Health Economic Analyses Alongside Clinical Trials: Research from Intensive Care Units & Specialised Palliative Care Teams

Bidragets oversatte titel: Sundhedsøkonomiske analyser i forlængelse af kliniske studier: Evidens fra intensive afdelinger og specialiserede palliative teams

Christine Halling

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

13 Downloads (Pure)

Abstract

Denne ph.d. afhandling har til formål at bidrage til det sundhedsøkonomiske felt i forbindelse med randomiserede kliniske forsøg (RCT) ved at besvare fire metodiske, kliniske og politisk relevante spørgsmål vedrørende kritisk syge og palliative patienter. Det gøres gennem tre empiriske artikler baseret på forskellige RCT-studier. Derudover inkluderer afhandlingen en protokolartikel om værdiansættelse af helbredstilstande til brug for udregning af kvalitetsjusterede leveår for patienter, som har været indlagt på en intensivafdeling (ICU) – såkaldte patient-specifikke præferencer for helbredstilstande. Alle fire artikler udforsker forskellige perspektiver i forhold til sundhedsøkonomiske analyser, f.eks. sundhedsøkonomiske evalueringer. De anvendte perspektiver er vigtige og kan være afgørende for konklusionerne af sundhedsøkonomiske evalueringer. Valg af perspektiv kan eksempelvis være relevant
i forhold til omkostninger, tidshorisont og præferencer for sundhedstilstande. Hvor bred skal den økonomiske vurdering være i forhold til omkostninger? Er pårørendes tidsforbrug (uformel pleje) særlig vigtigt for disse patientgrupper? Hvilken
tidshorisont skal anvendes? Hvad er patientforløbet for patienter, som overlever kritisk sygdom? Hvordan måles livskvalitetsændringer for kritisk syge patienter, hvor baselineværdier sjældent er tilgængelige? Hvilket perspektiv er vigtigst - patientens eller den brede befolknings? Fire forskningsspørgsmål bliver undersøgt i afhandlingen i fire videnskabelige artikler (Artikel I-IV):


I. Er en systematisk hurtig overgang fra onkologisk behandling til specialiseret palliativ behandling i hjemmet omkostningseffektiv for patienter og deres pårørende?

Hurtig overgang (fast-track) til specialiseret palliativ pleje (SPC) beriget med en psykologisk intervention i hjemmet bliver brugt i forsøget på at forbedre livskvaliteten for patienter med uhelbredelig kræft (9). RCT’et kaldet ’the Danish Palliative Care Trial’ (DOMUS) viste ingen signifikant forskel i tiden i hjemmet eller i dødelighed, men viste en lavere grad af angst og depression hos de pårørende (10). Et delstudie i DOMUS var at undersøge omkostninger, sundhedsrelateret ressourceforbrug og livskvalitet i en omkostningseffektivitetsanalyse, hvor livskvalitet og livslængde kombineres. Denne artikel handler netop om dette. Da kvalitetsjusterede leveår (QALY) blev indsamlet for både patienter og pårørende kunne en cost-utility analyse udføres med et omfattende samfundsperspektiv (inklusiv pårørendes tidsforbrug forbundet med uformel pleje af patienten). Konklusionen i studiet var, at denne model af fast-track SPC giver QALY gevinster i forhold til standard behandling – dog med en stor stigning i omkostningerne (10). Interventionen blev således ikke opfattet som omkostningseffektiv. Udgifterne til uformel pleje viste sig at udgøre en væsentlig del af de samlede omkostninger for palliative patienter, selvom der ikke blev fundet en statistisk signifikant forskel mellem de to grupper (10).

II. Påvirkes langtidsoutcomes, ressourceforbrug og arbejdsmarkedstilknytning ved brug af profylaktisk pantoprazol versus placebo til kritisk syge patienter på intensivafdeling?

Kritisk syge patienter på intensivafdeling har øget risiko for stress-relaterede blødninger i mavetarmkanalen/gastrointestinal (GI) blødning (11). Mavesårsmedicinen pantoprazol bruges derfor i vid udstrækning forebyggende på intensivafdelinger (12,13), omend de langsigtede konsekvenser med dette forbrug er ukendte. Formålet i et stort RCT kaldet ’Stress Ulcer Prophylaxis in Intensive Care’ (SUP-ICU) var at vurdere fordele og ulemper ved brug af forebyggende pantoprazol versus placebo hos voksne patienter på intensivafdeling med risiko for at udvikle GI blødning (14). I dette planlagte delstudie af SUP-ICU blev sundhedsydelser og arbejdsmarkedstilknytning ét år efter indlæggelsen på intensivafdeling vurderet. Vi fandt, at på trods af en reduktion i risikoen for GI blødning efter et år, var sundhedsressourceforbrug og arbejdsmarkedsstatus uændret et år efter indlæggelsen på intensivafdeling. Rutinemæssig anvendelse af profylaktisk pantoprazol til patienter på intensivafdeling synes derfor ikke indiceret.

III. Er lave iltningsmål for patienter på intensivafdelinger med akut hypoxæmisk respirationssvigt omkostningseffektiv i forhold til høje iltningsmål i en etårig cost-utility-analyse med et samfundsperspektiv?

Denne artikel er en sundhedsøkonomisk evaluering med et bredt samfundsperspektiv foretaget i forbindelse med et stort RCT-studie kaldet ’Handling Oxygenation Targets in adults with acute hypoxaemic respiratory failure in the Intensive Care Unit’ (HOT-ICU). HOT-ICU undersøgte lave kontra høje iltningsmål til patienter indlagt på en intensiv afdeling med akut hypoxæmisk respirationssvigt (14). Alvorlig hypoxæmi (iltmangel i blodet) er en livstruende tilstand og er en hyppig årsag til akut indlæggelse på en intensivafdeling (15-18). Ilt er den primære behandling for hypoxæmi hos ICU patienter (19). Paradoksalt nok kan høje koncentrationer af ilt forårsage lungeskade, hvilket betyder, at ilt i nogle tilfælde kan være skadeligt. Det primære effektmål i HOT-ICU var dødelighed 90 dage efter randomisering, men en del af studiet var også at undersøge de sundhedsøkonomiske konsekvenser (14). De langsigtede (1-årige) implikationer på ressourceforbrug og de medfølgende omkostninger ved forskellige iltningsmål undersøgtes gennem en cost-utility analyse med et bredt samfundsperspektiv. Data vedrørende hospitalsindlæggelser var kun tilgængelige for en delpopulation, hvorfor studiet anses som et pilot-studie. Konklusionerne skal derfor fortolkes med varsomhed. Overordnet set fandt vi, at de forskellige iltningsmål i HOT-ICU ikke var forbundet med langsigtede sundhedsmæssige og økonomiske konsekvenser med en opfølgningshorisont på et år.

IV.Ændrer kritisk sygdom patienters præferencer for sundhedstilstande? En protokolartikel

Denne protokol artikel beskriver et studie, der skal værdiansætte helbredstilstande defineret ved det helbredsrelaterede spørgeskema EQ-5D-5L for ICU patienter, såkaldte patient-specifikke præferencer for helbredstilstande. Sammen med livslængde bruges disse præferencer til at beregne QALY, dvs. kvalitetsjusterede leveår. Studiet skal undersøge om præferencerne hos tidligere ICU patienter er væsentligt forskellige fra den brede generelle befolknings præferencer. I de fleste europæiske lande anbefales det, at QALY-vægte baserer sig på præferencer afdækket blandt den generelle befolkning (8,20-23). Formålet med studiet er blandt andet at diskutere vanskeligheder ved at udlede patient-specifikke præferencer for helbredstilstande. Yderligere vil studiet undersøge underliggende determinanter, der påvirker de potentielle forskelle i præferencer for helbredstilstande. Som en start vil demografiske karakteristika og helbredsrelateret livskvalitet blive undersøgt. Andre faktorer kan også påvirke potentielle forskelle i præferencer for sundhedstilstande. Vi vil undersøge tre potentielle medvirkende forklaringer: 1) fænomenet 'helbredsreferenceafhængighed' (24), 2) viljen til at afveje levetid og livskvalitet, og 3) om ICU patienter har større præferenceafvigelse i de dimensioner, hvor patienten har opnået erfaring i forhold til patientens eget helbred. Desuden vil vi have forskellige tidsintervaller fra ICU indlæggelsen til tidspunktet for interviewet om præferencer for helbredstilstande. Dette giver mulighed for at undersøge tilpasning til helbredstilstande værre end perfekt (”adaptation”) og stabiliteten af præferencer. 
Bidragets oversatte titelSundhedsøkonomiske analyser i forlængelse af kliniske studier: Evidens fra intensive afdelinger og specialiserede palliative teams
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Gyrd-Hansen, Dorte, Hovedvejleder
  • Perner, Anders, Vejleder, Ekstern person
  • Gudex, Claire, Vejleder
Eksterne samarbejdspartnere
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 21. feb. 2022

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Sundhedsøkonomiske analyser i forlængelse af kliniske studier: Evidens fra intensive afdelinger og specialiserede palliative teams'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater