Hvordan kan humlebien flyve?

Den sociale kapitals betydning for det danske velfærdssamfund

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference-proceedingBidrag til bog/antologiFormidling

Resumé

 

I årtier har Danmark, Sverige, Norge og Finland været nogle af de rigeste lande i verden. Men hvorfor er disse lande egentlig så rige? Det har mange undret sig over i tidens løb. Ikke mindst  økonomer har undret sig højlydt over de nordiske landes succes, fordi disse ‘humlebier' i økonomisk forstand er vanvittigt dyre i drift - med enorme, offentlige budgetter og tilsvarende høje skatteprocenter. Ligesom det er tilfældet med den såkaldte 'bi-gåde' indenfor entomologien, kan det være svært at finde en forklaring på gåden om den skandinaviske humlebi. For hvordan flyver den egentlig? Hvori består dens brændstof? Artiklen argumenterer for, at humlebien ikke flyver, fordi danskerne har mange penge, er højtuddannede, har mange naturressourcer, bedre gener end andre mennesker, eller hvad man ellers kunne finde på. Vi er rige, fordi vi ejer en enestående beholdning af social kapital. Denne samarbejds- og tillidskultur gennemsyrer vort samfund, og vi finder den f.eks. i de mange frivillige foreninger - sportsklubberne, spejderne, de lokalhistoriske foreninger osv. - i erhvervslivet, i forholdet mellem staten og borgerne, samt indenfor kirken. Det er denne sociale kapital, der så at sige 'smører' vores samfund og gør det til et godt og trygt sted at leve. Det er som sådan den sociale kapital, der er det danske arvesølv. Det udelukker naturligvis ikke, at eksempelvis uddannelse, arbejdsmarked og velfungerende offentlige institutioner spiller en rolle for vores økonomiske succes. Alligevel vil jeg i denne artikel argumentere for, at det først og fremmest er vores unikke sociale kapital - opbygget af vore forfædre siden begyndelsen af 1800-tallet - som gør os rige og lykkelige og får 'humlebien' til at flyve.

OriginalsprogDansk
TitelHaderslev Stiftsbog 2007
RedaktørerNiels Henrik Arendt, Kim Eriksen, Torben Venndt, Helge C. Jacobsen, Henriette Bacher Lind, Tove Jørgensen
Antal sider11
Vol/bind42
Udgivelses stedHaderslev
ForlagHaderslev Stift
Publikationsdato2007
Udgave1
Sider63-73
ISBN (Trykt)0108-7541
StatusUdgivet - 2007

Citer dette

Svendsen, G. L. H. (2007). Hvordan kan humlebien flyve? Den sociale kapitals betydning for det danske velfærdssamfund. I N. H. Arendt, K. Eriksen, T. Venndt, H. C. Jacobsen, H. B. Lind, & T. Jørgensen (red.), Haderslev Stiftsbog 2007 (1 udg., Bind 42, s. 63-73). Haderslev: Haderslev Stift.
Svendsen, Gunnar Lind Haase. / Hvordan kan humlebien flyve? Den sociale kapitals betydning for det danske velfærdssamfund. Haderslev Stiftsbog 2007. red. / Niels Henrik Arendt ; Kim Eriksen ; Torben Venndt ; Helge C. Jacobsen ; Henriette Bacher Lind ; Tove Jørgensen. Bind 42 1. udg. Haderslev : Haderslev Stift, 2007. s. 63-73
@inbook{db832bc0c85e11dc8674000ea68e967b,
title = "Hvordan kan humlebien flyve?: Den sociale kapitals betydning for det danske velf{\ae}rdssamfund",
abstract = "  I {\aa}rtier har Danmark, Sverige, Norge og Finland v{\ae}ret nogle af de rigeste lande i verden. Men hvorfor er disse lande egentlig s{\aa} rige? Det har mange undret sig over i tidens l{\o}b. Ikke mindst  {\o}konomer har undret sig h{\o}jlydt over de nordiske landes succes, fordi disse ‘humlebier' i {\o}konomisk forstand er vanvittigt dyre i drift - med enorme, offentlige budgetter og tilsvarende h{\o}je skatteprocenter. Ligesom det er tilf{\ae}ldet med den s{\aa}kaldte 'bi-g{\aa}de' indenfor entomologien, kan det v{\ae}re sv{\ae}rt at finde en forklaring p{\aa} g{\aa}den om den skandinaviske humlebi. For hvordan flyver den egentlig? Hvori best{\aa}r dens br{\ae}ndstof? Artiklen argumenterer for, at humlebien ikke flyver, fordi danskerne har mange penge, er h{\o}jtuddannede, har mange naturressourcer, bedre gener end andre mennesker, eller hvad man ellers kunne finde p{\aa}. Vi er rige, fordi vi ejer en enest{\aa}ende beholdning af social kapital. Denne samarbejds- og tillidskultur gennemsyrer vort samfund, og vi finder den f.eks. i de mange frivillige foreninger - sportsklubberne, spejderne, de lokalhistoriske foreninger osv. - i erhvervslivet, i forholdet mellem staten og borgerne, samt indenfor kirken. Det er denne sociale kapital, der s{\aa} at sige 'sm{\o}rer' vores samfund og g{\o}r det til et godt og trygt sted at leve. Det er som s{\aa}dan den sociale kapital, der er det danske arves{\o}lv. Det udelukker naturligvis ikke, at eksempelvis uddannelse, arbejdsmarked og velfungerende offentlige institutioner spiller en rolle for vores {\o}konomiske succes. Alligevel vil jeg i denne artikel argumentere for, at det f{\o}rst og fremmest er vores unikke sociale kapital - opbygget af vore forf{\ae}dre siden begyndelsen af 1800-tallet - som g{\o}r os rige og lykkelige og f{\aa}r 'humlebien' til at flyve.",
author = "Svendsen, {Gunnar Lind Haase}",
year = "2007",
language = "Dansk",
isbn = "0108-7541",
volume = "42",
pages = "63--73",
editor = "Arendt, {Niels Henrik} and Kim Eriksen and Torben Venndt and Jacobsen, {Helge C.} and Lind, {Henriette Bacher} and Tove J{\o}rgensen",
booktitle = "Haderslev Stiftsbog 2007",
publisher = "Haderslev Stift",
edition = "1",

}

Svendsen, GLH 2007, Hvordan kan humlebien flyve? Den sociale kapitals betydning for det danske velfærdssamfund. i NH Arendt, K Eriksen, T Venndt, HC Jacobsen, HB Lind & T Jørgensen (red), Haderslev Stiftsbog 2007. 1 udg, bind 42, Haderslev Stift, Haderslev, s. 63-73.

Hvordan kan humlebien flyve? Den sociale kapitals betydning for det danske velfærdssamfund. / Svendsen, Gunnar Lind Haase.

Haderslev Stiftsbog 2007. red. / Niels Henrik Arendt; Kim Eriksen; Torben Venndt; Helge C. Jacobsen; Henriette Bacher Lind; Tove Jørgensen. Bind 42 1. udg. Haderslev : Haderslev Stift, 2007. s. 63-73.

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference-proceedingBidrag til bog/antologiFormidling

TY - CHAP

T1 - Hvordan kan humlebien flyve?

T2 - Den sociale kapitals betydning for det danske velfærdssamfund

AU - Svendsen, Gunnar Lind Haase

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 -   I årtier har Danmark, Sverige, Norge og Finland været nogle af de rigeste lande i verden. Men hvorfor er disse lande egentlig så rige? Det har mange undret sig over i tidens løb. Ikke mindst  økonomer har undret sig højlydt over de nordiske landes succes, fordi disse ‘humlebier' i økonomisk forstand er vanvittigt dyre i drift - med enorme, offentlige budgetter og tilsvarende høje skatteprocenter. Ligesom det er tilfældet med den såkaldte 'bi-gåde' indenfor entomologien, kan det være svært at finde en forklaring på gåden om den skandinaviske humlebi. For hvordan flyver den egentlig? Hvori består dens brændstof? Artiklen argumenterer for, at humlebien ikke flyver, fordi danskerne har mange penge, er højtuddannede, har mange naturressourcer, bedre gener end andre mennesker, eller hvad man ellers kunne finde på. Vi er rige, fordi vi ejer en enestående beholdning af social kapital. Denne samarbejds- og tillidskultur gennemsyrer vort samfund, og vi finder den f.eks. i de mange frivillige foreninger - sportsklubberne, spejderne, de lokalhistoriske foreninger osv. - i erhvervslivet, i forholdet mellem staten og borgerne, samt indenfor kirken. Det er denne sociale kapital, der så at sige 'smører' vores samfund og gør det til et godt og trygt sted at leve. Det er som sådan den sociale kapital, der er det danske arvesølv. Det udelukker naturligvis ikke, at eksempelvis uddannelse, arbejdsmarked og velfungerende offentlige institutioner spiller en rolle for vores økonomiske succes. Alligevel vil jeg i denne artikel argumentere for, at det først og fremmest er vores unikke sociale kapital - opbygget af vore forfædre siden begyndelsen af 1800-tallet - som gør os rige og lykkelige og får 'humlebien' til at flyve.

AB -   I årtier har Danmark, Sverige, Norge og Finland været nogle af de rigeste lande i verden. Men hvorfor er disse lande egentlig så rige? Det har mange undret sig over i tidens løb. Ikke mindst  økonomer har undret sig højlydt over de nordiske landes succes, fordi disse ‘humlebier' i økonomisk forstand er vanvittigt dyre i drift - med enorme, offentlige budgetter og tilsvarende høje skatteprocenter. Ligesom det er tilfældet med den såkaldte 'bi-gåde' indenfor entomologien, kan det være svært at finde en forklaring på gåden om den skandinaviske humlebi. For hvordan flyver den egentlig? Hvori består dens brændstof? Artiklen argumenterer for, at humlebien ikke flyver, fordi danskerne har mange penge, er højtuddannede, har mange naturressourcer, bedre gener end andre mennesker, eller hvad man ellers kunne finde på. Vi er rige, fordi vi ejer en enestående beholdning af social kapital. Denne samarbejds- og tillidskultur gennemsyrer vort samfund, og vi finder den f.eks. i de mange frivillige foreninger - sportsklubberne, spejderne, de lokalhistoriske foreninger osv. - i erhvervslivet, i forholdet mellem staten og borgerne, samt indenfor kirken. Det er denne sociale kapital, der så at sige 'smører' vores samfund og gør det til et godt og trygt sted at leve. Det er som sådan den sociale kapital, der er det danske arvesølv. Det udelukker naturligvis ikke, at eksempelvis uddannelse, arbejdsmarked og velfungerende offentlige institutioner spiller en rolle for vores økonomiske succes. Alligevel vil jeg i denne artikel argumentere for, at det først og fremmest er vores unikke sociale kapital - opbygget af vore forfædre siden begyndelsen af 1800-tallet - som gør os rige og lykkelige og får 'humlebien' til at flyve.

M3 - Bidrag til bog/antologi

SN - 0108-7541

VL - 42

SP - 63

EP - 73

BT - Haderslev Stiftsbog 2007

A2 - Arendt, Niels Henrik

A2 - Eriksen, Kim

A2 - Venndt, Torben

A2 - Jacobsen, Helge C.

A2 - Lind, Henriette Bacher

A2 - Jørgensen, Tove

PB - Haderslev Stift

CY - Haderslev

ER -

Svendsen GLH. Hvordan kan humlebien flyve? Den sociale kapitals betydning for det danske velfærdssamfund. I Arendt NH, Eriksen K, Venndt T, Jacobsen HC, Lind HB, Jørgensen T, red., Haderslev Stiftsbog 2007. 1 udg. Bind 42. Haderslev: Haderslev Stift. 2007. s. 63-73