Implementing video consultations in Danish general practice. GPs’ and staff’s interpretations, care practices, and invisible work related to use and non-use

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

Abstract

I Danmark leveres sundhedsydelser i stigende grad ved brug af digitale teknologier, hvilket også gør sig gældende i almen praksis. Praktiserende læger gennemfører allerede omkring en fjerdedel af konsultationerne via telefon og email. Nu er videokonsultationer blevet introduceret som endnu en måde for patienter at konsultere deres praktiserende læge på afstand. Videokonsultationer blev indført nationalt i Danmark i marts 2020 på grund af Covid-19 pandemien, og videosoftware blev udviklet og stillet gratis til rådighed for patienter og praktiserende læger. I 2022 blev videokonsultationer officielt indarbejdet i overenskomsten for almen praksis som et permanent tilbud til patienter. Det er et krav, at alle praktiserende læger tilbyder videokonsultationer til deres patienter inden udgangen af 2024. Der er et stærkt politisk pres for brugen af videokonsultationer baseret på forventninger om f.eks. øget effektivitet og optimeret brug af sundhedsressourcer. 

Alligevel er adoptionsraten for videokonsultationer lav, og brugen af dem varierer betydeligt mellem klinikker. Det vides ikke, hvordan og hvorfor praktiserende læger og praksispersonale bruger eller ikke bruger videokonsultationer, som de gør. Dette gør det vanskeligt at kvalificere og forstå årsagerne til brugen eller ikke-brugen af videokonsultationer. 

Formålet med denne afhandling er at udforske implementeringen, brugen og ikke-brugen af videokonsultationer i dansk almen praksis. Denne afhandling er en etnografisk undersøgelse, der udforsker videokonsultationer gennem en overordnet sociomateriel linse. Ved at gøre dette udforskes videokonsultationer som situerede aktiviteter, der får deres mening og funktion gennem sammenfletningen af sociale og materielle strukturer og praktiserende læger og praksispersonale i deres specifikke organisatoriske kontekster.

Afhandlingen er baseret på 30 semistrukturerede interviews med praktiserende læger, tre interviews med praksispersonale og 132 timers feltarbejde udført i syv klinikker forskellige steder i Danmark. Data blev genereret mellem juni 2021 og august 2022. 

Afhandlingen består af tre artikler. I hver artikel udforskes videokonsultationer fra forskellige teoretiske perspektiver, som alle bidrager til at forstå, hvordan og hvorfor videokonsultationer implementeres, bruges eller ikke bruges, som de gør. Artiklerne fokuserer på praktiserende lægers fortolkninger af videokonsultationer, og hvordan disse påvirker deres brug eller ikke-brug, baseret på Orlikowskis koncept om ”technological frames” (artikel A), hvordan praktiserende læger og praksispersonale tilpasser deres brug af videokonsultationer så det stemmer overens med, hvad de opfatter som god omsorg, baseret på Pols’ koncept om ”fitting” (artikel B), og det arbejde, der udføres af praktiserende læger og praksispersonale for at integrere videokonsultationer i deres daglige arbejdsliv, baseret på Star og Strauss’ koncept om ”invisible work” (artikel C). 

Samlet set viser denne afhandling, hvordan implementeringen og brugen af videokonsultationer er en organisatorisk forandringsproces. Ved at bidrage til litteraturen om brugbarheden af videokonsultationer viser denne afhandlings inddragelse af en række forskellige brugere og ikke-brugere af videokonsultationer, hvordan værdien af videokonsultationer afhænger af et komplekst netværk af relationer og interaktioner, herunder eksisterende værdier, meninger og praktiserende lægers faglige identitet, praktiserende lægers og personales opfattelser af god omsorg, arbejdsgange, tidsmæssige ressourcer og økonomiske incitamenter. Desuden understreger denne afhandling vigtigheden af personalet i videokonsultationspraksisser, især i forhold til holdbarheden af videokonsultationer på sigt og inddragelsen af patienter. Derudover bidrager denne afhandling til igangværende diskussioner om ulighed i sundhedsvæsenet ved at beskrive de beslutninger, der træffes i praksis vedrørende, hvilke patienter der skal videokonsulteres med, herunder beskrivelser af, hvordan videokonsultationer ofte bruges til personer på arbejdsmarkedet og dem, der er mindst syge, men også hvordan videokonsultationer bruges til at nå patienter, der ellers er svære at komme i kontakt med. Afhandlingen understreger, at implementering og brug af videokonsultationer kræver tid og arbejde fra praktiserende læger og personale. Videokonsultationer er situerede i dagligdagskontekster, hvor forskellige praktiske forhold og prioriteter påvirker, hvordan de bruges, herunder de praktiserende lægers og personalets arbejdsforhold og arbejdsglæde.

Afhandlingen giver indsigt i videokonsultationspraksisser, hvilket understøtter forståelsen af praktiserende læger og praksispersonales grunde til at bruge eller ikke bruge videokonsultationer. Desuden belyser afhandlingen de forskellige måder, hvorpå videokonsultationer anvendes. Dette kan inspirere fremtidige måder at bruge videokonsultationer på i almen praksis. 
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Assing Hvidt, Elisabeth, Hovedvejleder
  • Søndergaard, Jens, Bivejleder
  • Olesen, Finn, Bivejleder, Ekstern person
  • Atherton, Helen, Bivejleder, Ekstern person
Dato for forsvar17. dec. 2024
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 25. nov. 2024

Note vedr. afhandling

Afhandlingen kan læses på SDUs bibliotek.

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Implementing video consultations in Danish general practice. GPs’ and staff’s interpretations, care practices, and invisible work related to use and non-use'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater