Intersecting roles in forensic mental health care: Unveiling family caregivers' and healthcare professionals' perceptions of family caregiver involvement in service user care and treatment

Baggrund: Globalt og nationalt er der en samlet politisk målsætning om at involvere pårørende i plejen og behandling af brugere med psykisk lidelse. Målet er brugerens recovery. Imidlertid viser forskning, at inden for retspsykiatrisk pleje og behandling imødeser pårørende en øget byrde på grund af utilstrækkelig støtte og begrænset involvering i brugerens pleje og behandling. Denne øgede byrde stammer fra en dobbelt stigmatisering forbundet med brugerens mentale sygdom, deres kriminelle handling(er) samt holdninger og praksisser blandt sundhedsprofessionelle vedrørende samarbejde og involvering af pårørende. Der eksisterer begrænset forskningslitteratur om, hvordan sundhedsprofessionelle involverer pårørende, og om disse pårørendes roller i brugerens pleje og behandling, og hvordan pårørende opfatter deres rolle inden for retspsykiatrisk pleje og behandling.

Formål: Denne ph.d.- afhandling sigter mod at udvikle viden om pårørende oplevelser og opfattelser som pårørende til brugere inden for retspsykiatrisk pleje og behandling. Der fokuseres på involvering og støtte af pårørende. Derefter at udvikle viden om sundhedsprofessionelles opfattelser af faktorer, der påvirker involvering af pårørende i pleje og behandling.  

Metoder: Denne ph.d.-afhandling er epistemologisk og metodologisk inspireret af symbolsk interaktionisme. Ph.d.-afhandlingen omfattede forskellige tilgange til at udvikle viden: et kvalitativt systematisk litteraturstudie af 13 peer-reviewed studier (Sub-studie 1/artikel 1), eksplorative, dybdegående kvalitative interviews med 12 pårørende i retspsykiatrien (Substudie 2/artikel 2), og fem fokusgruppeinterviews (26 deltagere i alt) med sundhedsprofessionelle i retspsykiatrien (Sub-studie 3/artikel 3).

Fund: I artikel 1 resulterede analysen i tre internt forbundne deskriptive temaer: vold mod familien; en stor ansvarsbyrde; og vanskeligt samarbejde, sammen med tre internt forbundne analytiske temaer: at være vidne; vedvarende tilstedeværelse; og nødvendigheden af at advokere.

I artikel 2 resulterede den tematiske analyse i tre internt forbundne hovedtemaer: strategier til at normalisere hverdagen; mistillid til kvaliteten af plejen; og tab og sorg.

I artikel 3 resulterede den tematiske analyse i to internt forbundne hovedtemaer: (1) Restriktive arbejdsforhold med de yderligere undertemaer tavshedspligt og behandling af stofmisbrug, og (2) Samarbejde med pårørende med de yderligere undertemaer alliance i samarbejdet og overinvolvering.

Syntesen, der udvikler sig på tværs af fundne fra de tre sub-studier/artikler, viser: Pårørende og sundhedsprofessionelle har forskellige opfattelser af, hvad der udgør barrierer og facilitatorer, som påvirker deres samarbejde og dermed yderligere påvirker pårørendes støtte og involvering i støtten af brugeren. Pårørende anvender forskellige strategier, herunder at nedtone, behage og berolige brugeren, med det formål at etablere en følelse af normalitet i deres komplekse interaktioner. Dog oplever disse pårørende ofte følelser af byrde, skam og social stigmatisering i forbindelse med brugerens adfærd og forbrydelse(r). Denne følelse strækker sig ind i samarbejdet mellem pårørende og sundhedsprofessionelle. Pårørende, der udtrykker kritik eller bekymringer om kvaliteten af pleje og behandling samt bekymring for brugerens fysiske helbred, betragtes af de sundhedsprofessionelle som at have manglende viden om brugerens psykiske lidelse og værende vanskelige at samarbejde med.

De fleste sundhedsprofessionelle foretrækker, at pårørende støtter den pleje og behandling, der er etableret af de professionelle. Som en konsekvens kan de sundhedsprofessionelle (ufrivilligt) påvirke de pårørendes vedholdenhed eller følelse af, at det er nødvendighed at advokere for brugeren. Som følge heraf kan pårørende muligvis blive betegnet som følelsesmæssigt overinvolverede eller vanskelige at samarbejde med, hvilket potentielt kan føre til deres udelukkelse fra involvering i pleje og behandling. I processen er der en risiko for, at pårørendes mulige oplevelser af tab og sorg kan overses og undertrykkes af sundhedsprofessionelle og de pårørende. Denne kompleksitet i samarbejdet mellem sundhedsprofessionelle og pårørende kan forhindre pårørendes støtte til brugeren i retspsykiatrien.