Ikke-jurister i et retligt højspændingsfelt – når sagsbehandlere og borgere samproducerer sagsbehandling

Denne afhandling foretager en retssociologisk analyse af, hvordan borgere og sagsbehandlere i den offentlige forvaltning samproducerer sagsbehandling. Borgere og sagsbehandlere interagerer i et retligt højspændingsfelt, hvor retlig regulering og opfattelsen af ret påvirker samproduktionen af sagsbehandlingen. Eksisterende forskning peger på, at tre former for kompleksitet præger især den socialretlige sagsbehandling: problemkompleksitet, socialretlig kompleksitet og organisatorisk kompleksitet. Forskning viser ydermere, at sagsbehandlingens forløb påvirkes af sagsbehandleres og borgeres interaktioner, deres individuelle opfattelser og handlinger samt sagsbehandlingens kontekst. Afhandlingen bidrager til den eksisterende forskning ved at analysere og syntetisere disse forskellige elementer.

I afhandlingen analyseres problemkompleksiteten og sagsbehandleres og borgeres interaktioner med afsæt i Sheila Jasanoffs samproduktionsteori. Den socialretlige kompleksitet og sagsbehandleres og borgeres opfattelser af ret og deres handlinger i samproduktionen analyseres med afsæt i retlig bevidsthed som teoretisk begreb, inspireret af Patricia Ewick & Susan S. Silbey, Kathryne M. Young og Marc Hertogh. Sagsbehandlingens organisatoriske kompleksitet analyseres med afsæt i Niklas Luhmanns systemteori, særligt hans organisatoriske systemteori. Teorien anvendes ligeledes for at analysere, hvordan sagsbehandleres og borgeres roller i sagsbehandlingen betinger deres opfattelser – iagttagelser – af sagsbehandlingens kontekst og hjælpemuligheder.

For at konkretisere afhandlingens undersøgelse er langtidsledige kontanthjælpsmodtageres beskæftigelsessagsbehandling valgt som praksiscase. Dataindsamling har fundet sted i tre kommunale jobcentre, da jobcentrene varetager beskæftigelsessagsbehandlingen. 15 såkaldte borgersager er analyseret, fem fra hver kommune. Hver borgersag består af dokumentanalyse af borgernes journaler, deltagerobservation af sagsbehandleres og borgeres interaktioner samt individuelle semistrukturerede interviews med begge parter. Den retlige regulering af beskæftigelsessagsbehandlingen og de socialretlige og forvaltningsretlige regler og principper, der relaterer sig hertil, er blevet analyseret, inden dataindsamlingen har fundet sted. Derved opnås en dybdegående forståelse for det retlige højspændingsfelt, der karakteriserer den socialretlige sagsbehandling.

På baggrund af resultaterne fra afhandlingens analyser er det muligt at konkludere, at sagsbehandlere og borgere samproducerer sagsbehandlingen gennem deres interaktioner, der fungerer som platforme for udveksling og forhandling af viden. Deres individuelle konstruktion af legalitet – det vil sige, hvad de opfatter som retmæssigt – informerer deres handlinger i samproduktionen. Der er derfor tale om forskelligartede handlinger, betinget af de individuelle opfattelser af, hvad der er retmæssigt. Sagsbehandlernes og borgernes roller i sagsbehandlingen leder til, at de iagttager mulighederne for hjælp forskelligt. Dette medfører forskellige iagttagelser af, hvilken hjælp der bør og kan aktualiseres i sagsbehandlingen, om end beskæftigelsessagsbehandlingens formål er entydigt: At borgerne skal i beskæftigelse.