Kollaborativ skoleledelse for grøn samfundsmæssig omstilling

Verdenssamfundet er udfordret af en række globale problemstillinger af superkompleks karakter (Barnett 2000). Klimakrisen er blot én af disse udfordringer, der kræver langt mere radikale løsninger, end de vestlige demokratier hidtil har været vant til (Sörlin 2015). Det betyder, at investeringer i forskning, innovation og uddannelse er en forudsætning for at imødegå samfundsudfordringerne ikke mindst for at kunne opretholde en socialt ansvarlig og bæredygtig fremtid (Pedersen et.al. 2019). Med etableringen af Verdensmålene for Bæredygtig Udvikling opfordrer FN alle verdens lande til handling for at fremme velstand og samtidig beskytte planeten (Verdensmaalene.dk), og i en dansk uddannelseskontekst blev 2030-skolerne lanceret i 2019 for at understøtte, at FN’s verdensmål kan integreres i en dansk grundskolekontekst (2030skoler.dk). Således er 2030-skolerne forpligtet til at tage ansvar for at fremme bæredygtig udvikling i et verdensmålsperspektiv.

Forskningsspørgsmål: Hvilke ledelsesmæssige tiltag, initiativer og drivkræfter kan fremme skolens arbejde med grøn samfundsmæssig omstilling? Analysen bygger på kvalitative interviews med tre skoleledere fra tre forskellige verdensmålscertificerede grundskoler. De tre cases er udvalgte efter et princip om kritiske cases i relation til de pågældende skoleledernes visioner og intentioner om at arbejde proaktivt med grøn samfundsmæssig omstilling ikke mindst gennem inddragelse af og åbenhed mod skolens lokalområde. Der foretages en tematisk analyse (Braun, Clarke, Hayfield, Terry 2018) af empirien med en skelnen mellem temaer, kategorier og koncepter. Analysen inddrager følgende teoretiske perspektiver: Forskning i samarbejdsdrevet innovation (Van de Ven 2007, Balslev 2012) og i kollaborativ problemløsning (Pedersen et.al. 2019) viser, at komplekse problemfelter dårligt adresseres gennem traditionelle enstrengede løsningsmodeller, men kræver en kollaborativ tilgang, der bygger på interdisciplinaritet, transparens og tillid. International forskning i skolers organisationsudvikling (Dzerefos 2020; Mogren & Gericke 2017a; 2017b) har identificeret nogle af de mulige drivkræfter og barrierer for grønne skolers organisatoriske succes. Grønne skoler synes at have forudsætninger for at få succes, hvis den politiske ramme omkring deres organisationsudvikling understøtter skolelederteamets autonome beslutninger (Dzerefos 2020). Endelig skal både den interne økologi i skoleorganisationen og den eksterne økologi i lokalsamfundsnetværket overvejes, hvis skoleledere ønsker at underbygge en optimal kvalitet i relation til skolens arbejde med grøn samfundsmæssig omstilling i lokale skolesammenhænge (Moore et al. 2019; Mogren & Gericke 2017a; Lotz-Sisitka et al. 2015; Breiting, Mayer & Mogensen 2005; Eisner 1992).

Empirien indikerer, at skolelederne gør brug af bløde ledelsesteknologier med fokus på inddragelse, meningsforhandling og samarbejde i form af en åbning af skolen mod lokalsamfundet og etablering af en ”vi-bevidsthed”. Der er tale om en ”vi-bevidsthed” og en organisering, der fremmer en social praksis på tværs af elever, lærere, familier og lokalsamfund omkring etablering af en fælles forståelse af lokale problemfelter for grøn samfundsmæssig omstilling og mulige handlinger, som eleverne kan magte at deltage i og bidrage til. Undersøgelsen konkluderer, at der er belæg for at identificerer en fremvoksende form for kollaborativ skoleledelse for grøn samfundsmæssig omstilling.