Halsgreb ved kampsport

Publikation: Udredning/notatFaglig redegørelse

Abstrakt

Fra kampsport kendes mange forskellige teknikker, som indebærer tryk mod halsen med anvendelse af arme eller ben forfra eller bagfra, eller ved greb i beklædningen. Det er yderst sjældent, at disse greb indebærer dødsfald eller varige mén.

Lignende teknikker anvendes af ordenshåndhævere forskellige steder i verden, og der er ved denne anvendelse en del meddelelser om dødsfald eller alvorlig skade. Disse tilfælde kan tjene til illustration af faren ved forkert anlagte eller anvendte halsgreb. Det greb, som hyppigst anvendes af ordenshåndhævere, er den såkaldte ”carotid sleeper”, hvor en arm lægges rundt om halsen bagfra, så henholdsvis over- og underarm lægger pres mod halsens sideflader. Herved påvirkes trigonum caroticum, som er en anatomisk region, hvor halspulsåren, som på dette sted deler sig i en indre og en ydre gren, ligger tæt ved overfladen. Et andet greb er det såkaldte ”choke hold”, hvor en person lægger armen rundt om halsen bagfra og presser underarmen vinkelret ind mod halsens forside. ”Carotid sleeper” har sit navn, fordi det medfører bevidstløshed, som indtræder indenfor 10 sekunder. Bevidstheden gen-vindes indenfor 10-20 sekunder. Halspulsårerne kan aflukkes ved et tryk på 250 mmHg, mens det kræver et seks gange så højt tryk at lukke for luftvejene. Det angives, at en kvinde ved et sådan halsgreb uden større anstrengelse kan fælde en mand, der er det dobbelte af hendes egen størrelse.

Gennemstrømningsforsøg på afdøde mennesker har vist, at et symmetrisk tryk på begge sider af halsen medfører tillukning af blodgennemstrømningen gennem både halspulsårerne og pulsårene ved halsrygsøjlen (arteriae vertebrales), hvorimod asymmetrisk tryk som regel tillader gennemstrømning af i det mindste den ene af pulsårene ved halsrygsøjlen, som forløber mere beskyttet i huller i halshvirvlernes sidetappe. Bevidstløshed ved ”carotid sleeper” regnes for relativt uskadelig, i modsætning til den bevidstløshed, der indtræder som følge af knockout ved boks-ning. Undersøgelse af halsgreb anvendt ved kampsport bevidner en høj sikkerhedsprofil. De dødsfald og følgevirkninger, som er beskrevet ved halsgreb anvendt af ordensmagten må tilskrives, at der her er tale om en ukontrolleret kampsituation med et undertiden langstrakt forløb, hvor hals-trykket opretholdes i for lang tid. Desuden kan et greb, som oprindeligt var anlagt som en ”carotid sleeper” under kampens tumult ændres til et ”choke-hold”, hvor der udøves pres mod strubehovedet med risiko for skader af strubebruskene og spærring af luftvejene. ”Choke hold” anses for farligere og er også forbundet med risiko for skader af halshvirvelsøjlen. Det er mindre sandsynligt, at sådanne hændelser indtræffer i forbindelse med kontrolleret kampsport, og faktisk har det været foreslået, at judoinstruktører skulle træne politifolk i den korrekte anvendelse af hals-greb (1).

Risikoen for shock udløst ved stimulation af sinus caroticus, som er en udvidelse af begyndelsesdelen af den indre halspulåre, har også været diskuteret. Sinus caroticus indeholder såkaldte trykreceptorer, og er med til at regulerer blodtrykket så det holdes konstant. Tryk under sinus caroticus med aflukning af den fælles halspulsåre forårsager reflektorisk øget hjertefrekvens og øget perifær modstand i blodkredsløbet, mens tryk på sinus caroticus omvendt vil udløse blodtryksfald og ned-sat hjertefrekvens. Der er gennem disse refleksmekanismer en teoretisk mulighed for at tryk mod halsen kan udløse hjertestop hos disponerede individer, men der er i realiteten kun få, dårlig underbyggede eksempler herpå i faglitteraturen. Stimulation af sinus caroticus anvendes rutine-mæssigt terapeutisk, og de eneste bivirkninger, som er beskrevet, er frigivelse af blodpropper til hjernen fra en forkalket halspulsåre. Der er beskrevet et enkelt tilfælde, hvor en 29-årig mand, som dagen efter halsgreb ved kampsport udviklede mindre henfaldsområder i hjernebarken som formodes at være opstået ved frigivelse af blodpropper til hjernen.

Udover den nævnte risiko ved tryk mod halsen bør nævnes, at visse kast, med eller uden greb om halsen, kan indebære risiko for skader på halsrygsøjlen.

Det må konkluderende siges, at halsgreb i forbindelse med kampsport yderst sjældent vil medføre alvorlige skader. Af forebyggende foranstaltninger må først og fremmest nævnes en ordentlig instruktøruddannelse og en god supervision som sikrer, at halsgrebet udføres korrekt og kun fast-holdes meget kortvarigt. Ældre åreforkalkede mennesker, som deltager i kampsport, bør undgå halsgreb.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato2015
Afsluttet30/04/2015
StatusUdgivet - 2015

Emneord

  • kvælning
  • kampsport
  • halsgreb

Citationsformater

Leth, P. M., (2015). Halsgreb ved kampsport, apr. 30, 2015.