In the guise of safety: The cultural-cognitive ecosystem of medication errors and patient safety

Bidragets oversatte titel: Sikkerhedens fremstilling: Det kulturelt-kognitive økosystem af medicineringsfejl og patientsikkerhed

Malte Lebahn-Hadidi

    Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

    26 Downloads (Pure)

    Abstrakt

    Denne afhandling tager afsæt i et humanistisk blik på de udbredte medicineringsfejl, der forårsager megen skade for patienter og øger omkostningerne i det danske sundhedsvæsen såvel som globalt. Undersøgelsen tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorfor sikkerhedsinterventioner hospitalerne ikke bliver gentænkt, når de ikke har ledt til en markant reduktion af medicineringsfejl. Afhandlingen placerer sig her inden for en debat blandt sikkerhedsforskere, der diskuterer to forskellige forslag til at forbedre den problematiske situation i sundhedsvæsenet. På den ene side hævdes det under paradigmet SafetyII, at problemerne i sundhedsvæsenet skyldes en reaktiv, forbuds-fokuseret holdning til utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet (det såkaldte Safety-I-paradigme). Fortalerne for Safety-II mener, at hospitalerne bør skifte til en proaktiv tænkemåde, hvor sygeplejersker og læger betragtes som ressourcer i stedet for passiver. På den anden side mener SafetyIII-paradigmet, at en sådan holdning udelukkende fokuserer på den menneskelige komponent, og at der er behov for en bredere systemtankegang og et mere omfattende adfærdsdesign af hospitalsmiljøet for at opnå total sikkerhed i sundhedsvæsenet. Denne afhandling kombinerer aspekter af begge paradigmer. Den fokuserer både på psykologiske, erfaringsmæssige faktorer, der bidrager til medicineringsfejl, og på systemiske faktorer. Det gør den ved at kombinere fænomenologisk hermeneutik med distribueret kognition i en aktionsforskning på to danske hospitaler. Gennem denne integrerede tilgang producerer afhandlingen en situeret beskrivelse af det medicineringsfejlenes kultureltkognitive økosystem, samt præsenterer et konkret forslag til, hvordan man kan gribe medicineringsfejl an i fremtiden.


    Afhandlingen består af to dele: Først kommer fire kapitler, der opsummerer afhandlingens tilgang og resultater, og derefter kommer fire artikler til publicering i videnskabelige tidsskrifter. I de opsummerende kapitler beskrives det, hvordan integrationen af fænomenologisk hermeneutik og distribueret kognition i aktionsforskning fører til en særlig kombination af kvalitative metoder, nærmere bestemt kognitiv etnografi, Cognitive Event Analysis, fænomenologiske interviews og hermeneutisk fortolkning. Integrationen gør det muligt for afhandlingen både at undersøge organisatorisk praksis gennem de enkelte organisationsmedlemmers erfaringer samt skabe beskrivelser af,
    hvordan mennesker, artefakter, teknologier og kulturer producerer resultater og fejl sammen på hospitalet.


    Hernæst findes afhandlingen fire videnskabelige artikler. I den første artikel undersøger afhandlingen kulturelle opfattelser af fejl i sundhedsvæsenet gennem en analyse af populære hospitals-dramaer på TV. Den søger at identificere, hvilke budskaber om utilsigtede hændelser der tages for givet i offentligheden. Ud fra dette kulturelle overblik zoomer afhandlingen derefter helt ind på en enkelt medicineringsfejl på et dansk hospital i den anden artikel. Gennem kognitiv video-etnografi undersøges fremkomsten af medicinske fejl i mikroskala, på en specifik hospitalsafdeling og med en specifik patient. Det vises, hvordan selv sikker medicinadministration kan producere risici og dermed tendere til fejl over tid. Med udgangspunkt i både den makro-kulturelle og mikro-kognitive forståelse af medicineringsfejl konstrueres og gennemføres et simulationsbaseret træningskursus for sundhedspersonale på fire forskellige danske hospitalsafdelinger. I den tredje artikel sammenfattes den tilgængelige forskningsviden om effektiviteten af simulationsbaseret teamtræning til at forbedre sundhedsfagligt personales ’menneskelige faktorer’- færdigheder såsom ledelse, situationsbevidsthed, osv. Den systematiske gennemgang finder betydelig dokumentation for, at simulationstræning er en effektiv måde at forbedre ’menneskelige faktorer’-færdigheder på. I den fjerde artikel beskrives og evalueres anvendelsen af simulationstræning i medicinrummene på fire hospitalsafdelinger. Det konstateres, at simulationstræning af medicinadministration øger personalets bevidstheden om afbrydelser i medicinadministrationen og styrker sygeplejerskernes strategier til håndtering af afbrydelser.


    Afhandlingen konkluderer, at medicineringsfejl er svære at reducere, fordi de skyldes menneskelige, organisatoriske og økosystemiske faktorer. Afhandlingen finder to af disse
    faktorer af stor betydning, nemlig det kulturelle og kognitive pres på hospitalsorganisationen. På det kulturelle makroplan eksisterer en samfundsmyte om, at fejl i sundhedsvæsenet er meningsfyldte hændelser, som sundhedspersonalet kan lære af og dermed bruge til at blive bedre til deres arbejde. Den almindelige opfattelse er, at fejlprocenten dermed vil falde med tiden, selv om dette er en urealistisk forestilling om utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet som f.eks. medicineringsfejl, og dette syn kan
    føre til en kløft mellem det, som offentligheden forventer af sundhedsvæsenet, og det, som hospitalerne kan levere. På den kognitive mikroskala på to hospitaler viser det sig, at selv sikker medicinadministration indebærer en forøgelse af risiciene i andre dele af arbejdet på grund af modsatrettede krav, der stilles til sygeplejersker, der administrerer medicin. Denne dynamik gør at medicinadministrationen tenderer mod fejl over tid. Hospitalet er
    således både presset af en offentlighed, der antager, at fejl mindskes med tiden, og af interaktiviteten i den daglige medicinadministration, som uundgåeligt fører til nogle medicineringsfejl på grund af den iboende risiko ved medicinadministrationsprocessen.


    Afhandlingen viser også, at in situ simulationsbaseret teamtræning generelt er en effektiv måde at forbedre sundhedspersonalets ’menneskelige faktorer’-færdigheder på.
    Træning i at håndtere afbrydelser i forbindelse med medicinadministration gennem in situsimuleringstræning forbedrer det deltagende personales bevidsthed om afbrydelser og kan forbedre deres evne til effektivt at håndtere de modstridende krav, der er kilden til mange medicineringsfejl. Samlet set viser det sig, at in situ-simuleringstræning i teams kan være en effektiv måde at håndtere ovennævnte kulturelle og kognitive pres i forbindelse med medicineringsfejl for hospitalsorganisationen. Det er frugtbart for sundhedspersonalet at forberede sig og reflektere over deres egen medicinpraksis. Uden omhyggelig forberedelse af og refleksion over praksis for medicinadministration går de indbyggede risici ved normal, sikker medicinadministration ubemærket hen og kan lede til fremtidige fejl. På baggrund af denne konklusion peger afhandlingen i retning af kombinationen af fænomenologisk hermeneutik og distribueret kognition som en vej fremad i humanistisk baseret
    forskning i sikkerhed i sundhedsvæsenet.
    Bidragets oversatte titelSikkerhedens fremstilling: Det kulturelt-kognitive økosystem af medicineringsfejl og patientsikkerhed
    OriginalsprogEngelsk
    Bevilgende institution
    • Syddansk Universitet
    Vejledere/rådgivere
    • Steffensen, Sune, Hovedvejleder
    • Hounsgaard, Lise, Bivejleder
    • Mogensen, Christian B., Bivejleder
    Dato for forsvar28. feb. 2022
    Udgiver
    DOI
    StatusUdgivet - 8. feb. 2022

    Fingeraftryk

    Dyk ned i forskningsemnerne om 'Sikkerhedens fremstilling: Det kulturelt-kognitive økosystem af medicineringsfejl og patientsikkerhed'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

    Citationsformater