Abstract
Forskning peger på, at deltagelse i og tilknytning til fællesskaber har afgørende betydning for unges mentale sundhed og trivsel. Unge deltager dagligt i mange forskellige fællesskaber, der har betydning for deres mentale sundhed og trivsel. Dette litteraturstudie ser nærmere på unges fritidsliv, detvil sige de fællesskaber, de indgår i uden for familie, skole, uddannelse- og arbejdsliv, og hvordan deltagelse i fritidsfællesskaber kan have betydning forunges mentale sundhed.
Inden for litteraturen om fritidsliv og deltagelse i fritidsfællesskaber skelnes der ofte mellem organiserede og uorganiserede aktiviteter i fritidslivet. Studier baseret på denne distinktion peger på, at deltagelse i organiserede fritidsfællesskaber oftere har en positiv betydning for vores sundhed og trivsel
sammenlignet med deltagelse i uorganiserede fritidsfællesskaber. Litteraturen på området om organiserede fritidsfællesskaber afgrænser sig dog ofte til at undersøge særlige kontekster eller målgrupper, og har i højere grad haft fokus på et undersøge sammenhængen mellem deltagelse i organiserede fritidsfælleskaber og forbedring i mentale helbredsproblemer fremfor de mentalt sundhedsfremmendeaspekter. Litteraturen på området har derfor stadig sine begrænsninger, hvilket kalder på en mere nuanceret viden om særligt, hvorfor og hvordan deltagelse i et organiseret fritidsfællesskab kan være mentalt sundhedsfremmende for unge på tværs af alle former for organiserede fritidsaktiviteter.
Med en gennemgang af relevant forskningslitteratur og ved dykke ned i studiernes undersøgtemekanismer er formålet med denne undersøgelseat belyse, hvilke aktive ingredienser der bør være tilstede i det organiserede fritidsfællesskab for at detkan være med til at styrke unges trivsel og mentale sundhed. Undersøgelsen er udarbejdet som etrealist review, der er en metodisk tilgang til litteraturstudier med det formål at afdække, hvad dervirker for hvem under hvilke omstændigheder, vedat undersøge interaktionen mellem kontekst (C),mekanismer (M) og udfald (O). Dette litteraturstudieundersøger derfor de mekanismer og dynamikker(M) i organiserede fritidsfællesskaber (C), der ermed til at understøtte unges mentale sundhed ogpsykiske trivsel (O).
Ved litteratursøgningen er der fundet 11.249 studier,og efter screening af litteraturen er der blevet identifceret 52 studier relevant for forskningsspørgsmålet og dermed inkluderet i den tværgåendeanalyse. De 52 studier dækker over studier baseretpå et kvalitativt, kvantitativt eller mixed-methoddesign samt undersøgte populationer fra 16 forskellige lande.
På tværs af de 52 studier er der blevet identifceret 7 forskellige typer af aktiviteter, som udgørorganiserede fritidsfællesskaber. Over halvdelenaf de 52 studier undersøger unges deltagelse i ensportsaktivitet. Herudover undersøger studiernefritidsfællesskaber relateret til dans, musik, kreative aktiviteter og frivilligt arbejde og aktivisme. Enrække studier undersøger fere forskellige typeraf fritidsfællesskaber i deres studie, f.eks. sport,musik og kreative aktiviteter, hvorfor de er blevetkategoriseret som blandende aktiviteter. Derudoverindgår 2 studier i restkategorien andre aktiviteter, dastudiernes undersøgte aktivitet adskiller sig fra deresterende 6 kontekster og adskiller sig fra hinanden. 14 studier undersøger en ungegruppe, somaf studierne selv betegnes som udsat eller sårbar.Disse studier er fordelt på konteksterne kreativeaktiviteter, dans, musik og sport. 4 af de 14 studierforegår i en sportskontekst, hvor de resterende erkunstbaserede.
Ved at dykke ned i de inkluderede studiers undersøgte mekanismer er der blevet identifceret 5aktive ingredienser, der er fremtrædende på tværsaf 7 forskellige typer af organiserede fritidsfællesskaber. Dette litteraturstudie fnder således, at disse5 aktive ingredienser er med til at fremme ungesmentale sundhed ved deltagelse i organiseredefritidsfællesskaber. De aktive ingredienser er:Social forbundethed, som er den mest fremtrædende ingrediens på tværs af alle konteksterne. I detorganiserede fritidsfællesskab er det essentielt, atunge oplever venskaber, sammenhold og positivesociale relationer med hinanden og med den involverede voksne i fritidsfælleskabet. Denne ingrediens indbefatter en særlig relationel tilknytning ogoplevelse af samhørighed i fællesskabet.
Inden for litteraturen om fritidsliv og deltagelse i fritidsfællesskaber skelnes der ofte mellem organiserede og uorganiserede aktiviteter i fritidslivet. Studier baseret på denne distinktion peger på, at deltagelse i organiserede fritidsfællesskaber oftere har en positiv betydning for vores sundhed og trivsel
sammenlignet med deltagelse i uorganiserede fritidsfællesskaber. Litteraturen på området om organiserede fritidsfællesskaber afgrænser sig dog ofte til at undersøge særlige kontekster eller målgrupper, og har i højere grad haft fokus på et undersøge sammenhængen mellem deltagelse i organiserede fritidsfælleskaber og forbedring i mentale helbredsproblemer fremfor de mentalt sundhedsfremmendeaspekter. Litteraturen på området har derfor stadig sine begrænsninger, hvilket kalder på en mere nuanceret viden om særligt, hvorfor og hvordan deltagelse i et organiseret fritidsfællesskab kan være mentalt sundhedsfremmende for unge på tværs af alle former for organiserede fritidsaktiviteter.
Med en gennemgang af relevant forskningslitteratur og ved dykke ned i studiernes undersøgtemekanismer er formålet med denne undersøgelseat belyse, hvilke aktive ingredienser der bør være tilstede i det organiserede fritidsfællesskab for at detkan være med til at styrke unges trivsel og mentale sundhed. Undersøgelsen er udarbejdet som etrealist review, der er en metodisk tilgang til litteraturstudier med det formål at afdække, hvad dervirker for hvem under hvilke omstændigheder, vedat undersøge interaktionen mellem kontekst (C),mekanismer (M) og udfald (O). Dette litteraturstudieundersøger derfor de mekanismer og dynamikker(M) i organiserede fritidsfællesskaber (C), der ermed til at understøtte unges mentale sundhed ogpsykiske trivsel (O).
Ved litteratursøgningen er der fundet 11.249 studier,og efter screening af litteraturen er der blevet identifceret 52 studier relevant for forskningsspørgsmålet og dermed inkluderet i den tværgåendeanalyse. De 52 studier dækker over studier baseretpå et kvalitativt, kvantitativt eller mixed-methoddesign samt undersøgte populationer fra 16 forskellige lande.
På tværs af de 52 studier er der blevet identifceret 7 forskellige typer af aktiviteter, som udgørorganiserede fritidsfællesskaber. Over halvdelenaf de 52 studier undersøger unges deltagelse i ensportsaktivitet. Herudover undersøger studiernefritidsfællesskaber relateret til dans, musik, kreative aktiviteter og frivilligt arbejde og aktivisme. Enrække studier undersøger fere forskellige typeraf fritidsfællesskaber i deres studie, f.eks. sport,musik og kreative aktiviteter, hvorfor de er blevetkategoriseret som blandende aktiviteter. Derudoverindgår 2 studier i restkategorien andre aktiviteter, dastudiernes undersøgte aktivitet adskiller sig fra deresterende 6 kontekster og adskiller sig fra hinanden. 14 studier undersøger en ungegruppe, somaf studierne selv betegnes som udsat eller sårbar.Disse studier er fordelt på konteksterne kreativeaktiviteter, dans, musik og sport. 4 af de 14 studierforegår i en sportskontekst, hvor de resterende erkunstbaserede.
Ved at dykke ned i de inkluderede studiers undersøgte mekanismer er der blevet identifceret 5aktive ingredienser, der er fremtrædende på tværsaf 7 forskellige typer af organiserede fritidsfællesskaber. Dette litteraturstudie fnder således, at disse5 aktive ingredienser er med til at fremme ungesmentale sundhed ved deltagelse i organiseredefritidsfællesskaber. De aktive ingredienser er:Social forbundethed, som er den mest fremtrædende ingrediens på tværs af alle konteksterne. I detorganiserede fritidsfællesskab er det essentielt, atunge oplever venskaber, sammenhold og positivesociale relationer med hinanden og med den involverede voksne i fritidsfælleskabet. Denne ingrediens indbefatter en særlig relationel tilknytning ogoplevelse af samhørighed i fællesskabet.
Originalsprog | Dansk |
---|
Udgivelsessted | København |
---|---|
Forlag | Sundhedsstyrelsen |
Antal sider | 94 |
ISBN (Elektronisk) | 978-87-7014-540-4 |
Status | Udgivet - maj 2023 |