"I think the distinction easier to feel than to formulate." Defining the Child Ballad in the Digital Age

Francis James Childs folkevisesamling – udgivet i anden halvdel af 1900-tallet som The English and Scottish Popular Ballads – har været afgørende for vores forståelse af folkevisen som genre. Min undersøgelse af Child-samlingen overvejer de litteraturhistoriske faktorer, der har påvirket dens produktion. I denne afhandling sporer jeg fremkomsten af visse nøgletanker i folkevisens historie og undersøger, hvordan forestillinger om medium og køn var indlejret i indsamling og udgivelse af folkeviser i 1800- og 1900-tallet.

Folkeviseindsamlere identificerede typisk to særskilte sangtraditioner: trykte skillingsviser og mundtligt overleverede folkeviser. I sin samling privilegerede Child sidstnævnte som æstetisk overlegne i forhold til skillingsviserne og etablerede dermed et hierarki, der fortsat definerer forskningsområdet i dag. Desuden identificerede Child trykte og mundtlige sange som tilhørende forskellige kønssfærer, og især den mundtlig tradition blev i den forbindelse tæt forbundet med kvindelige stemmer. Men de forskelle der er kommet til at definere den akademiske behandling af folkeviser, er aldrig blevet underlagt en systematisk, målbar analyse. Faktisk var Child notorisk undvigende i forhold til at definere, hvad der kendetegner en "ægte" folkevise. Som han skrev til folkeviseudgiveren Svend Grundtvig “Jeg synes, det er lettere at føle forskellen end at formulere den”.

I denne afhandling præsenterer jeg en ny tilgang til spørgsmålet om, hvordan man kan karakterisere forskellige folkeviser i Childs samling ved hjælp af kvantitative metoder, der er blomstret frem i forbindelse med den ´digitale vending´ inden for humaniora. Som en del af arbejdet med afhandlingen har jeg konstrueret et digitalt datasæt af The English and Scottish Popular Ballads. Jeg studerer dette datasæt for at undersøge to forskellige, men beslægtede tråde, der kan identificeres i det tekstlige korpus: medium og køn. Jeg undersøger således samlingen kvantitativt i et forsøg på at finde ud af, om en digital analyse kan give ny indsigt i to overordnede spørgsmål, der længe har voldt problemer inden for studiet af folkeviser: Hvad er forskellen mellem en skillingsvise og en folkevise? Hvordan adskiller mænds og kvinders repertoirer sig, hvis overhovedet?

Afhandlingen består af fire kapitler. Kapitel 1 præsenterer en historisk oversigt over udviklingen af folkevisesamlinger, der mundede ud i Childs værk i 1900-tallet. Jeg undersøger desuden den akademiske tradition, der strækker sig tilbage til skillingsvisesamlingerne i 1700-tallet og argumenterer for, at denne tradition var bibliocentrisk i den forstand, at begrebet om en folkelig, mundtlig sangtradition blev skabt via trykte folkevisesamlinger. Jeg undersøger Child og hans samling inden for denne videnskabelige tradition.

Kapitel 2 behandler spørgsmålet om køn. Jeg undersøger, hvordan kvinder blev tilknyttet mundtlige sangtraditioner i 1800- og 1900-tallet. Jeg afgrænser de måder, hvorpå den videnskabelige fokus på kvinder som bærer af en mundtlig tradition overser den realitet, at kvinders var dybt engagerede i andre folkevisetraditioner, herunder især skillingsvisen. Med hensyn til Childs korpus diskuterer jeg bidraget fra dets kvindelige kilder med fokus på Anna Gordon, eller fru Brown fra Falkland, hvis folkeviser betragtes som paradigmatiske for en "kvindelig tradition". Jeg overvejer derefter, hvordan kønsperspektivet kan skifte, når en vise modulerer fra skillingsvise til folkevise og undersøger den højtelskede “Bonny Barbara Allan” som et eksempel herpå. Jeg konkluderer imidlertid, at denne metode til at kvalificere forskellen ud fra udvalgte folkeviser ikke er tilstrækkelig til at opstille en generel definition, der kan bruges til at svare på spørgsmålene om forskellen mellem skillingsvise og folkeviser, samt forskellen mellem kvinders og mænds sange.

I kapitel 2 præsenterer jeg en kvantitativ tilgang til Childs corpus, hvor jeg afgrænser min metode og præsenterer mine fund som svar på mine forskningsspørgsmål. I sidste ende finder jeg, at medium og køn påvirker Child-samlingen på måder, der ikke tidligere er blevet identificeret inden for Child-forskningen. Jeg finder særlig mønstre af leksikalsk forskel, der skelner mellem skillingsvise og folkevise i Child-samlingen. Folkevisen, konstaterer jeg, har et tydeligt fokus på kvindelig orienteret sprog, der ikke findes i skillingsvisen. Desuden finder jeg, at forholdet mellem kvinders og mænds sange er

præget af forskelle. Mine resultater peger på, at forestillingen om en "kvindelig tradition" går ud over stereotypiske tanker om repertoirer, der er kønsbestemt efter genre. I stedet konkluderer jeg, at kvinders sange privileger et stærkt fokus på kvindelige oplevelser.

Kapitel 4 præsenterer en evaluering af og refleksion over det videnskabelige potentiale ved den digitale metode, jeg har anvendt i min afhandling. Selvom digitale metoder ofte anses for at repræsentere et brud med tidligere former for humanistisk læring, argumenterer jeg for, at min digitale tilgang følger i fodsporene på tidligere indsamlere, der søgte at kategorisere, organisere og afgrænse deres studieobjekter.

Afhandlingen er således et vigtigt bidrag til studiet af, hvad det indebærer at læse folkeviser i en digital tidsalder, hvor nye metoder – snarere end at præsentere et brud mellem nutid og fortid – kan hjælpe os med at komme tættere på og forbedre vores forståelse af fortidens folkevisetradition.