Hjemtagning af dialysebehandling til grønlandske patienter med kronisk nyresvigt

Publikation: Working paperForskning

Abstrakt

Formålet med denne rapport er at undersøge de økonomiske konsekvenser ved at hjemtage dele

af dialysebehandlingen af patienter med kronisk nyresvigt samt at undersøge den grønlandske

befolknings holdning hertil. En arbejdsgruppe har i den anledning udarbejdet et forslag til,

hvordan en enhed ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk kan organiseres, herunder foreslået

hvordan en enhed ved Dronning Ingrids Hospital kan samarbejde med Rigshospitalet i

København om behandlingen af patienter med behov for dialyse. Det foreslås således, at opstart

af dialysebehandlingen, som nu, skal foregå på Rigshospitalet, hvorefter behandling og kontrol

foregår på Dronning Ingrids Hospital.

På baggrund af danske data om forekomsten af behandlingskrævende nyresvigt vurderes det, at

der i dag er færre grønlandske patienter i dialysebehandling end forventet. En hjemtagning af

behandlingen kan muligvis ændre på dette forhold.

Afhængig af hvor stor en andel af de personer, som klinisk set har et behov for

dialysebehandling, faktisk tager imod behandlingen, forventes det, at der i 2015 vil være mellem

22 og 44 patienter i dialysebehandling i Grønland.

Omkostningsanalysen viser, at hjemtagning af dialysebehandlingen over en periode på 10 år

forventes at medføre ekstraomkostninger på ca. 13,9 millioner kroner sammenlignet med at lade

patienterne behandle som nu på Rigshospitalet i København. Det vil altså sige en gennemsnitlig

ekstraomkostning på ca. 4 millioner kroner om året.

Estimatet er dog påvirkeligt at flere faktorer. Den største usikkerhed er, hvor stor en andel af de

personer med behov for dialyse, som faktisk tager imod behandlingen. Hvis denne er den

samme, hvad enten behandlingen foregår i Grønland eller i København, vil det medføre

økonomiske besparelser at hjemtage behandlingen til Grønland, hvis andelen overstige 60 %

(mod ca. 40 % i dag).

Hvis andelen af patienter med behov, som faktisk tager imod behandling, fastholdes over de

næste 10 år, hvis behandlingen fortsat skal foregå som nu (ca. 40 %), mens andelen øges ved en

hjemtagning, vil behandling på Dronning Ingrids Hospital være forbundet med

ekstraomkostninger på op til 7 millioner kroner om året.

Omkostninger til etablering og anlæg af dialysefaciliteter på Dronning Ingrids Hospital vurderes

til at påvirke ekstraomkostningerne i mindre grad end de nævnte faktorer ovenfor.

I en postomdelt spørgeskemaundersøgelse til 500 personer på 18 år eller derover med bopæl i

grønland, besvarede og returnerede 206 personer (42,7 %) spørgeskemaet. Direkte adspurgt

4

svarer 90 % af disse personer, at de synes det var en god idé at hjemtage behandlingen af patienter

med nyresvigt til Grønland. Endvidere svare 51 %, at de var villige til at betale ekstra i skat, for

at dialysebehandling kan foregå i Grønland frem for i Danmark.

I spørgeskemaet blev der opstillet nogle hypotetiske valgsituationer, som deltagerne i

undersøgelsen blev bedt om at tage stilling til. Respondenterne blev bedt om at forestille sig, at

det var muligt at hjemtage dialysebehandling til Grønland, men at en etablering af en

dialyseenhed i Nuuk var forbundet med en omkostning i form af øget skattebetaling. I

valgsituationerne skulle deltagerne afveje fordele og ulemper ved udformningen af forskellige

behandlingstilbud i Nuuk. Behandlingstilbuddene varierede med hensyn til: bemanding med

lægefagligt personale, boligforhold til patienterne samt størrelsen af den ekstra skattebetaling

som følge af en hjemtagning. På denne baggrund blev respondenterne bedt om at vælge, hvorvidt

de ønskede at hjemtage dialysebehandling (givet den specifikke udformning af tilbuddet) eller om

de som hidtil ønskede at fastholde behandlingen i Danmark (status quo).

Resultaterne af undersøgelsen viser, at 23 % af de adspurgte personer foretrak at bibeholde

behandlingen i Danmark uanset beskrivelsen af det grønlandske alternativ mens 42 % af de

adspurgte konsekvent foretrak at hjemtage behandlingen til Grønland uanset udformningen af

behandlingstilbuddet i Nuuk. For den resterende del (35 % af de adspurgte) afhang deres valg af

behandlingssted af hvordan tilbuddet i Nuuk var sammensat i forhold til boligforhold,

speciallægebemanding samt skattestigning.

Analysen viser, at de adspurgte personer i gennemsnit var villige til at betale 164 kroner ekstra i

skat pr. år mod at dialysebehandlingen hjemtages (som beskrevet i spørgeskemaet). Hvis dette

afspejler hele den grønlandske befolknings holdning til spørgsmålet, svarer det til, at en

hjemtagning af dialysebehandlingen tillægges en værdi på i alt omkring 5,7 millioner kroner om

året. Som i omkostningsanalysen er det vigtigt at fremhæve, at det eksakte estimat på værdien af

hjemtagning af dialysebehandling til Grønland skal fortolkes med forsigtighed, da det vil være

genstand for fejlkilder i såvel udarbejdelse og udførelse af undersøgelsen som i analysen af de

indkomne data.

På den baggrund konkluderes det, at den værdi som en hjemtagning tillægges af den grønlandske

befolkning muligvis vil kunne overstige de ekstraomkostninger, der er forbundet med at etablere

og tilbyde dialysebehandling i Grønland. Der vil således være mulighed for at opnå en

velfærdsgevinst ved en hjemtagning. Velfærdsgevinsten er imidlertid afhængig af, at

ekstraomkostningerne ikke overstiger den værdi, som behandling i Grønland kan tillægges.

OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedSyddansk Universitet
UdgiverSyddansk Universitet
Antal sider76
ISBN (Elektronisk)978-87-89021-65-2
StatusUdgivet - 2008

Emneord

  • cost-benefit analyse
  • Dialyse

Citationsformater