Hip Osteoarthritis Prognostic Factors and Treatment Effect Modifiers

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

Abstract

De overordnede formål for denne afhandling er at undersøge prognostiske faktorer for hoftealloplastik hos patienter med hofte artrose og billeddiagnostiske fund som effekt modifikatorer for ikke-kirurgisk behandling hos patienter med knæ og hofte artrose. Afhandlingen omfatter en systematisk litteraturgennemgang der afdækker, hvorvidt billeddiagnostiske fund har betydning for behandlingseffekten ved forskellige ikke-kirurgiske interventioner, og et reliabilitetsstudie af diagnostisk ultralydsskanning af artrose forandringer i hoften og et registerstudie der undersøger hyppighed af total hoftealloplastik hos patienter med hofte artrose samt prognostiske faktorer for dette.


I den systematiske litteratur gennemgang (studie I) inkluderede vi subgruppe analyser fra randomiserede studier, der undersøgte effekt af anbefalede ikke-kirurgiske behandlingsmetoder til knæ og hofte artrose. Vi vurderede studierne med fokus på om billeddiagnostiske fund på røntgen, CT, MR eller ultralydsskanning modificerede effekten af den undersøgte behandling. Formålet var at undersøge om billeddiagnostiske fund kan identificere patientgrupper, der adskiller sig ved at have en særlig effekt af en given behandling. Vi gennemgik de tre største databaser for medicinsk litteratur (MEDLINE, EMBASE og Cochrane Central Register of Controlled Trials) og identificerede syv studier, der angiveligt undersøgte dette. Kun to af studierne opfyldte de metodologiske kvalitetskriterier for subgruppe analyse. Således fandt vi at litteraturen på dette område er meget begrænset. Studiet belyser desuden typiske begrænsninger i subgruppeanalyser og disse metodemæssige begrænsninger betyder, at vi ikke kan konkludere, hvorvidt billeddiagnostiske fund modificerer effekten af ikke-kirurgiske behandlinger for knæ og hofte artrose. Der er simpelthen meget begrænset viden om subgruppe effekter hos både knæ og hofte artrose patienter.


I reliabilitets studiet var formålet at vurdere pålidelighed (reliabilitet) af ultralydsfund mellem to erfarne ultralydsundersøgere samt overensstemmelsen mellem fund på ultralydsskanning og røntgenbilleder hos patienter med hofte artrose. Så vidt vi ved, er dette den første undersøgelse vedrørende ultralydsskanning af hoften, der i vurderingen af pålidelighed mellem to undersøgere inkluderer forskelle i undersøgelsesprocedure. Vi fandt meget høj inter-bedømmer-pålidelighed af ultralydsfund relateret til hofte ansamling/synovitis og væsentlig inter-bedømmer-pålidelighed ved de almindeligste ultralydsfund relateret til hofte artrose. Overensstemmelsen mellem røntgenfund og sværhedsgraden af radiologisk artrose vurderet på henholdsvis ultralydsskanning og røntgenbilleder var moderat, hvilket formentligt skyldes, at det kun i nogen grad er de samme forandringer der vurderes på de to undersøgelser. Overordnet set finder vi at ultralydsskanning er et pålideligt værktøj til vurdering af strukturelle forandringer ved hofte artrose. Resultatet danner grundlag for yderligere forskning i den prognostiske og diagnostiske værdi af ultralydsfund hos hofte artrose patienter.


I registerstudiet (studie III) anvendte vi data fra patienter med hoftesmerter, der deltog i det landsdækkende uddannelses- og træningsterapiprogram 'Godt liv med Artrose i Danmark' (GLA:D®) samt data fra nationale registre. Formålet var at beskrive hyppigheden af total hoftealloplastik (THA), i de første to år efter patientens start i programmet, samt undersøge prognostiske faktorer for THA. Evidensen på dette område er begrænset og undersøgelsen bidrager således med betydelig ny viden. De potentielle prognostiske faktorer vi undersøgte omfattede demografiske og sygdomsspecifikke baseline karakteristika og forskellige mål for fysisk aktivitet og livskvalitet. Vi fandt at 30% af deltagere med hofte artrose gennemgik THA inden for to år. Ud af 22 potentielle prognostiske baseline karakteristika var 14 statistisk signifikante for THA. Raten af THA var signifikant højere blandt personer med højere smertescore, dårligere hofterelateret livskvalitet, dem med tidligere alloplastik i et andet led (knæ eller den anden hofte), dem der allerede var på venteliste til THA, og dem med selvrapporteret radiologisk artrose. Overraskende nok havde 40 % af dem der stod på venteliste til THA ved opstart i GLA:D, ikke modtaget en THA efter to år, hvilket tyder på, at selv deltagere med fremskredet artrose, der er kirurgiske kandidater, kan ændre deres forløb og måske klare sig uden THA.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Hartvigsen, Jan, Hovedvejleder
  • Skou, Søren T., Bivejleder
  • Arnbak, Bodil Al-Mashhadi, Bivejleder
  • Fredberg, Ulrich, Bivejleder
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 20. apr. 2022

Note vedr. afhandling

Afhandlingen kan læses på SDUs bibliotek.

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Hip Osteoarthritis Prognostic Factors and Treatment Effect Modifiers'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater