Identifikation af forkullet lig ved hjælp af ganeaftryk og koralnyresten

Peter Mygind Leth, Dorthe Arenholt Bindslev, Ingrid Bayer Kristensen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstrakt

En retstodontologisk undersøgelse af en dødfunden, uidentificeret person, bygger almindeligvis på en undersøgelse af tandsættet. Hvis personen er tandløs må andre identifikationsmetoder tages i anvendelse.

Fingeraftryk er et almindelig kendt eksempel på en alternativ metode, som bygger på, at cristae cutis danner et mønster, som er unikt for hvert enkelt menneske, selv identiske tvillinger.

Ganens plicae palatinae danner også et karakteristisk mønster, som på tilsvarende måde kan benyttes til identifikation af dødfundne, fx forkullede lig fra brandtomter. På forkullede lig vil ganen ofte være ret godt bevaret, fordi den ligger beskyttet i den fugtige mundhule, i modsætning til fx fingrene, der ofte er så forbrændte, at der ikke kan tages fingeraftryk.

Ovennævnte kan illustreres med følgende tilfælde:
Et uidentificeret, stærkt forkullet, tandløst mandslig blev fundet i et udbrændt hus. Husets indehaver, en 72-årg mand, havde et halvt år forinden fået taget aftryk af over- og underkæbe med henblik på fremstilling af tandproteser. På grundlag af disse aftryk forelå gipsmodeller af både over- og underkæbe.
En retsodontologisk sammenligning af antemortem gipsmodeller fra savnede med postmortelle modeller af dødfundnes kæber viste identiske karakteristika i proteseunderlagets anatomi, herunder kæbekammenes morfologi samt forløbet af plicae palatinae.
Obduktionen viste desuden, at afdøde havde en koralnyresten i højre nyrebækken, som i form nøje svarede til en nyresten på et antemortem røntgenbillede fra savnede. Dette sammenholdt med de øvrige obduktionsfund og det i sagen oplyste førte til sikker identifikation af afdøde.
OriginalsprogDansk
TidsskriftNordisk Rettsmedisin
Vol/bind3
Udgave nummer2
Sider (fra-til)41
ISSN1503-9552
StatusUdgivet - 1997

Emneord

  • Retsmedicin
  • Identifikation

Citationsformater