”Hvis du vakler, er der ridser i lakken”: Mundtlige danske studentereksaminer fra elevperspektiv

Afhandlingen ”Hvis du vakler, er der ridser i lakken” – Mundtlige danske studentereksaminer fra elevperspektiv undersøger empirisk danske gymnasieelevers perspektiver på og navigeringer frem mod mundtlige eksaminer i gymnasiet. Desuden søger afhandlingen et vokabularium, der egner sig til undersøgelse af disse eksaminer i den danske didaktiske tradition. Mundtlige eksaminer er såkaldt high-stakes, fordi eksamensresultaterne indgår i det samlede studentereksamensgennemsnit, som adgang til videregående uddannelse administreres efter. Udfaldet af eksaminerne er derfor afgørende for, hvor frit elevens uddannelsesvalg kan være.

De ikke-udforskede danske mundtlige eksaminer i gymnasiet er blevet praktiseret siden 1848, og kun få revisioner er foretaget siden. Samtidig med undervisningens afslutning i maj måned offentliggør det danske Børne- og Undervisningsministerium den såkaldte eksamensudtrækning, som afgør, hvilke to eller tre mundtlige eksaminer, hver enkelt elev skal aflægge i juni. De mundtlige eksamensformater er forskellige, men i de fleste fag trækker eleven et materiale eller et spørgsmål, og derefter har eleven mellem 24 minutter og 24 timer til at forberede deres besvarelse. Mundtlige eksaminer er retoriske situationer af stor betydning, hvor eleven ved sin mundtlige præstation må overbevise bedømmerne om, at de skal bestå eksamen. En grundlæggende antagelse i afhandlingen er, at elevernes opfattelse af, hvad de bliver bedømt på, har indflydelse på deres forberedelser til og præsentationer ved selve eksamen.

Afhandlingens overordnede undersøgelsesspørgsmål er: Hvordan navigerer eleverne i det danske mundtlige studentereksamenssystem? Det overordnede spørgsmål udskiller jeg i fire forskningsspørgsmål, hvoraf de tre første besvares i hver sin artikel og det fjerde dækkes af kappens samlende diskussioner og perspektivering:

Hvordan beskriver de centrale styredokumenter, hvad mundtlige studentereksaminer udprøver, når de enkelte eksamensfag udtrækkes til eleven?
• Hvordan undersøger og formulerer elever, hvad mundtlige eksaminer bedømmer?
• Hvilke adressater finder elever, at de står over for i eksamenssituationen, og hvordan undersøger eleverne, hvilke handlinger, der forventes ved eksamen?
• Hvilke overvejelser giver disse studier anledning til - for dansk eksamensforskning og for mundtlig gymnasial eksamenspraksis?

Afhandlingen svarer på forskningsspørgsmålene ved fra elevperspektiv at analysere relevante lovdokumenter og materiale fra et feltarbejde gennemført i det almene danske gymnasium. I feltarbejdet fokuserede jeg primært på eksamensforløb for fire 18-20-årige caseelever fra tre klasser med i alt 80 elever på to skoler på tværs af 10 fag undervist af 18 lærere i foråret 2018. Udtrækssystemet betød, at feltarbejdets observation af undervisning måtte gennemføres i alle caseelevernes potentielle eksamensfag for at sikre relevante data op til de faktiske mundtlige eksaminer. Jeg fulgte eleverne i deres selvstændige eksamensforberedelser i eksamensperioden for løbende at spørge til og iagttage deres sprogliggjorte og handlede forståelse af mundtlige eksaminer, og jeg observerede otte mundtlige eksaminer.

Mundtlige eksaminer fra elevperspektiv er kun blevet undersøgt sparsomt i Danmark (Borgnakke, 1996a; Miller, 2004; Nissen, 2019), og der findes kun spredt international forskning (Joughin, 2003; Kvifte, 2011; Maugesten, 2011). Da den dansk-tyske didaktiske tradition ikke i nævneværdig grad fokuserer på eksamen, finder jeg teoretisk inspiration fra nærliggende forskningsdiscipliner for at finde egnet vokabularium til undersøgelsen af de danske mundtlige eksaminer, og dette bringer mig til at overveje, hvor kompatibelt det valgte vokabularium er, og jeg reflekterer over muligheder for videreudvikling af de danske mundtlige eksaminer.

Artikel 1 er udgivet, og artikel 2 og 3 er i øjeblikket i review, og de vil derfor i fremtiden kunne foreligge i andre udgaver:

Artikel 1: Isager, J. M. (2020b). Konstrukt, generalisering og held ved mundtlige eksaminer i gymnasiet. Acta Didactica Norden, 14(3), 21. https://doi.org/10.5617/adno.8204 er et dokumentstudium af Lov om gymnasiale uddannelser (2016), eksamensbekendtgørelsen (2016), læreplan (2017) og vejledning til historiefaget (marts 2018) som eksempel på et udtræksfag for at undersøge, hvad dokumenterne angiver om, hvad mundtlige eksaminer intenderer at bedømme, samt hvordan der argumenteres for eksamensdesignet. Artiklen anvender den amerikanske assessmentforsker Michael T. Kanes internationalt anerkendte argumentationsbaserede tilgang til validering af eksaminer (Kane, 1992, 2006, 2013). Konklusionen er, at det ikke fremstår tydeligt, hvad eksamen intenderer at bedømme, og at der ved udtrækssystemet generaliseres fra et lokalt træk af materiale i historie til meget omfattende formål med uddannelsen. I diskussionen spørger jeg, hvordan det at undersøge danske eksaminer med assessmentteori er kompatibelt.

Artikel 2: ”Mundtlig eksamen er en kunst” – danske gymnasieelever til mundtlig eksamen i historie og engelsk er en etnografisk inspireret artikel om elevoplevelser af, hvad en passende eksamensbesvarelse er med udgangspunkt i tre caseelevers deltagelse i historie- og engelskeksamen. Jeg analyserer, hvordan eksamen omtales og behandles i undervisningen og lærer-elevinteraktioner efter, udtrækningen er offentliggjort, og følger elevernes navigeringer i eksamensforberedelsen, hvor de gør sig klar til at præstere så godt som muligt ved eksamen. Artiklens begrebsapparat er hentet dels i Lloyd F. Bitzers teori om den retoriske situation og fittig response (Bitzer 1968) og Mojes begreb om navigering (Moje, 2013). Caseeleverne har vanskeligt ved at eksplicitere, hvori den passende eksamensbesvarelse består. Styredokumenternes utydelighed om, hvad eksamen intenderer at måle, går igen i den gymnasiale undervisningspraksis. Undervisningen præciserer rammerne for eksamen, men ikke undersøger eksamen som kompleks situation. Caseeleverne navigerer forskelligt: En taler længe og omfangsrigt om en mængde kriterier, som kræves ved historieeksamen, og gør et grundigt læsearbejde af styredokumenterne ud over at navigere efter sin undervisers eksplicitte anvisninger. En anden ”mærker” forventningerne ”i maven”. Han navigerer ved at observere og analysere interaktioner mellem lærer og elever, ved at spørge til andre elevers studiepraksisser og imiterer det, han finder brugbart. Den tredje caseelev er i vildrede over den passende eksamensbesvarelse i engelsk, fordi hun normalt navigerer efter undervisningens eksplicitte struktur og konsolidering af elevsvar på lærerspørgsmål, og engelskundervisningen ikke i tilstrækkelig grad gør dette. Selvom det ikke ekspliciteres af hverken lærer eller styredokument, viser det sig at overholdelse af faggrænser er et vigtigt kriterium for den passende mundtlige eksamensbesvarelse, og at elevers læsning af styredokumenter ikke nødvendigvis er hjælpsomt for deres eksamenspræstation. Elevformuleringer af hvori en passende eksamensbesvarelse består, vil kunne danne udgangspunkt for diskussioner af, hvad eksaminernes referencepunkt er.

Artikel 3: ”At knække lærerkoden” – En elevperspektivisk analyse af adressater ved mundtlig eksamen er også en etnografisk inspireret artikel, hvori jeg analyserer elevernes forestillinger om eksamenssituationens bedømmere ved hjælp af Bachtins begreber om adressat og superadressat (Andersen, 2002; Bakhtin, 1986b) samt positioneringsteori (Davies & Harré, 2014) For eleverne står lærerbedømmeren i centrum ved eksamen: Et væsentligt kriterium for mundtlige eksaminer for dem var at ’give læreren det, hun gerne vil have’, snarere end at fokusere på en abstrakt fagkonvention og at demonstrere lærerplanens kritisk-analytisk sans. I artiklen analyserer jeg, hvordan lærere og elever eksplicit ser frem mod eksamen og forhandler roller og positioner: Hvad eleverne skal og bør gøre i eksamensforberedelsen og til eksamen. Først analyserer jeg 13 tilfælde af eksamensintroduktion på tværs af syv fag, hvorefter jeg sætter en key-incident eksamensintroduktion i danskfaget i kontekst af feltarbejdets elevinterviews og observationer før og efter eksamensintroduktionen. Eleverne trækker sig fra eget analytisk arbejde med danskfaget og søger at tilbyde lærerkoden til teksterne, fordi elevernes erfaringer fra undervisningen er, at elevers egne fortolkninger af teksterne bliver opfattet som en konfrontation med læreren. En elev til eksamen bør være parat til at modtage lærerbedømmerens fortolkningshjælp og forvente at blive afbrudt. Konsekvenserne kan være at bedømmelsesgrundlaget ved mundtlige eksaminer bliver begrænset, da bedømmerne kun kan tage stilling til de fortolkninger, som elever vælger at dele med dem.

I afhandlingen undersøger jeg overordnet den traditionelle danske mundtlige eksamen som et design, der er defineret af styredokumenternes makroniveau og som en praksis, der viser sig i lærere og elevers mikrointeraktioner. Samlet finder jeg, at det både på styredokumentarisk niveau og fra elevperspektiv i den gymnasiale hverdag er tvivlsomt, hvad mundtlige eksaminer bedømmer. Udtrækningssystemet antager implicit generalisering fra det enkelte træk til nabofag og til mål for uddannelsen, og samtidig tyder artikel 2 og 3 på, at eksaminerne i kontrast til dette er stærkt kontekstualiserede. Elevernes kontekstaflæsning er særdeles vigtig. For eleverne betyder det, at eksamenssituationen på en gang har udgangspunkt i undervisningens dialogiske praksis og adskiller sig fra den, fordi elever og lærere ved eksamen har nye roller, og eksamensytringerne har andre formål og konsekvenser end undervisningens. Mundtlige eksaminer kan på mikroniveau praktiseres ud fra grundlæggende forskellige teoretiske antagelser, ligesom undervisning kan, og eleverne ser og tager hensyn til disse lokale forhold i deres forberedelse til de mundtlige eksaminers dialogiske praksis.

Jeg slutter afhandlingen med at udpege implikationer på såvel makro- som mikroniveau: Det vil være muligt at argumentere eksplicit for slutningerne i det danske eksamenssystem, at reducere tilfældighedselementerne for den enkelte elev, at justere eksamensdesign efter, hvad man intenderer at bedømme, kollektivisere design af materiale til mundtlige eksaminer og sætte fokus på hvordan hverdagsdialog i undervisningen skaber elevers indtryk af den gode eksamenspræstation. Den internationale forskning i eksaminer kan inspirere den danske didaktiske tradition, når både forskere og praktikere retter fokus mod de mundtlige eksaminer. Dermed søger afhandlingen både at bidrage til dansk eksamensforskning teoretisk og empirisk.