Impact of Molecular Heterogeneity in B cell Malignancies

Mantle celle lymfom (MCL) er en undertype af B celle cancer, som er karakteriseret ved spredning af modne B celler til lymfeknuder og andet væv såsom knoglemarv (KM) og perifert blod (PB). MCL
har stor molekylær variation og en heterogen klinisk præsentation og prognose. Heterogeniteten udgør en terapeutisk udfordring. En bedre forståelse af betydningen af den molekylære heterogenitet, herunder den molekylære patogenese, kan bidrage til at forstå den kliniske diversitet i sygdommen og til at forbedre behandlings-strategien. Det overordnede formål med denne afhandling var at undersøge betydningen af den molekylære heterogenitet i MCL.


Målet med manuskript I var at undersøge en potentiel klinisk og biologisk rolle for LILRA4, som vi tidligere så var overudtrykt i PB i halvdelen af MCL patienterne sammenlignet med raske individer.
I manuskript I blev MCL kohorten udvidet og inkluderede både PB og KM, og LILRA4 ekspressionen blev sammenlignet med klinisk information. Endvidere undersøgte vi den biologiske rolle ved
knockdown af LILRA4 i en MCL cellelinje, som efterfølgende blev analyseret med mRNA transkriptom sekventering. LILRA4 var overudtrykt i PB i halvdelen af patienterne og havde et bimodalt ekspressions-mønster, hvilket stemte overens med tidligere observationer. Derudover var LILRA4 højere udtrykt i PB end KM, hvilket tyder på en vævsspecifik ekspression. Der blev ikke
fundet nogen sammenhæng imellem LILRA4 udtryk og kliniske parametre såsom MIPI score, Ki67 eller prognose. LILRA4 knockdown resulterede i >to-folds nedregulering af MIF, som er en proinflammatorisk cytokin. Dette kunne tyde på at LILRA4 har en rolle i MCL patogenesen via interaktion med immunregulatoriske komponenter.


I manuskript II blev transkriptomet fra CD19+ KM celler fra otte MCL patienter analyseret med enkeltcelle RNA sekventering for at give indsigt i den molekylære sammensætning i cellerne. Vi
observerede en markant heterogenitet imellem patienter, men fandt intet klart bevis for subklonale cellepopulationer i de individuelle patienter. Selvom det forventes at MCL udtrykker en type immunglobulin letkæde protein (ț eller Ȝ), fandt vi at 10,8% af de SOX11+ maligne celler udtrykte både ț og Ȝ transkripter. Desuden var en fraktion af de SOX11+ celler i to patienter også positive for SOX4, som er associeret med umodne lymfocytter. I en blastoid MCL patient var SOX4 og SOX11 udtrykt sammen med FAT1, en precursor lymfoblastisk markør, hvilket antyder en potentiel prognostisk rolle. Samlet set tyder udtrykket af markører associeret med forskellige B celle differentieringstrin, såsom SOX4, CD27, IgA og IgG, i MCL cellerne på at ikke alle kræftceller er fikseret i differentieringsstadiet for naive modne B celler, men at patienterne i stedet har B celler i forskellige stadier.


Manuskript III er en tematisk litteraturgennemgang, hvor vi undersøgte den nuværende evidens for at en umoden knoglemarvssygdom går forud for eller er underliggende for MCL. Dette var inspireret af fundene af umodne markører (SOX4, FAT1) i en fraktion af MCL cellerne i manuskript II. Evidens der støtter op om en mere umoden kapacitet inkluderer rapporter som viser samtidige maligne sygdomme med myeloid og lymfoid oprindelse i samme patient, samt to studier der viste at både mutationer og en deletion forsvandt fra diagnose til tilbagefald i MCL patienter. Derudover, antyder den blastoide fænotype, med lymfoblastisk morfologi og CD10 udtryk, en vis grad af umodenhed.
Evidens som understøtter en umoden kapacitet i MCL findes diffust spredt i den aktuelle litteratur, men flere spørgsmål stadig er ubesvarede.


Tilsammen bidrager disse manuscripter med viden om den molekylære heterogenitet som kan have en betydning for biologien og den molekylære patogenese i MCL, selvom dette skal undersøges nærmere.