Information Resources in Political Advocacy

Det er bredt anerkendt både i og udenfor interessegruppe-litteraturen at en gruppes ressourcer er vigtige forudsætninger for deres indflydelse på offentlig politik. Dog har meget af den hidtidige empiriske litteratur fokuseret på håndgribelige ressourcer såsom penge og ansatte, mens uhåndgribelige ressourcer såsom information kun er blevet belyst i mindre udstrækning. Dette er overraskende i en neo-korporatistisk kontekst, hvor grupper i stigende grad professionaliserer sig, og hvor organisationstyper såsom tænketanke stiger i antal. Kombineret med at medlemskabs-ressourcer er blevet mindre vigtige, så har disse faktorer sandsynligvis gjort netop information stadig vigtigere for inflydelsessøgende grupper.

For at videreudvikle studiet af informations-ressourcer i politisk indflydelsesarbejde tager denne afhandling afsæt i ressource-udvekslingsmodellen. Der argumenteres for, at politiske beslutningstageres efterspørgsel efter information ikke er uniform, og politisering samt regeringsmagt teoretiseres som to faktorer, der begrænser denne efterspørgsel. Der argumenteres videre for, at koalitioner mellem grupper er et sandsynligt resultat når visse grupper møder en begrænset efterspørgsel efter deres information mens andre grupper ikke gør det.  

De empiriske resultater viser, at politisering og regeringsmagt påvirker politiske beslutningstageres efterspørgsel efter gruppers information. Dog findes der ingen empirisk evidens for koalitionsadfærd mellem inkluderede og ekskluderede grupper. Disse fund understreger vigtigheden af information som en ressource i gruppers politiske indflydelsesarbejde, og samtidig viser de vigtigheden af at teoretisere om ikke-uniformitet i efterspørgslen efter information. Afhandlingen demonstrerer også flere innovative måder, hvorpå betydningen af information i politisk inflydelsesarbejde kan studeres empirisk ved hjælp af tekstdata.