Everyday Practices of Primary Healthcare: A Consumer Perspective on Tactics and Empowerment

Med et behov for optimering af ressourcerne i folkesundheden, opfatter de nordeuropæiske lande i stigende
grad sundhedsområdet som et marked, hvor sundhedspersonalet tildeles rollen som tjenesteyder og patienten
rollen som forbruger. Patienterne får og søger en mere aktive rolle, blandt andet grundet sundhedspolitikker,
der sigter efter at inddrage og give større magt til patienter, samt bredere samfundstendenser som
forbrugerisme og spredning af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i hverdagen. Samlet
resulterer disse udviklinger i en betydelig forskydning af det medicinske ansvar, som skaber både
muligheder og udfordringer i sundhedssystemet.
Dette studie tager udgangspunkt i patienten som forbruger med det mål at udforske hverdagspraksisformer i
den primære sundhedspleje som ligger uden for de institutionaliserede og velundersøgte konsultationer i
almen praksis. Dette giver mulighed for at forstå forbrugerismens rolle i sundhedspleje og forøget patientindflydelse
på diagnostik og behandling, samt at diskutere de positive og negative konsekvenser af at betragte
patienten som forbruger. De kvalitative data, der ligger til grund for denne afhandling, blev indsamlet ved
hjælp af antropologiske metoder fra i alt 44 nøgleinformanter i Danmark i perioden fra 2012 til 2017.
Resultaterne indikerer, at individernes hverdagspraksisformer i den primære sundhedspleje uden for institutionelle
rammer styres af i hvert fald fire forskellige taktikker, hvoraf to er baseret på forbrugerisme og danner
grobund for øget patientindflydelse. Det argumenteres for at praksisformer vedrørende forbrug af medicin og
medicinske ydelser er fuldt så begrundet i en logik baseret på forbrugsvalg og egenomsorg som i en logik
baseret på sundhedsfaglig pleje. Online adgang til sundhedsrelaterede informationer og socialt medieret
interaktion med ligesindede styrker de individuelle forbrugervalg, dannelse af sundhedsfællesskaber, praksisformer
for egenomsorg og opbyggelsen af modekspertise. Sidstnævnte gør det muligt for individer at
udfordre medicinsk autoritet og derved at udfordre eksisterende normer for læge-patient forholdet.
Afhandlingen bygger på de Certeaus skelnen mellem strategier og taktikker, som gør det muligt at betragte
den forøgede magt til individet som et resultat af taktiske interaktioner med sociale miljøer snarere end som
et resultat af overordnet strategisk tænkning. For at skelne mellem de fundne taktikker udvides en
eksisterende model for patientens forøgede magt til at omfatte individers selvstændige sundhedsplejeevne.
Disse resultater generaliseres ved at indføre begrebet af “sundhedskapital” som en feltafhængig kapital, der
omfatter en persons evne til at pleje sit helbred. Det nye begreb udvider tidligere økonomiske og kulturelle
begreber ved at samle både økonomiske, sociale og kulturelle aktiver i et.
Afhandlingens resultater viser værdien af at kombinere flere forskningsmæssige perspektiver for at studere
samfundsmæssige udfordringer. Hverdagspraksisformer i den primære sundhedspleje udgør en interessant og
samfundsmæssigt relevant kontekst for forbrugerforskning. Dette muliggør sundhedsrelateret forbrugerforskning
udover de veludforskede kontekster som kronisk sygdomsforvaltning og sund kost. Desuden demonstrerer
afhandlingen, hvordan et forbrugerperspektiv giver mulighed for at forstå sundhedsrelaterede hverdagspraksisformer,
der indbefatter modstand over for medicinske autoriteter ikke som manglende overholdelse
af anvisninger, men snarere som modmagts-handlinger begrundet i en særlig opfattelse af egenomsorg.
To centrale bidrag fra afhandlingen, taktisk magtforøgelse og sundhedskapital, udgør en ramme til at fortolke
den blandede succes for strategiske patientindflydelses initiativer, som udtryk for manglende konkordans og
problematiske opfattelser af grænserne for faglig og individuel medicinsk ansvarlighed. Forbrugerisme samt
IKT understøtter sidstnævnte og nedbryder samtidigt de moderne medicinske institutioner. Afhandlingen
giver derved mulighed for at nuancere forståelsen af forbrugerismens rolle samt patientens magt, og deres
betydning for den primære sundhedspleje. Derved skabes der muligheder for en udvidet forståelse af begrebet
medicinsk ansvarlighed og sociale forhandlinger i forbindelse med den syges socialt konstruerede rolle.