In dubio pro reo: Beviskravet i danske straffesager

Afhandlingens forskningsspørgsmål er: Hvordan forstås det strafferetlige beviskrav i det danske retssystem - og hvordan praktiseres det?
I afhandlingen undersøges det strafferetlige beviskrav ’in dubio pro reo’ gennem retsdogmatiske analyser af otte temaer om beviskravet:
1.Konteksten af beviskravet
2.Det strenge beviskrav i straffesager
3.Præciseringer af beviskravet
4.Beviskravet og tvivlen
5.Et differentieret beviskrav
6.Beviskravet og karakteren af beviset
7.Beviskravet og voteringen
8.Beviskravet og begrundelsen
De otte temaer er udfundet gennem en tematisk analyse af henholdsvis dansk retspraksis og interviews med dommere og lægdommere.
Afhandlingen er opdelt i otte kapitler.
Kapitel et og to introducerer afhandlingens formål, bidrag og forskningsspørgsmål. Herudover afklares nogle overordnede begreber. Herefter redegøres for afhandlingens metoder og retskilder. Gennemgangen af retskilderne synliggør et meget begrænset retskildebillede, hvorfor supplerende retskilder i form af både interviews fra dommere og lægdommere samt retspraksis fra Norge og Sverige inddrages som kilder.
Da udgangspunktet er en forståelse af beviskravet, anvendes en hermeneutisk fænomenologisk videnskabsteoretisk tilgang med udgangspunkt i Gadamer, hvor forforståelse er et centralt element. Metoderne, der anvendes i afhandlingen, er retsdogmatisk metode, empirisk metode og begrebsanalyse.
Kapitel tre analyserer de retlige rammer og processuelle regler for bevisbedømmelsen i straffesager ud fra overskrifterne: Fri bevisbedømmelse, Domstolsreformen, Lægdommere, Bevisbyrden, Affattelse af domme, Mundtlighed i retsplejen og Ankemulighed. Formålet med de procesretlige rammer er at klargøre reglerne for bevisbedømmelsen som udgangspunkt for den videre analyse.
Kapitel fire redegør for den tematiske analyse, der med udgangspunkt i Braun og Clarkes metode beskriver de trin, som er grundlaget for udvælgelsen af de otte temaer, der analyseres.
Kapitel fem indeholder en retsdogmatisk analyse af hver af de otte temaer, der er udfundet på baggrund af den tematiske analyse. Hvert tema afsluttes med en sammenfatning.
Kapitel seks sammenfatter på baggrund af de tematiske analyser nogle generelle tendenser og tværgående perspektiver i forståelsen og praktiseringen af beviskravet. Overskrifterne for disse er: Bevisretten som forskningsfelt, Kravet til objektivitet, Samfundsudviklingen, Udvikling i domspræmisser, Den juridiske dommers rolle og kompetencer, Lægdommernes indflydelse og kompetencer.
Kapitel syv konkluderer afhandlingen fund og afrunder afhandlingen.
Kapitel otte er en epilog, der ligger i forlængelse af afhandlingen og lægger op til en yderligere faglig diskussion og drøftelse om henholdsvis lægdommere og specialdomstole på baggrund af afhandlingens fund og konklusioner.
Afhandlingens kan på baggrund af analyserne konkludere, at beviskravet forstås som objektivt, men at det praktiseres ud fra traditionelt subjektive begreber som skøn og overbevisning. Imidlertid viser afhandlingens fund, at der ikke er en divergens i mellem ’det subjektive’ og ’det objektive’. Forståelsen af beviskravet og praktiseringen af det består i virkeligheden ikke af modpoler, men bunder i en grundlæggende rationalitet, som det ikke vil skade domstolene at være mere tydelige omkring. Tvært i mod. Der ligger derfor en opfordring til udvikling af domspræmisserne i dansk ret i forlængelse af afhandlingens konklusioner.
En anden væsentlig konklusion er, at en dom tager den tid, som en dom tager. Dialogen og voteringen er basen for praktiseringen af beviskravet, hvori der skal være både tid og tålmodighed. Udgangspunktet for en vellykket votering er at have tiden til argumentationen og hvis man haster igennem en votering og en dialog, så vil dette forhindre det rationelle i resultatet. Det fører nemlig til, at man ikke når at overveje og afveje sagens bevisligheder og dermed når man heller ikke til at føle sikkerhed om sin overbevisning. Det kan medføre, at man ender med at handle imod den eller uden den.
Det er derfor væsentligt, at dommeren fastholder sin uafhængighed i ressourcespørgsmålet. Pres udefra kan få direkte konsekvenser for kvaliteten af afgørelserne og dermed for følelsen af retssikkerhed, hvis domstolene lader sig styre af ressourcehensyn på en måde, så det kan mærkes i voteringsrummet.
Afhandlingens konklusioner viser i høj grad også væsentligheden af dommerarbejdet. Fagetik og mesterlære gennemsyrer dommerfaget på en måde, der rækker langt længere end disciplinærmæssige hensyn. Det rækker direkte ind i voteringsrummet som udgangspunkt for afgørelsen en sag. Et øget fokus på denne del er dermed også en anbefaling på baggrund af afhandlingens fund.
Formålet med afhandlingen var gennem analyse og fortolkning af forskellige kilder og retskilder at komme det nærmere, hvad der forstås ved beviskravet i straffesager i det danske retssystem og hvordan beviskravet praktiseres. Afhandlingen giver et bud på dette i form af et fælles udgangspunkt at tale ud fra. Samtidig lægger afhandlingens fund og konklusioner også op til mere. Det konkluderes dermed yderligere, at afhandlingen kun lige er starten på rejsen ind i det bevisretlige forskningsfelt.
I Norge og Sverige er der forsket langt mere på området – især inden for de seneste 10 år og selvom vi kan lade os inspirere af, hvad denne forskning har fundet, så kan resultaterne herfra dog ikke uden videre overføres til danske forhold, fordi hvert land har særegne procesregler, som det også fremgår af afhandlingen. Så selvom det bevisretlige forskningsfelt stort set er uopdaget land i Danmark, så er der så meget mere at tage fat på og afhandlingen viser, at bevisretten som forskningsfelt rent faktisk er muligt.