Keratinocyte carcinoma in Denmark: Trends, inequality and risk factors for unfavorable outcomes

Keratinocytcancer (KC) er det samlende begreb for basalcellekarcinom og spinocellulært karcinom som til sammen er de hyppigste kræftformer i Danmark og udgør en betydelig belastning for sundhedsvæsenet. Denne afhandling benytter epidemiologiske metoder til at undersøge udviklingen i antal tilfælde, de kirurgiske behandlingsmønstre og ulighed i sygdomsstadie i forhold til socioøkonomisk status i perioden 2007-2021. Ligeledes undersøges patienter med tidlig debut af KC for at vurdere deres risiko for tidlig debut af anden kræft, da de udgør en særlig gruppe af potentielt sårbare patienter.

Studie I viste en stigning i aldersjusterede incidensrater af både basalcellekarcinom og spinocellulært karcinom fra 2007 til 2021, med en særlig markant stigning i spinocellulært karcinom i de seneste år. Selvom de fleste tumorer blev fundet og behandlet i tidlige stadier (T1), steg andelen af lokalavancerede tilfælde (≥T2), hvilket kan medføre et stigende pres på de plastikkirurgiske afdelinger.

Studie II viste, at selvom antallet af kirurgiske indgreb steg for patienter med KC, faldt andelen af rekonstruktive procedurer. Ældre patienter og mænd havde større sandsynlighed for at modtage rekonstruktiv kirurgi, modsat patienter med komorbiditet eller i plejebolig hvilket antyder, at behandlingsvalg påvirkes af patientens skrøbelighed.

I Studie III fandt vi, at lokalavancerede tumorer (tumorstadie ≥T2) var hyppigere blandt mænd, ældre, personer med lavere uddannelse og indkomst samt dem, der boede alene eller i plejebolig. Vi fandt ligeledes regionale forskelle i tumorstadie der peger på ulighed i adgangen til specialiseret behandling.

Studie IV fokuserede på patienter diagnosticeret med KC før 40-årsalderen. Disse havde en markant højere risiko for tidlig debut af andre kræftformer, særligt modermærkekræft. Resultaterne understøtter behovet for bedre patientinformation og man bør overveje at indføre genetisk rådgivning mere konsekvent for de patienter man mistænker kan have en arvelig disposition til KC og anden kræft.

Opsummeret undersøger denne afhandling flere udfordringer i forhold til KC: stigende forekomst, kirurgisk kompleksitet i behandlingen, og ulighed i håndteringen af denne sygdom. Den understreger vigtigheden af tidlig opsporing, lige adgang til specialiseret behandling og individuelle behandlingsstrategier – særligt for sårbare grupper.