History Incarnate: Genus and Genre in French Historical Drama

Bidragets oversatte titel: Legemliggjort historie: Køn og genre i fransk historisk drama
  • Anastasia Ladefoged Larn

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

145 Downloads (Pure)

Abstract

Denne afhandling studerer genopdagelsen af græsk og romersk tragediedigtning i the 16. og 17. århundrede i Frankrig og denne traditions bemærkelsesværdige interesse for kvindelige figurer fra romersk historie: den ægyptiske dronning Kleopatra den 7. (69-30 f.Kr.) og den kartagiske adelskvinde og numidiske dronning Sophonisba (død 203 f.Kr.). Fra at have været bipersoner hos romerske og græske historikere så som Livius, Appian, Cassius Dio og Plutarch, blev Kleopatra og Sophonisba de to mest populære tragiske heltinder godt ind i det 17. århundrede, hvor nye dramatiske normer satte spørgsmålstegn ved deres tilstedeværelse på scenen.

Afhandlingen analyserer betydningen af disse to kvindelige figurer som prismatiske eksempler på dramaets historiereflektioner. Den ønsker at bidrage til det mange gange bemærkede, men endnu underudforskede spørgsmål om interessen for kvindelige ofre i tidlig moderne fransk drama. Det underliggende argument er, at Kleopatras og Sophonisbas popularitet skyldes periodens forståelse af tragedien som en genre, der ikke bare omhandler historiske personer, men handler om historieskrivning. Med det mener jeg, at periodens drama ikke bare tager historie, i dette tilfælde romersk historie, som inspirationskilde, men præsenterer Kleopatra og Sophonisba som legemliggjort historisk refleksion om historicitet så vel som historiografi.

Del 1 fremlægger afhandlingens fokus, teoretiske tilgang, metodiske greb, hovedpointer og perspektiver. Del 2 består af fem artikler, der ved at kombinere distant reading, computerassisteret social netværksanalyse, komparativ analyse og litterære tekstlæsninger sammenlagt giver et nyt perspektiv på, hvad der oftest kaldes humanist tragedie. Artikel 1 "Introduction: Rediscovering Sophonisba in Early Modern Literature" (Nordic Journal of Renaissance Studies, vol. 20, 2023) tilbyder en præsentation af Sophonisba figuren i fransk, italiensk, hollandsk, kretansk, tysk og engelsk drama og poesi fra perioden 1400-1700. Den bruger indsigterne fra andre specialiserede artikler til at fremsætte tre hovedårsager til Sophonisba's transnationale betydning i den tidlig moderne periode.

Artikel 2 "The tragedy of being a historical creature" (Orbis Litterarum, vol. 78, no. 1, 2013) analyserer en af de underkendte franske Sophonisba-skuespil, La Sophonisba (ukendt opførsel, udgivet 1601) af humanisten og soldaten Nicolas de Montreux. Artiklen engagerer Walter Benjamins begreb om den dydige martyr og hendes affinitet med historien i det tyske sørgespil så vel som Montreuxs afvigelser fra hans dramatiske forgængere til at analysere, hvordan Sophonisba-historien bliver brugt til at diskutere forskellige historieopfattelser om hvorvidt historien er uforudsigelige eller guddommeligt ordnet.

Artikel 3 "What is a protagonist?" (Orbis Litterarum, vol. 78, no. 5, 2023) undersøger Kleopatra og Sophonisbas betydning i 13 franske tragedier fra det 16. og 17. århundrede ved hjælpe af computerassisteret social netværksanalyse. Artiklen kvalificerer ny forsknings fremhævning af periodens interesse for kvindelige figurer og sætter spørgsmålstegn ved den traditionelle definition af en protagonist. Dette gøres ved at definere betydning kvantitativt baseret på fire centralitetsberegninger. 

Artikel 4 "Tragisk hjältinna eller skurkaktig rollfigur?" (udkommer på Appell Förlag, 2024) og artikel 5 "Ghosting the past" (Arrêt sur scène/ Scene Focus, vol. 11, 2022) vender sig mod Kleopatra i et henholdsvist komparativt og kontekstuelt perspektiv. Artikel 4 analyserer forskelle i otte franske tragedier fra det 16. og 17. århundrede og hvordan disse er forbundet til forandrede opfattelser om moralitet og historisk stof i tragediedigtningen. 

Artikel 5 vender tilbage til Benjamin for at analysere Markus Antonius som spøgelse i prologen til Étienne Jodelles Cléopâtre captive (opført 1553, udgivet posthumt 1574), og hvordan han engagerer tilskuerne i refleksion over historiens gang som enten guddommeligtstyret eller som retningsløs omskiftelighed. Ud over Benjamin genbesøger artiklen også spørgsmålet om Jodelles forhold til spøgelsesfiguren som prologisk figur fra Senecas Thyestes og Agamemnon og spøgelsesagtige drømmevisioner fra Pseudo-Senecas Octavia. Derudover drager artiklen også paraleller til samtidig historiografi i form af Louis Le Roys De la Vicissitude ou la variété des choses en l'Univers (udgivet 1575).
Bidragets oversatte titelLegemliggjort historie: Køn og genre i fransk historisk drama
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Kluge, Sofie, Hovedvejleder
  • Dahl, Christian, Bivejleder, Ekstern person
  • Høgel, Christian, Bivejleder
Dato for forsvar27. maj 2024
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 15. apr. 2024

Note vedr. afhandling

Den fulde afhandling kan læses på SDUs bibliotek.

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Legemliggjort historie: Køn og genre i fransk historisk drama'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.
  • EliteForsk-rejsestipendium

    Larn, A. L. (Modtager), 24. feb. 2022

    Pris: Priser, stipendier, udnævnelser

    Fil
  • Caxy-Legatet

    Ladefoged Larn, A. (Modtager), jun. 2021

    Pris: Priser, stipendier, udnævnelser

Citationsformater