Bogens del I redegør for undersøgelsens formål, teoretiske udgangspunkt og surveyens metode, tilblivelse og reliabilitet. Dernæst præsenteres en statistisk analyse af medlemsudviklingen i de faglige organisationer, der baserer sig dels på data fra LMO’en, dels på andre tilgængelige statistiske data om medlemsudviklingen i de faglige organisationer. Bogens del I afsluttes med en analyse af, hvordan strukturelle og institutionelle forhold har påvirket den faglige organisering i Danmark i perioden fra 1995 til 2010.
I bogens del II gennemføres undersøgelsens væsentligste statistiske analyser dels af årsager til, at medlemmer overvejer at skifte fagforening eller rent faktisk har skiftet fagforening, dels af hvorfor nogle lønmodtagere på et tidspunkt har skiftet fra at være organiserede til at være uorganiserede eller aldrig i deres erhvervsmæssige karriere har været medlem af en fagforening. Hvad karakteriserer de skiftende lønmodtagergrupper, når det gælder persondata, arbejdsmarkeds- og erhvervsdata og politisk-holdningsmæssige data, og hvilke årsager angiver disse grupper til skift af fagforening? Analysen sætter specielt fokus på årsagen til LO-medlemmernes omfangsrige skift til de ideologisk alternative organisationer. Desuden undersøges de forskellige fagforeningstypers betydning for mobiliteten på ’fagforeningsmarkedet’, hvor de professionsorienterede fagforeninger sættes over for de mere kollektivistisk orienterede fagforeninger – hvilke fagforeningstyper er bedst til at skabe loyale medlemmer? Undersøgelsen omfatter også en analyse af, i hvilket omfang de unge adskiller sig fra de lidt ældre lønmodtagergrupper, når det gælder medlemskab af fagforening og skift af fagforening: fravælger de unge fagforeningerne, fordi de ikke sympatiserer med fagforeningernes værdier og holdninger, eller føler de, at de ikke har brug for et fagforeningsmedlemskab? Afslutningsvis gennemføres en analyse af, hvilke ydelser loyale fagforeningsmedlemmer efterspørger og synes, er relevante i forhold til, hvordan de skiftende medlemmer og de uorganiserede bedømmer fagforeningernes udbud af ydelser, kollektive som individuelle.
Bogens afsluttende del III har fokus på mulige strategier, som står åbne for fagbevægelsens aktører, hvis de ønsker at revitalisere deres organisationer. Hvordan skabes dynamik i fagforeningerne, og hvad skal specielt LO-fagbevægelsen gøre for at stoppe medlemskabstilbagegangen, hvad enten den går til det uorganiserede fagforeningsmarked eller de ideologisk alternative organisationer? Er det muligt at revitalisere LO-fagbevægelsen, og hvilke strategiske tiltag er mulige? Bogen præsenterer tre forskellige revitaliseringsstrategier, som hver for sig rummer muligheder, men som får vidt forskellige konsekvenser for LO-fagbevægelsens værdimæssige orientering og identitet i fremtiden.
Der er med andre ord sket et opbrud i danske lønmodtageres organisationsmønster, og det er derfor væsentligt at finde årsagerne til, hvorfor danske lønmodtagere orienterer sig anderledes og har skiftet præferencer, når det gælder valg henholdsvis fravalg af fagforeningsmedlemskab. Tidligere undersøgelser af udviklingen i den faglige organisering i Danmark – baseret på enten surveydata eller registerbaserede data – har registreret bevægelser i medlemsstatus fra ét tidspunkt til et andet, men den type af undersøgelser giver ikke en tilstrækkeligt dækkende forklaring på, hvorfor medlemmer skifter fagforening eller fravælger fagforeningsmedlemskab. Vi har derfor gennemført en omfattende survey, hvis formål er at kortlægge lønmodtagernes motiver til skift af fagforening eller fravalg af fagforening. Der er tale om helt unikke data, som kan forklare årsager til skift af medlemsstatus, dels ud fra et aktørsyn – skifter lønmodtageren fagforening af økonomiske, egennyttige grunde eller af normative/værdimæssige grunde? – dels ud fra et institutionelt syn, hvor fagforeningstypen – er der tale om professionsorienterede eller kollektivt orienterede fagforeninger? – spiller en afgørende rolle.
Bogens del I redegør for undersøgelsens formål, teoretiske udgangspunkt og surveyens metode, tilblivelse og reliabilitet. Dernæst præsenteres en statistisk analyse af medlemsudviklingen i de faglige organisationer, der baserer sig dels på data fra LMO’en, dels på andre tilgængelige statistiske data om medlemsudviklingen i de faglige organisationer. Bogens del I afsluttes med en analyse af, hvordan strukturelle og institutionelle forhold har påvirket den faglige organisering i Danmark i perioden fra 1995 til 2010.
I bogens del II gennemføres undersøgelsens væsentligste statistiske analyser dels af årsager til, at medlemmer overvejer at skifte fagforening eller rent faktisk har skiftet fagforening, dels af hvorfor nogle lønmodtagere på et tidspunkt har skiftet fra at være organiserede til at være uorganiserede eller aldrig i deres erhvervsmæssige karriere har været medlem af en fagforening. Hvad karakteriserer de skiftende lønmodtagergrupper, når det gælder persondata, arbejdsmarkeds- og erhvervsdata og politisk-holdningsmæssige data, og hvilke årsager angiver disse grupper til skift af fagforening? Analysen sætter specielt fokus på årsagen til LO-medlemmernes omfangsrige skift til de ideologisk alternative organisationer. Desuden undersøges de forskellige fagforeningstypers betydning for mobiliteten på ’fagforeningsmarkedet’, hvor de professionsorienterede fagforeninger sættes over for de mere kollektivistisk orienterede fagforeninger – hvilke fagforeningstyper er bedst til at skabe loyale medlemmer? Undersøgelsen omfatter også en analyse af, i hvilket omfang de unge adskiller sig fra de lidt ældre lønmodtagergrupper, når det gælder medlemskab af fagforening og skift af fagforening: fravælger de unge fagforeningerne, fordi de ikke sympatiserer med fagforeningernes værdier og holdninger, eller føler de, at de ikke har brug for et fagforeningsmedlemskab? Afslutningsvis gennemføres en analyse af, hvilke ydelser loyale fagforeningsmedlemmer efterspørger og synes, er relevante i forhold til, hvordan de skiftende medlemmer og de uorganiserede bedømmer fagforeningernes udbud af ydelser, kollektive som individuelle.
Bogens afsluttende del III har fokus på mulige strategier, som står åbne for fagbevægelsens aktører, hvis de ønsker at revitalisere deres organisationer. Hvordan skabes dynamik i fagforeningerne, og hvad skal specielt LO-fagbevægelsen gøre for at stoppe medlemskabstilbagegangen, hvad enten den går til det uorganiserede fagforeningsmarked eller de ideologisk alternative organisationer? Er det muligt at revitalisere LO-fagbevægelsen, og hvilke strategiske tiltag er mulige? Bogen præsenterer tre forskellige revitaliseringsstrategier, som hver for sig rummer muligheder, men som får vidt forskellige konsekvenser for LO-fagbevægelsens værdimæssige orientering og identitet i fremtiden.
Originalsprog | Dansk |
---|
Forlag | Nyt fra Samfundsvidenskaberne |
---|---|
Antal sider | 319 |
ISBN (Trykt) | 978-87-7683-032-3 |
Status | Udgivet - 2011 |
Emneord
- fagforeninger
- kollektive overenskomster
- organisationsgrad; den danske model
- kollektiv handling
- fagforeningsskift
- trade unions
- collective bargaining
- union density
- collective action
- change of trade union