Inklusion som reformide: Spredning, oversættelse og implementering af reformideen inklusion

Denne afhandling undersøger hvordan reformidéen om inklusion spredes, oversættes og implementeres i uddannelsessektoren. Igennem en årrække har øget inklusionsbestræ-belser været et globalt fokuspunkt på tværs af uddannelsessektorer og uddannelsestil-bud. Igennem de sidste ti år har øget inklusion været en af samtidens centrale politiske målsætninger for den danske folkeskole blandt de øvrige politiske målsætninger om øget læring og trivsel. Inklusion er en idé om mulighedslighed, der medfører øget elevdiversi-tet i almenområdet i grundskolen, og derfor er ønsket om øget inklusion en måde hvorpå uddannelsesmæssig marginalisering minimeres i uddannelsessektoren. Dette ønske er drevet af forskellige interesser i etableringen af inklusion i uddannelsessektoren. Afhand-lingen vil medtænke to perspektiver i analysen af inklusion: Et politologisk perspektiv og et ledelsesperspektiv. Derfor bliver inklusion som en reformidé analyseret via en net-værksetnografi med en kortlægningstilgang, som undersøger reformidéen om inklusion på tværs af transnationale organisationer; en dansk uddannelsessektor; kommunale for-valtninger i Danmark; og lokale folkeskoler i Danmark. Hvad sker der med idéen om inklu-sion, når den cirkulerer i og omkring den danske folkeskole? Dette vil afhandlingen under-søge via følgende forskningsspørgsmål:
Hvordan blev reformidéen om inklusion produceret globalt?
Hvordan og i hvilken udstrækning spredes reformidéen inklusion til og i den danske uddannelsessektor?
Hvordan oversættes og implementeres reformidéen inklusion i den danske folke-skole?
Forskningsspørgsmålene undersøges i et translationsteoretiske perspektiv, der tager af-sæt i skandinavisk institutionel teori, som tilbyder måder og begreber, der kan undersøge, kortlægge og analysere reformidéers cirkulation mellem transnationale organisationer over den danske uddannelsessektor og ind i den danske folkeskole. Dette undersøges igennem et metodisk udgangspunkt, som baseres på netværksetnografisk kortlægning. Afhandlingen er bygget om typologien: Idéernes Verden og Praksissernes Verden, hvor-imellem reformidéen om inklusion cirkulerer. Imellem Idéernes Verden og Praksissernes Verden kan eksistere lidt eller meget friktion i spredning, oversættelsen og implemente-ring af idéer, som kommer til syne ved gnidningsmodstand, der i sidste ende resulterer i implementeringsvanskeligheder eller minimal implementeringsvillighed.
I afhandlingens første del foretages en review over den eksisterende forskning indenfor skolelederes betydning for den pædagogiske praksis i klasseværelserne; inklusionsforsk-ning; samt skolelederens betydning for inklusion. På baggrund af reviewets syntese udvik-les tre scenarier på baggrund af en indledende teoretisering. de tre scenarier fungerer som forklarende hypoteser:
• • Det optimistiske scenarium: Harmoni mellem Idéernes Verden og Praksissernes Ver-den;
• • Det pessimistiske scenarium: Disharmoni mellem Idéernes Verden og Praksissernes Verden;
• • Det artistiske scenarium: Minimering af kakofonien mellem Idéernes Verden og Prak-sissernes Verden.

De værdiladede scenarier eksemplificerer forskellige udlægninger af implementeringsvan-skeligheder og implementeringsvillighed af reformidéen om inklusion. Dernæst præsente-res etiske overvejelser i forskningsprocessen og vanskeligheden ved forskningsadgang til danske folkeskoler. Til sidst i første del præsenteres afhandlingens teoretiske ramme, som består af de franske inspirationskilder til translationsstudier; en skandinavisk institu-tionel teori; samt en instrumentalisering af translationsteori i forhold til forskellige over-sættelsestilgange.
I afhandlingens anden del præsenteres den videnskabsteoriske ramme, som består af per-formative perspektiver med afsæt i aktør netværksteori [fremover ANT] videnskabsteore-tiske grundlag. Afhandlingen har dog en pragmatisk grundtone i operationaliseringen af ANT-informeret undersøgelses- og analysestrategiske kortlægningstilgange. Således ud-vikler afhandlingen en metodologi, som foretager kortlægning via punctualisation, der både tilvejebringer fleksibilitet og fiksering i undersøgelses- og analysestrategierne. Punc-tualization er en pragmatisk tilgang med henblik på, at reducere og stabilisere kompleksi-teten i netværket ved hjælp af undersøgelses-; analyse- og kortlægningsstrategier i det empiriske materiale. Formålet er at finde frem til spredningsmønstre og oversættelses-mønstre i det empiriske materiale ved at fokusere på en ”normalisation” (Callon, 1991, s. 152) i translationsprocesserne. Omdrejningspunktet i netværksetnografien kortlægning af trans-lokale forbindelser gennem en mobil og multi-sited etnografi, som undersøger in-teraktioner i netværket, hvor idéer og policy både bevæger sig og fikseres, hvilket kræver at undersøge relationer og udvekslinger mellem aktørerne i netværket. Netværksetno-grafi er en tværdisciplinær tilgang som understøttes af forskellige metoder: Field-level et-nografi i og omkring interorganisatoriske snitflader; Organisatorisk etnografi; Dokument-studier; samt Cognitive mapping interviews.
I afhandlingens tredje del præsenteres hovedstudiet med analyser af følgende dele:
• • Idéproduktion af reformidéen om inklusion;
• • Reformidéens kontekstualisering i nationale målsætninger;
• • Implementering af halvfabrikatet inklusion på 123 Skolen samt;
• • Implementering af halvfabrikatet inklusion på ABC Skolen.

Analyserne giver indsigt i hvordan idéproduktionen af reformidéen om inklusion produce-res af UNESCO i 1994, hvorefter reformidéen om inklusion omkalfatres af OECD igennem en årrække. I 2010 pågår en kontekstualisering af reformidéen om inklusion i den danske uddannelsessektor og bliver til en lovændring i 2013 med et stramt styringsrationale. Ef-terfølgende bliver reformidéen om inklusion en del af folketingsvalgkampen, som resulte-rer i at reformidéen om inklusion undergår et såkaldt serviceeftersyn. Konsekvensen er at reformidéen om inklusion i 2016 bliver et halvfabrikat, som skoleforvaltninger og skolele-der skal færdigproducere.
På baggrund af analyserne teoretiseres frem en sammensætningskompetence, som skal supplere translatørernes oversættelseskompetence. Det vil sige at en flerdimensionel oversættelse, som ikke kun er én oversættelse af én idé, men er tilgang hvor translatøren oversætter én idé ind i en komposition af idéer. Således skal translatøren have en sam-mensætningskompetence, når idéen oversættes ind i en komposition af idéer. Translat-øren bliver en bricoleur, som har en handlingsrettet kreativitet. Denne sammensætnings-kompetence kan understøtte eksempelvis offentlige ledere, der kontinuerligt eksponeres for nye idéer, hvilket kræver at offentlige ledere løbende kan kombinere og rekombinere allerede oversatte idéer, således idéerne kan sameksistere.
Afhandlingen konkluderer at der forekommer friktion mellem Idéernes Verden og Praksis-sernes Verden i spredning, oversættelse og implementering af reformidéen om inklusion. Friktionen medfører en gnidningsmodstand mellem de to ”verdener” i spredning, over-sættelsen og implementering af inklusion som reformidé. Derfor er skolelederens over- sættelse afgørende for hvordan reformidéen om inklusion materialiserer sig på den en-kelte folkeskole. I denne oversættelse er det afgørende at skolelederen formår at fore-tage idésammensætninger, således at reformidéen om inklusion kan sameksistere med samtidens øvrige reformidéer og organiseringsidéer i uddannelsessektoren. Begge case-folkeskoler har en høj grad af implementeringsvillighed af reformidéen om inklusion, men forskellige grader af implementeringsvanskeligheder på grund af oversættelsen. Reform-idéen om inklusion kan implementeres i uddannelsestilbud, men det fordrer radikale oversættelser af skoleleder, idet reformidéen om inklusion ankommer til skolelederen som et halvfabrikat.