Heart and mind: The use of screening and digital health innovations

Det overordnede omdrejningspunkt, for de tre studier i denne PhD, var at undersøge forskellige områder af vurdering og behandling af det psykiske helbred blandt hjertepatienter der deltager i hjerterehabilitering.

I Europa lever over 108 millioner mennesker med en hjertesygdom, hvilket er en stor byrde for både det enkelte menneske og for samfundet. Samtidig angst eller depression er forekommende blandt ca. 20% af alle patienter med hjertesygdom, og er associeret med dårligere helbred som for eksempel øget risiko for nye hjertetilfælde, andre sygdomme samt dødelighed. Det er derfor afgørende at identificere og behandle denne sårbare gruppe af patienter.

Screening af hjertepatienter for angst og depression er anbefalet i både nationale og internationale guidelines med henblik på at identificere patienter med behov for psykologisk støtte og behandling. Studier har vist at screening foregår suboptimalt i hjerterehabilitering, men det er uvist om der findes specifikke patient eller organisations faktorer der har betydning for sandsynligheden for at patienter screenes.

På trods af anbefalingerne i guidelines om behandling af angst og depression i hjerterehabilitering, viser studier, at patienter underbehandles. Nye personcentrerede og web-baserede løsninger kan vise sig effektive til behandling af patienter med hjertesygdom, men forskning er nødvendig for at vurdere dette.

Studier har vist at telerehabilitering er gavnlig for patienter med hjertesygdom. Men der er begrænset viden om hvordan hjertesygeplejersker oplever at arbejde med telerehabilitering, selvom disse oplevelser potentielt kan påvirke behandlingen da det kan kræve andre kompetencer end traditionel hjerterehabilitering.

Formålet med det første studie var at undersøge om sandsynligheden for at patienter screenes for angst og depression i hjerterehabilitering, er associeret med patient- eller organisations faktorer. Studiet blev udført som et retrospektivt observationsstudie, og med anvendelsen af kliniske kvalitetsdata fra den Britiske hjerterehabiliteringsdatabase, The National Audit of Cardiac Rehabilitation. Hovedanalysen bestod af en multivariat logistisk regressions model, med henblik på identifikation af prædiktorer for screening for angst og depression. Baseret på de statistiske analyser fandt vi, at ca. 60% af patienter der deltog i hjerterehabilitering, blev screenet. Vi fandt inkonsistens i screening og identificerede en række patient- og organisationsfaktorer der var associeret med screening. På baggrund af resultaterne konkluderede vi at der var inkonsistens i forhold til systematisk screening. Vi anbefaler at hjerterehabiliteringscentre bør optimere deres screeningsprocedurer samtidigt med at beslutningstagere bør sikre rammerne for screening.

Formålet med det næste studie var at undersøge gennemførligheden (feasibility) af en web-baseret psykologisk behandling af angst og depression til patienter med iskæmisk hjertesygdom, som et led i hjerterehabilitering. Dette prospektive interventionsstudie blev udført ved hjælp af et mixed-methods design. Patienterne (n=29) blev rekrutteret konsekutivt fra 9 danske hjerterehabiliteringscentre. Til de kvantitative analyser anvendte vi deskriptiv statistik til at beskrive frafald, ændringer i niveau af angst og depression, og brug af interventionen. De kvalitative analyser var baseret på evalueringer fra patienter og hjerterehabiliteringssygeplejersker. Vi anvendte tematisk analyse til at analysere henholdsvis patienters og sygeplejerskers oplevelser med intervention og procedurer. Resultaterne viste, at
I det tredje studie undersøgte vi hjertesygeplejerskers oplevelser af at arbejde med en web-baseret model for telerehabilitering målrettet patienter med en implanterbar cardioverter defibrillator (ICD). I dette interview-baserede studie anvendtes kvalitativ indholdsanalyse som metode. Vi interviewede de ni hjertesygeplejersker der deltog i afprøvning af modellen, på tværs af fem danske universitetshospitaler. Resultaterne viste, at hjertesygeplejerskerne var positive overfor den web-baserede model og mener den har et stort potentiale. Modsat oplevede de også udfordringer med ikke at kunne se patienterne i kommunikationen, da de er oplært i at bruge nonverbal kommunikation til at vurdere patienterne, specielt i forhold til psykisk velbefindende. Konklusionen blev at det kræver speciel oplæring og kompetencer at arbejde med web-baseret kommunikation, da dette fordrer en ny måde at arbejde på.

Den overordnede konklusion på denne PhD afhandling er, at screening for angst og depression bør optimeres indenfor hjerterehabilitering, og at digitale løsninger har et stort potentiale for håndtering af den psykologiske dimension blandt patienter med hjertesygdom. Yderligere forskning er dog nødvendig for at kunne identificere de mest effektive løsninger for en holistisk web-baseret hjerterehabilitering.