Implementering af drift i byggeri

Torben Damgaard, Pia Bruun Erichsen

Publikation: Bog/rapportRapportForskning

Abstrakt

På trods af, at der løbende er udgivet materiale der argumenterer for at tænke drift ind i byggeprocesser, er der problemer med, at det faktisk sker. Undersøgelser viser, at forskellige barrierer kan være årsag til problemerne. Disse barrierer kan opstilles inden for følgende kategorier:
  • Projekt:

Hvert projekt kræver ofte en anden viden end det tidligere projekt og

byggeriet har ikke klare retningslinjer for, hvem der har ansvaret for driften.

  • Struktur:

De enkelte samarbejdsparters opfattelse, mål og interesser er ikke altid sammenfaldende.

  • Lovgivning:

Rammebeløbet ofte er dominerende i offentligt byggeri, og det sætter uhensigtsmæssige begrænsninger, når der skal inddrages viden i byggeriet.

  • Kompetencer:

Drift og forvaltningspersonalet har ikke den nødvendige viden til, at de kan deltage i de løbende diskussioner med arkitekter og ingeniører.

  • Sociologi:

I en byggeproces opstår der nemt magtkampe mellem de involverede. En del af disse kampe kan forklares ved forskel i kompetencer, andre ved status forskelle. Af disse udspringer forskellige tilknytninger blandt aktørerne.  

Derudover er det vanskeligt at overføre erfaringer fra et byggeri til et andet, idet der konstant kommer nye aktører med i byggeriet. Som følge af dette skal der løbende skabes nye relationer mellem parterne, og der skal arbejdes sammen på nye måder.

De forskellige barrierer syntes at være mest fremtrædende ved offentlige byggerier, men også private innovative byggerier er præget af barriererne.

Der er flere løsningsforslag, som kan have en positiv effekt, hvis de inddrages i processen:

  • Både driftsherre og bygherre skal være repræsenteret i hele byggeperioden
  • Aktørerne kan få mere erfaring, hvis de fokuserer på partnerskaber, hvor de involverede parter har en åben og ærlig kommunikation baseret på fælles målsætninger. Dette giver aktørerne større erfaringer med fokus på langsigtede og samarbejdsorienterede organiseringsformer.
  • Driftspersonalet, samt resten af aktørerne, kan med fordel uddanne sig og udvikle kompetencer der skaber mere lighed i byggeprocessen. Hermed opnår de en fælles forståelse for hinandens områder, kommunikationen forbedres og både driftspersonalet og fagområdet fremstår mere professionelt.

Løsningsforslagene kan forstærkes ved at kombinere dem med følgende kommunikations- og formidlingsmæssige forslag:

  • Hvis love og reguleringer bliver ændret, vil incitamentet til at overføre erfaringer fra driften til byggeprocessen blive større.
  • Ved at afstemme forventningerne og visualisere byggeprocessen kan nogle af de driftsmæssige "overraskelser blive forhindret."

Når der sættes mere fokus på de gode eksempler fra byggebranchen, kan praksis ændres, fordi eksemplerne kan bruges til argumentation over for aktørerne.

Løsningsforslagene kan næppe gennemføres og vise effekt med det samme, men flere af dem vil kunne sættes i gang på relativt kort sigt.

Rapporten undlader at behandle spørgsmålet om, hvor meget driftsovervejelser skal dominere i forhold til æstetiske og arkitektoniske hensyn. Den har således alene til hensigt at få overvejelser om drift implementeret i byggeprocessen og ikke, at driftsaktørerne skal vinde slaget hver gang.

Rapporten er en forundersøgelse, som er baseret på et litteraturstudie, samt interviews af nøglepersoner.

Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse på Syddansk Universitet i Kolding, vil i nærmeste fremtid lave yderligere undersøgelser af de forhold der ligger bag ved samt udarbejde løsningsforslag til disse.

Undersøgelsen bliver afdækket i samarbejde med COWI og DTU (Danmarks tekniske Universitet) og bliver støttet af Realdania fonden.

        

OriginalsprogDansk
ForlagSyddansk Universitet. Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse
Antal sider54
ISBN (Trykt)978-87-91070-33-4
StatusUdgivet - 2009

Emneord

  • Driftsomkostninger
  • Facilities management
  • Byggeri
  • Driftsviden

Citationsformater