Håndteringen af musikfiler i krydsfeltet mellem downloading og streaming

En undersøgelse af hverdagens digitale musikbrug og remedieringen af musikformater

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Resumé

Den digitale online musikbrug har spredt sig over mange platforme, software og leveres i et væld af formater. Musiklytning beror på teknologier, som indgår i hverdagens generelle mediebrug. Det samme gælder musikskabelsen og distributionen, som tilsvarende præges af både digitaliseringens og internettets rammer for musikbrugen, som derfor i dag ofte er digital og online. Senest er musikstreaming blevet mainstream i de nordiske lande. Musikfiler håndteres nu både som en stream og som et download. Denne undersøgelse spørger hvordan unge lyttere, musikskabere og musikdistributører håndterer musikfiler i krydsfeltet mellem downloadbaseret og streambaseret musikbrug. Jeg undersøger musikbrugen i et medieteoretisk perspektiv med fokus på vekselvirkningen mellem mediets format og brugen. I stedet for at undersøge medier har jeg analyseret formater i og mellem hverdagens medieteknologier og specialiserede musiksoftware. Med teoretisk udgangspunkt i formatteori og kulturstudier har jeg undersøgt tekniske og sociokulturelle grundlag for musikbrugen. Håndteringen af musikfiler er betinget af relationen mellem musikbrugens teknologiske forhold og dens sociokulturelle forhold. Jeg undersøger remedieringen af musikfilen som stream ud fra den konceptuelle model for et kulturkredsløb, hvori et kulturelt artefakts betydning dannes (Gay mfl., 2013). Kommodificeringer og rekommodificering af musikfiler og håndteringer bliver herved sammenkædet med remediering og konvergens (Bolter & Grusin, 2000; Jenkins, 2006). Dette har været nødvendigt, fordi musik kommodificeres til nye platforme som et resultat af konvergerende platforme og infrastrukturer, der alle kan bruges til håndteringen af musik. Jeg har undersøgt formaternes brugspotentialer via det, jeg betegner formatbevarende og formatændrende håndteringer. Disse er formatinterne eller formateksterne ændringer eller bevarelser via de software, som benyttes. Med disse begreber har jeg vist, hvordan musikfiler er præget af aktørernes håndteringer. Men samtidigt hvordan deres håndteringer er præget af musikfilers materielle forhold med særligt fokus på fremstillingen af musikfiler som stream og stream som musikfil. Denne tilgang er desuden baseret på softwarestudiers koncepter som kulturel software og gråzonesoftware, og hvordan de bestemmer adgangen til formaternes brugspotentialer (Manovich, 2013). Softwarestudier forholder sig også til betydningsdannelse via softwarens prægning af håndteringen af indholdet. Jeg har hentet begreber til at undersøge den digitale remedierings konsekvenser ud fra begreberne om teknisk og kulturel transkodning (Manovich, 2001). Udbredelsen af streaming er ikke ensbetydende med en udskiftning af downloading. Teorier om konvergens og remediering tilsiger netop, at flere teknologier og brugsscenarier kan eksistere side om side og have indflydelse på hinanden. Jeg har afgrænset min undersøgelse til krydsfeltet mellem den downloadbaserede musikbrug og den streambaserede musikbrug. Dette krydsfelt er kvantitativt baseret på statistikker for markedsudviklingen og mediebrugen i samtiden. Herefter benyttede jeg krydsfeltet som ramme for kvalitative sammenligninger, dvs. oplevelser af forskelle og ligheder mellem den downloadede musikfil og den streamede musikfil. I forlængelse af Sternes (2012a) undersøgelse af den komprimerede musikfils kulturhistoriske betydning har jeg undersøgt stream som kulturelt artefakt i samtidens digitale online musikbrug. Denne undersøgelses empiriske udgangspunkt er semi-strukturerede interviews og forefaldende observationer af håndteringer i forbindelse med interviewene. Herved bidrager 30 respondenters oplevelser og erfaringer til en holistisk analyse af håndteringen og forståelsen af musikfiler i hverdagen. Respondenterne er fordelt i tre sociale grupper: 16 unge lyttere, 10 professionelle musikere og 4 distributører fra hhv. Spotify, TDC Play, Wimp og 24-7 Entertainment. For både brugere, musikere og distributører indgår i italesættelsen og forhandlingen af musikfilers betydning i hverdagens musikbrug. Måden, de bruger musikfiler, dvs. deres håndteringer, dækker i bredeste forstand alt lige fra skabelse og udvikling over brug til regulering og kontrol. Jeg valgte en kvalitativ metode, fordi den, ifølge Lindlof and Taylor (2011), passer godt med en sociokulturel optik rettet mod at opnå dybtgående forståelse af håndtering af musikfiler i den digitale online musikbrug som en social scene i en specifik kontekst. Konkret angiver musikfilens format (.mp3, .wav, .mqa) dens mikromaterielle tilstand, og hvorvidt den er komprimeret eller ukomprimeret. Jeg karakteriserer musikfiler som mikromaterielle, fordi datas målbarhed stadig er relevant i tilpasningen af musikerfilernes virke i den digitale online musikbrugs infrastruktur. Og etableringen af en stream følger det komprimerede musikformats logik og de samme perceptuelle teknikker, som gælder for den downloadbaserede musikbrugs mest kendte format, mp3-filen. Undersøgelsen skitserer de anvendte platforme og software, som udgør grundlaget for det, der bør betegnes hverdagens multiformatmusikbrug. Håndteringen af musikfiler i mange forskellige formater er betinget af de anvendte formater men også respondenternes tekniske interesse og forståelse. Den høje grad af tekniske forståelse tillader de streambaserede distributører at kommodificere fildeling. Den medfølgende magtposition genforhandles, når andre teknisk kyndige aktører kommodificerer streamrip med fokus på at gøre filkonverteringer lette at anvende. Sidstnævnte viser jeg med analyse af brugen af software, der ripper musik fra YouTube. Jeg finder modstridende artikulationer af lydkvalitet blandt de tre grupper. Formatet og repræsentationen i diverse platformes brugerflader er medbestemmende for, hvordan musikfilernes lydkvalitet håndteres. Men i særdeleshed også den kulturelle transkodning, som gør lydkvalitet til et computeranliggende ved brug af computertermer som bitrate mv. Dette afspejles i det sammensurium af transkodninger, jeg karakteriserer som en fonografisk effekt af den digitale online musikbrug. Et konkret eksempel herpå er det sammensurium af transkodninger, som følger af YouTubes repræsentation, regulering, produktion af stream og lytternes efterfølgende brug, herunder streamrip. Dette sammensurium af transkodninger betegner jeg som en fonografisk effekt af YouTube, der er en markant hybrid i krydsfeltet downloadbaseret og streambaseret musikbrug. Jeg viser, hvordan musikbrugen ikke kan siges at udvikle sig entydigt fra at være baseret på monomodale musikfiler til at være baseret på multimodale musikvideofiler. Lyttere søger eksempelvis stadig det, jeg betegner som den rene musikfil i YouTube-regi. Eller også streamripper de musikfiler fra videostreams. Desuden synes musikvideoer vigtige, fordi hverken musikfilen eller playlisten er visuelt prominente for lytterne. Dette er betinget af, at visuelle metadata skal træde i musikfilens sted. For musikfilen er lettest at regulere, hvis den tilbageholdes i softwarens cache. Det er denne regulerede adgang til musikfilen, der karakteriserer stream som kulturelt artefakt. Her er en markant analytisk indsigt, at en stream fremstår som tilbageholdelsen af et i forvejen tilbageholdende kulturelt artefakt. Dette gør streamartefaktet svært at begribe. Men trods dette transkodes musikfilerne vedvarende mellem tilstande som download og stream af de tre grupper. Jeg viser hermed, hvordan remedieringen af musikfilen og de tilhørende artikulationer ikke er endegyldige. Desuden er musikfilens tilgængelige brugspotentialer skiftet i reguleringen af formatændrende og formatbevarende håndteringer internt og eksternt i formaterne. Med optimering af brugervenlighed for øje forhandler distributørerne med lytterne om musikfilens brugspotentialer i krydsfeltet på tværs af platforme og kanalers software. Ved siden af denne forhandling står musikerne tilbage med en skepsis, som præger deres vurdering af stream-formatets brugspotentiale. Derved synes musikfiler tilgået og forstået som stream at blive it-branchens kulturelle transkodning af tidligere fysiske leveringsteknologier og tage form som en remediering. Dette sker på samme vis, som en samling af mp3-filer er både en konvertering af en cd og en remediering af denne. I processen oversætter it-branchen musikbrugen efter computerorienterede designideologier. Konsekvensen bliver, at vi kun vil kunne forstå musikbrugen gennem computerens kulturelle ideologier og regelsæt. Trods distributørernes magtposition i alliance med musikbranchen vil alle tre grupper kunne være med til at afgøre, i hvilken grad hhv. stream og streaming som artefakt og handling bliver forstået teknisk og kulturelt. Mikromaterielle musikfiler er stadig betydningsbærende både som download, som stream og i form af musikvideoer eller på playlister. Afslutningsvis skitserer jeg nogle anbefalinger til de tre grupper. Hvad kan lyttere, musikere og distributører lære af undersøgelsen af den digitale online musikbrug. Jeg slutter af med en kort opfordring til mere forskning i digitale formaters prægning af både brugen, teknologierne selv og det indhold, som formaterne leverer. Herunder tages undersøgelsens resultater som udtryk for, at der ikke er en postformat æra i sigte.
OriginalsprogDansk
ForlagSyddansk Universitet. Det Humanistiske Fakultet
Antal sider237
StatusUdgivet - 2017

Fingeraftryk

File
Remediation
Music
Streaming
Software
Listeners
Affordances
Musicians
Cultural Artifacts
YouTube
Commodification
Industry
Articulation
Music Videos
Sound

Citer dette

@phdthesis{4d9c909f95cc43838ea9e1e6060ca8e0,
title = "H{\aa}ndteringen af musikfiler i krydsfeltet mellem downloading og streaming: En unders{\o}gelse af hverdagens digitale musikbrug og remedieringen af musikformater",
abstract = "Den digitale online musikbrug har spredt sig over mange platforme, software og leveres i et v{\ae}ld af formater. Musiklytning beror p{\aa} teknologier, som indg{\aa}r i hverdagens generelle mediebrug. Det samme g{\ae}lder musikskabelsen og distributionen, som tilsvarende pr{\ae}ges af b{\aa}de digitaliseringens og internettets rammer for musikbrugen, som derfor i dag ofte er digital og online. Senest er musikstreaming blevet mainstream i de nordiske lande. Musikfiler h{\aa}ndteres nu b{\aa}de som en stream og som et download. Denne unders{\o}gelse sp{\o}rger hvordan unge lyttere, musikskabere og musikdistribut{\o}rer h{\aa}ndterer musikfiler i krydsfeltet mellem downloadbaseret og streambaseret musikbrug. Jeg unders{\o}ger musikbrugen i et medieteoretisk perspektiv med fokus p{\aa} vekselvirkningen mellem mediets format og brugen. I stedet for at unders{\o}ge medier har jeg analyseret formater i og mellem hverdagens medieteknologier og specialiserede musiksoftware. Med teoretisk udgangspunkt i formatteori og kulturstudier har jeg unders{\o}gt tekniske og sociokulturelle grundlag for musikbrugen. H{\aa}ndteringen af musikfiler er betinget af relationen mellem musikbrugens teknologiske forhold og dens sociokulturelle forhold. Jeg unders{\o}ger remedieringen af musikfilen som stream ud fra den konceptuelle model for et kulturkredsl{\o}b, hvori et kulturelt artefakts betydning dannes (Gay mfl., 2013). Kommodificeringer og rekommodificering af musikfiler og h{\aa}ndteringer bliver herved sammenk{\ae}det med remediering og konvergens (Bolter & Grusin, 2000; Jenkins, 2006). Dette har v{\ae}ret n{\o}dvendigt, fordi musik kommodificeres til nye platforme som et resultat af konvergerende platforme og infrastrukturer, der alle kan bruges til h{\aa}ndteringen af musik. Jeg har unders{\o}gt formaternes brugspotentialer via det, jeg betegner formatbevarende og format{\ae}ndrende h{\aa}ndteringer. Disse er formatinterne eller formateksterne {\ae}ndringer eller bevarelser via de software, som benyttes. Med disse begreber har jeg vist, hvordan musikfiler er pr{\ae}get af akt{\o}rernes h{\aa}ndteringer. Men samtidigt hvordan deres h{\aa}ndteringer er pr{\ae}get af musikfilers materielle forhold med s{\ae}rligt fokus p{\aa} fremstillingen af musikfiler som stream og stream som musikfil. Denne tilgang er desuden baseret p{\aa} softwarestudiers koncepter som kulturel software og gr{\aa}zonesoftware, og hvordan de bestemmer adgangen til formaternes brugspotentialer (Manovich, 2013). Softwarestudier forholder sig ogs{\aa} til betydningsdannelse via softwarens pr{\ae}gning af h{\aa}ndteringen af indholdet. Jeg har hentet begreber til at unders{\o}ge den digitale remedierings konsekvenser ud fra begreberne om teknisk og kulturel transkodning (Manovich, 2001). Udbredelsen af streaming er ikke ensbetydende med en udskiftning af downloading. Teorier om konvergens og remediering tilsiger netop, at flere teknologier og brugsscenarier kan eksistere side om side og have indflydelse p{\aa} hinanden. Jeg har afgr{\ae}nset min unders{\o}gelse til krydsfeltet mellem den downloadbaserede musikbrug og den streambaserede musikbrug. Dette krydsfelt er kvantitativt baseret p{\aa} statistikker for markedsudviklingen og mediebrugen i samtiden. Herefter benyttede jeg krydsfeltet som ramme for kvalitative sammenligninger, dvs. oplevelser af forskelle og ligheder mellem den downloadede musikfil og den streamede musikfil. I forl{\ae}ngelse af Sternes (2012a) unders{\o}gelse af den komprimerede musikfils kulturhistoriske betydning har jeg unders{\o}gt stream som kulturelt artefakt i samtidens digitale online musikbrug. Denne unders{\o}gelses empiriske udgangspunkt er semi-strukturerede interviews og forefaldende observationer af h{\aa}ndteringer i forbindelse med interviewene. Herved bidrager 30 respondenters oplevelser og erfaringer til en holistisk analyse af h{\aa}ndteringen og forst{\aa}elsen af musikfiler i hverdagen. Respondenterne er fordelt i tre sociale grupper: 16 unge lyttere, 10 professionelle musikere og 4 distribut{\o}rer fra hhv. Spotify, TDC Play, Wimp og 24-7 Entertainment. For b{\aa}de brugere, musikere og distribut{\o}rer indg{\aa}r i itales{\ae}ttelsen og forhandlingen af musikfilers betydning i hverdagens musikbrug. M{\aa}den, de bruger musikfiler, dvs. deres h{\aa}ndteringer, d{\ae}kker i bredeste forstand alt lige fra skabelse og udvikling over brug til regulering og kontrol. Jeg valgte en kvalitativ metode, fordi den, if{\o}lge Lindlof and Taylor (2011), passer godt med en sociokulturel optik rettet mod at opn{\aa} dybtg{\aa}ende forst{\aa}else af h{\aa}ndtering af musikfiler i den digitale online musikbrug som en social scene i en specifik kontekst. Konkret angiver musikfilens format (.mp3, .wav, .mqa) dens mikromaterielle tilstand, og hvorvidt den er komprimeret eller ukomprimeret. Jeg karakteriserer musikfiler som mikromaterielle, fordi datas m{\aa}lbarhed stadig er relevant i tilpasningen af musikerfilernes virke i den digitale online musikbrugs infrastruktur. Og etableringen af en stream f{\o}lger det komprimerede musikformats logik og de samme perceptuelle teknikker, som g{\ae}lder for den downloadbaserede musikbrugs mest kendte format, mp3-filen. Unders{\o}gelsen skitserer de anvendte platforme og software, som udg{\o}r grundlaget for det, der b{\o}r betegnes hverdagens multiformatmusikbrug. H{\aa}ndteringen af musikfiler i mange forskellige formater er betinget af de anvendte formater men ogs{\aa} respondenternes tekniske interesse og forst{\aa}else. Den h{\o}je grad af tekniske forst{\aa}else tillader de streambaserede distribut{\o}rer at kommodificere fildeling. Den medf{\o}lgende magtposition genforhandles, n{\aa}r andre teknisk kyndige akt{\o}rer kommodificerer streamrip med fokus p{\aa} at g{\o}re filkonverteringer lette at anvende. Sidstn{\ae}vnte viser jeg med analyse af brugen af software, der ripper musik fra YouTube. Jeg finder modstridende artikulationer af lydkvalitet blandt de tre grupper. Formatet og repr{\ae}sentationen i diverse platformes brugerflader er medbestemmende for, hvordan musikfilernes lydkvalitet h{\aa}ndteres. Men i s{\ae}rdeleshed ogs{\aa} den kulturelle transkodning, som g{\o}r lydkvalitet til et computeranliggende ved brug af computertermer som bitrate mv. Dette afspejles i det sammensurium af transkodninger, jeg karakteriserer som en fonografisk effekt af den digitale online musikbrug. Et konkret eksempel herp{\aa} er det sammensurium af transkodninger, som f{\o}lger af YouTubes repr{\ae}sentation, regulering, produktion af stream og lytternes efterf{\o}lgende brug, herunder streamrip. Dette sammensurium af transkodninger betegner jeg som en fonografisk effekt af YouTube, der er en markant hybrid i krydsfeltet downloadbaseret og streambaseret musikbrug. Jeg viser, hvordan musikbrugen ikke kan siges at udvikle sig entydigt fra at v{\ae}re baseret p{\aa} monomodale musikfiler til at v{\ae}re baseret p{\aa} multimodale musikvideofiler. Lyttere s{\o}ger eksempelvis stadig det, jeg betegner som den rene musikfil i YouTube-regi. Eller ogs{\aa} streamripper de musikfiler fra videostreams. Desuden synes musikvideoer vigtige, fordi hverken musikfilen eller playlisten er visuelt prominente for lytterne. Dette er betinget af, at visuelle metadata skal tr{\ae}de i musikfilens sted. For musikfilen er lettest at regulere, hvis den tilbageholdes i softwarens cache. Det er denne regulerede adgang til musikfilen, der karakteriserer stream som kulturelt artefakt. Her er en markant analytisk indsigt, at en stream fremst{\aa}r som tilbageholdelsen af et i forvejen tilbageholdende kulturelt artefakt. Dette g{\o}r streamartefaktet sv{\ae}rt at begribe. Men trods dette transkodes musikfilerne vedvarende mellem tilstande som download og stream af de tre grupper. Jeg viser hermed, hvordan remedieringen af musikfilen og de tilh{\o}rende artikulationer ikke er endegyldige. Desuden er musikfilens tilg{\ae}ngelige brugspotentialer skiftet i reguleringen af format{\ae}ndrende og formatbevarende h{\aa}ndteringer internt og eksternt i formaterne. Med optimering af brugervenlighed for {\o}je forhandler distribut{\o}rerne med lytterne om musikfilens brugspotentialer i krydsfeltet p{\aa} tv{\ae}rs af platforme og kanalers software. Ved siden af denne forhandling st{\aa}r musikerne tilbage med en skepsis, som pr{\ae}ger deres vurdering af stream-formatets brugspotentiale. Derved synes musikfiler tilg{\aa}et og forst{\aa}et som stream at blive it-branchens kulturelle transkodning af tidligere fysiske leveringsteknologier og tage form som en remediering. Dette sker p{\aa} samme vis, som en samling af mp3-filer er b{\aa}de en konvertering af en cd og en remediering af denne. I processen overs{\ae}tter it-branchen musikbrugen efter computerorienterede designideologier. Konsekvensen bliver, at vi kun vil kunne forst{\aa} musikbrugen gennem computerens kulturelle ideologier og regels{\ae}t. Trods distribut{\o}rernes magtposition i alliance med musikbranchen vil alle tre grupper kunne v{\ae}re med til at afg{\o}re, i hvilken grad hhv. stream og streaming som artefakt og handling bliver forst{\aa}et teknisk og kulturelt. Mikromaterielle musikfiler er stadig betydningsb{\ae}rende b{\aa}de som download, som stream og i form af musikvideoer eller p{\aa} playlister. Afslutningsvis skitserer jeg nogle anbefalinger til de tre grupper. Hvad kan lyttere, musikere og distribut{\o}rer l{\ae}re af unders{\o}gelsen af den digitale online musikbrug. Jeg slutter af med en kort opfordring til mere forskning i digitale formaters pr{\ae}gning af b{\aa}de brugen, teknologierne selv og det indhold, som formaterne leverer. Herunder tages unders{\o}gelsens resultater som udtryk for, at der ikke er en postformat {\ae}ra i sigte.",
author = "{\AE}gidius, {Andreas Lenander}",
year = "2017",
language = "Dansk",
publisher = "Syddansk Universitet. Det Humanistiske Fakultet",

}

Håndteringen af musikfiler i krydsfeltet mellem downloading og streaming : En undersøgelse af hverdagens digitale musikbrug og remedieringen af musikformater. / Ægidius, Andreas Lenander.

Syddansk Universitet. Det Humanistiske Fakultet, 2017. 237 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

TY - BOOK

T1 - Håndteringen af musikfiler i krydsfeltet mellem downloading og streaming

T2 - En undersøgelse af hverdagens digitale musikbrug og remedieringen af musikformater

AU - Ægidius, Andreas Lenander

PY - 2017

Y1 - 2017

N2 - Den digitale online musikbrug har spredt sig over mange platforme, software og leveres i et væld af formater. Musiklytning beror på teknologier, som indgår i hverdagens generelle mediebrug. Det samme gælder musikskabelsen og distributionen, som tilsvarende præges af både digitaliseringens og internettets rammer for musikbrugen, som derfor i dag ofte er digital og online. Senest er musikstreaming blevet mainstream i de nordiske lande. Musikfiler håndteres nu både som en stream og som et download. Denne undersøgelse spørger hvordan unge lyttere, musikskabere og musikdistributører håndterer musikfiler i krydsfeltet mellem downloadbaseret og streambaseret musikbrug. Jeg undersøger musikbrugen i et medieteoretisk perspektiv med fokus på vekselvirkningen mellem mediets format og brugen. I stedet for at undersøge medier har jeg analyseret formater i og mellem hverdagens medieteknologier og specialiserede musiksoftware. Med teoretisk udgangspunkt i formatteori og kulturstudier har jeg undersøgt tekniske og sociokulturelle grundlag for musikbrugen. Håndteringen af musikfiler er betinget af relationen mellem musikbrugens teknologiske forhold og dens sociokulturelle forhold. Jeg undersøger remedieringen af musikfilen som stream ud fra den konceptuelle model for et kulturkredsløb, hvori et kulturelt artefakts betydning dannes (Gay mfl., 2013). Kommodificeringer og rekommodificering af musikfiler og håndteringer bliver herved sammenkædet med remediering og konvergens (Bolter & Grusin, 2000; Jenkins, 2006). Dette har været nødvendigt, fordi musik kommodificeres til nye platforme som et resultat af konvergerende platforme og infrastrukturer, der alle kan bruges til håndteringen af musik. Jeg har undersøgt formaternes brugspotentialer via det, jeg betegner formatbevarende og formatændrende håndteringer. Disse er formatinterne eller formateksterne ændringer eller bevarelser via de software, som benyttes. Med disse begreber har jeg vist, hvordan musikfiler er præget af aktørernes håndteringer. Men samtidigt hvordan deres håndteringer er præget af musikfilers materielle forhold med særligt fokus på fremstillingen af musikfiler som stream og stream som musikfil. Denne tilgang er desuden baseret på softwarestudiers koncepter som kulturel software og gråzonesoftware, og hvordan de bestemmer adgangen til formaternes brugspotentialer (Manovich, 2013). Softwarestudier forholder sig også til betydningsdannelse via softwarens prægning af håndteringen af indholdet. Jeg har hentet begreber til at undersøge den digitale remedierings konsekvenser ud fra begreberne om teknisk og kulturel transkodning (Manovich, 2001). Udbredelsen af streaming er ikke ensbetydende med en udskiftning af downloading. Teorier om konvergens og remediering tilsiger netop, at flere teknologier og brugsscenarier kan eksistere side om side og have indflydelse på hinanden. Jeg har afgrænset min undersøgelse til krydsfeltet mellem den downloadbaserede musikbrug og den streambaserede musikbrug. Dette krydsfelt er kvantitativt baseret på statistikker for markedsudviklingen og mediebrugen i samtiden. Herefter benyttede jeg krydsfeltet som ramme for kvalitative sammenligninger, dvs. oplevelser af forskelle og ligheder mellem den downloadede musikfil og den streamede musikfil. I forlængelse af Sternes (2012a) undersøgelse af den komprimerede musikfils kulturhistoriske betydning har jeg undersøgt stream som kulturelt artefakt i samtidens digitale online musikbrug. Denne undersøgelses empiriske udgangspunkt er semi-strukturerede interviews og forefaldende observationer af håndteringer i forbindelse med interviewene. Herved bidrager 30 respondenters oplevelser og erfaringer til en holistisk analyse af håndteringen og forståelsen af musikfiler i hverdagen. Respondenterne er fordelt i tre sociale grupper: 16 unge lyttere, 10 professionelle musikere og 4 distributører fra hhv. Spotify, TDC Play, Wimp og 24-7 Entertainment. For både brugere, musikere og distributører indgår i italesættelsen og forhandlingen af musikfilers betydning i hverdagens musikbrug. Måden, de bruger musikfiler, dvs. deres håndteringer, dækker i bredeste forstand alt lige fra skabelse og udvikling over brug til regulering og kontrol. Jeg valgte en kvalitativ metode, fordi den, ifølge Lindlof and Taylor (2011), passer godt med en sociokulturel optik rettet mod at opnå dybtgående forståelse af håndtering af musikfiler i den digitale online musikbrug som en social scene i en specifik kontekst. Konkret angiver musikfilens format (.mp3, .wav, .mqa) dens mikromaterielle tilstand, og hvorvidt den er komprimeret eller ukomprimeret. Jeg karakteriserer musikfiler som mikromaterielle, fordi datas målbarhed stadig er relevant i tilpasningen af musikerfilernes virke i den digitale online musikbrugs infrastruktur. Og etableringen af en stream følger det komprimerede musikformats logik og de samme perceptuelle teknikker, som gælder for den downloadbaserede musikbrugs mest kendte format, mp3-filen. Undersøgelsen skitserer de anvendte platforme og software, som udgør grundlaget for det, der bør betegnes hverdagens multiformatmusikbrug. Håndteringen af musikfiler i mange forskellige formater er betinget af de anvendte formater men også respondenternes tekniske interesse og forståelse. Den høje grad af tekniske forståelse tillader de streambaserede distributører at kommodificere fildeling. Den medfølgende magtposition genforhandles, når andre teknisk kyndige aktører kommodificerer streamrip med fokus på at gøre filkonverteringer lette at anvende. Sidstnævnte viser jeg med analyse af brugen af software, der ripper musik fra YouTube. Jeg finder modstridende artikulationer af lydkvalitet blandt de tre grupper. Formatet og repræsentationen i diverse platformes brugerflader er medbestemmende for, hvordan musikfilernes lydkvalitet håndteres. Men i særdeleshed også den kulturelle transkodning, som gør lydkvalitet til et computeranliggende ved brug af computertermer som bitrate mv. Dette afspejles i det sammensurium af transkodninger, jeg karakteriserer som en fonografisk effekt af den digitale online musikbrug. Et konkret eksempel herpå er det sammensurium af transkodninger, som følger af YouTubes repræsentation, regulering, produktion af stream og lytternes efterfølgende brug, herunder streamrip. Dette sammensurium af transkodninger betegner jeg som en fonografisk effekt af YouTube, der er en markant hybrid i krydsfeltet downloadbaseret og streambaseret musikbrug. Jeg viser, hvordan musikbrugen ikke kan siges at udvikle sig entydigt fra at være baseret på monomodale musikfiler til at være baseret på multimodale musikvideofiler. Lyttere søger eksempelvis stadig det, jeg betegner som den rene musikfil i YouTube-regi. Eller også streamripper de musikfiler fra videostreams. Desuden synes musikvideoer vigtige, fordi hverken musikfilen eller playlisten er visuelt prominente for lytterne. Dette er betinget af, at visuelle metadata skal træde i musikfilens sted. For musikfilen er lettest at regulere, hvis den tilbageholdes i softwarens cache. Det er denne regulerede adgang til musikfilen, der karakteriserer stream som kulturelt artefakt. Her er en markant analytisk indsigt, at en stream fremstår som tilbageholdelsen af et i forvejen tilbageholdende kulturelt artefakt. Dette gør streamartefaktet svært at begribe. Men trods dette transkodes musikfilerne vedvarende mellem tilstande som download og stream af de tre grupper. Jeg viser hermed, hvordan remedieringen af musikfilen og de tilhørende artikulationer ikke er endegyldige. Desuden er musikfilens tilgængelige brugspotentialer skiftet i reguleringen af formatændrende og formatbevarende håndteringer internt og eksternt i formaterne. Med optimering af brugervenlighed for øje forhandler distributørerne med lytterne om musikfilens brugspotentialer i krydsfeltet på tværs af platforme og kanalers software. Ved siden af denne forhandling står musikerne tilbage med en skepsis, som præger deres vurdering af stream-formatets brugspotentiale. Derved synes musikfiler tilgået og forstået som stream at blive it-branchens kulturelle transkodning af tidligere fysiske leveringsteknologier og tage form som en remediering. Dette sker på samme vis, som en samling af mp3-filer er både en konvertering af en cd og en remediering af denne. I processen oversætter it-branchen musikbrugen efter computerorienterede designideologier. Konsekvensen bliver, at vi kun vil kunne forstå musikbrugen gennem computerens kulturelle ideologier og regelsæt. Trods distributørernes magtposition i alliance med musikbranchen vil alle tre grupper kunne være med til at afgøre, i hvilken grad hhv. stream og streaming som artefakt og handling bliver forstået teknisk og kulturelt. Mikromaterielle musikfiler er stadig betydningsbærende både som download, som stream og i form af musikvideoer eller på playlister. Afslutningsvis skitserer jeg nogle anbefalinger til de tre grupper. Hvad kan lyttere, musikere og distributører lære af undersøgelsen af den digitale online musikbrug. Jeg slutter af med en kort opfordring til mere forskning i digitale formaters prægning af både brugen, teknologierne selv og det indhold, som formaterne leverer. Herunder tages undersøgelsens resultater som udtryk for, at der ikke er en postformat æra i sigte.

AB - Den digitale online musikbrug har spredt sig over mange platforme, software og leveres i et væld af formater. Musiklytning beror på teknologier, som indgår i hverdagens generelle mediebrug. Det samme gælder musikskabelsen og distributionen, som tilsvarende præges af både digitaliseringens og internettets rammer for musikbrugen, som derfor i dag ofte er digital og online. Senest er musikstreaming blevet mainstream i de nordiske lande. Musikfiler håndteres nu både som en stream og som et download. Denne undersøgelse spørger hvordan unge lyttere, musikskabere og musikdistributører håndterer musikfiler i krydsfeltet mellem downloadbaseret og streambaseret musikbrug. Jeg undersøger musikbrugen i et medieteoretisk perspektiv med fokus på vekselvirkningen mellem mediets format og brugen. I stedet for at undersøge medier har jeg analyseret formater i og mellem hverdagens medieteknologier og specialiserede musiksoftware. Med teoretisk udgangspunkt i formatteori og kulturstudier har jeg undersøgt tekniske og sociokulturelle grundlag for musikbrugen. Håndteringen af musikfiler er betinget af relationen mellem musikbrugens teknologiske forhold og dens sociokulturelle forhold. Jeg undersøger remedieringen af musikfilen som stream ud fra den konceptuelle model for et kulturkredsløb, hvori et kulturelt artefakts betydning dannes (Gay mfl., 2013). Kommodificeringer og rekommodificering af musikfiler og håndteringer bliver herved sammenkædet med remediering og konvergens (Bolter & Grusin, 2000; Jenkins, 2006). Dette har været nødvendigt, fordi musik kommodificeres til nye platforme som et resultat af konvergerende platforme og infrastrukturer, der alle kan bruges til håndteringen af musik. Jeg har undersøgt formaternes brugspotentialer via det, jeg betegner formatbevarende og formatændrende håndteringer. Disse er formatinterne eller formateksterne ændringer eller bevarelser via de software, som benyttes. Med disse begreber har jeg vist, hvordan musikfiler er præget af aktørernes håndteringer. Men samtidigt hvordan deres håndteringer er præget af musikfilers materielle forhold med særligt fokus på fremstillingen af musikfiler som stream og stream som musikfil. Denne tilgang er desuden baseret på softwarestudiers koncepter som kulturel software og gråzonesoftware, og hvordan de bestemmer adgangen til formaternes brugspotentialer (Manovich, 2013). Softwarestudier forholder sig også til betydningsdannelse via softwarens prægning af håndteringen af indholdet. Jeg har hentet begreber til at undersøge den digitale remedierings konsekvenser ud fra begreberne om teknisk og kulturel transkodning (Manovich, 2001). Udbredelsen af streaming er ikke ensbetydende med en udskiftning af downloading. Teorier om konvergens og remediering tilsiger netop, at flere teknologier og brugsscenarier kan eksistere side om side og have indflydelse på hinanden. Jeg har afgrænset min undersøgelse til krydsfeltet mellem den downloadbaserede musikbrug og den streambaserede musikbrug. Dette krydsfelt er kvantitativt baseret på statistikker for markedsudviklingen og mediebrugen i samtiden. Herefter benyttede jeg krydsfeltet som ramme for kvalitative sammenligninger, dvs. oplevelser af forskelle og ligheder mellem den downloadede musikfil og den streamede musikfil. I forlængelse af Sternes (2012a) undersøgelse af den komprimerede musikfils kulturhistoriske betydning har jeg undersøgt stream som kulturelt artefakt i samtidens digitale online musikbrug. Denne undersøgelses empiriske udgangspunkt er semi-strukturerede interviews og forefaldende observationer af håndteringer i forbindelse med interviewene. Herved bidrager 30 respondenters oplevelser og erfaringer til en holistisk analyse af håndteringen og forståelsen af musikfiler i hverdagen. Respondenterne er fordelt i tre sociale grupper: 16 unge lyttere, 10 professionelle musikere og 4 distributører fra hhv. Spotify, TDC Play, Wimp og 24-7 Entertainment. For både brugere, musikere og distributører indgår i italesættelsen og forhandlingen af musikfilers betydning i hverdagens musikbrug. Måden, de bruger musikfiler, dvs. deres håndteringer, dækker i bredeste forstand alt lige fra skabelse og udvikling over brug til regulering og kontrol. Jeg valgte en kvalitativ metode, fordi den, ifølge Lindlof and Taylor (2011), passer godt med en sociokulturel optik rettet mod at opnå dybtgående forståelse af håndtering af musikfiler i den digitale online musikbrug som en social scene i en specifik kontekst. Konkret angiver musikfilens format (.mp3, .wav, .mqa) dens mikromaterielle tilstand, og hvorvidt den er komprimeret eller ukomprimeret. Jeg karakteriserer musikfiler som mikromaterielle, fordi datas målbarhed stadig er relevant i tilpasningen af musikerfilernes virke i den digitale online musikbrugs infrastruktur. Og etableringen af en stream følger det komprimerede musikformats logik og de samme perceptuelle teknikker, som gælder for den downloadbaserede musikbrugs mest kendte format, mp3-filen. Undersøgelsen skitserer de anvendte platforme og software, som udgør grundlaget for det, der bør betegnes hverdagens multiformatmusikbrug. Håndteringen af musikfiler i mange forskellige formater er betinget af de anvendte formater men også respondenternes tekniske interesse og forståelse. Den høje grad af tekniske forståelse tillader de streambaserede distributører at kommodificere fildeling. Den medfølgende magtposition genforhandles, når andre teknisk kyndige aktører kommodificerer streamrip med fokus på at gøre filkonverteringer lette at anvende. Sidstnævnte viser jeg med analyse af brugen af software, der ripper musik fra YouTube. Jeg finder modstridende artikulationer af lydkvalitet blandt de tre grupper. Formatet og repræsentationen i diverse platformes brugerflader er medbestemmende for, hvordan musikfilernes lydkvalitet håndteres. Men i særdeleshed også den kulturelle transkodning, som gør lydkvalitet til et computeranliggende ved brug af computertermer som bitrate mv. Dette afspejles i det sammensurium af transkodninger, jeg karakteriserer som en fonografisk effekt af den digitale online musikbrug. Et konkret eksempel herpå er det sammensurium af transkodninger, som følger af YouTubes repræsentation, regulering, produktion af stream og lytternes efterfølgende brug, herunder streamrip. Dette sammensurium af transkodninger betegner jeg som en fonografisk effekt af YouTube, der er en markant hybrid i krydsfeltet downloadbaseret og streambaseret musikbrug. Jeg viser, hvordan musikbrugen ikke kan siges at udvikle sig entydigt fra at være baseret på monomodale musikfiler til at være baseret på multimodale musikvideofiler. Lyttere søger eksempelvis stadig det, jeg betegner som den rene musikfil i YouTube-regi. Eller også streamripper de musikfiler fra videostreams. Desuden synes musikvideoer vigtige, fordi hverken musikfilen eller playlisten er visuelt prominente for lytterne. Dette er betinget af, at visuelle metadata skal træde i musikfilens sted. For musikfilen er lettest at regulere, hvis den tilbageholdes i softwarens cache. Det er denne regulerede adgang til musikfilen, der karakteriserer stream som kulturelt artefakt. Her er en markant analytisk indsigt, at en stream fremstår som tilbageholdelsen af et i forvejen tilbageholdende kulturelt artefakt. Dette gør streamartefaktet svært at begribe. Men trods dette transkodes musikfilerne vedvarende mellem tilstande som download og stream af de tre grupper. Jeg viser hermed, hvordan remedieringen af musikfilen og de tilhørende artikulationer ikke er endegyldige. Desuden er musikfilens tilgængelige brugspotentialer skiftet i reguleringen af formatændrende og formatbevarende håndteringer internt og eksternt i formaterne. Med optimering af brugervenlighed for øje forhandler distributørerne med lytterne om musikfilens brugspotentialer i krydsfeltet på tværs af platforme og kanalers software. Ved siden af denne forhandling står musikerne tilbage med en skepsis, som præger deres vurdering af stream-formatets brugspotentiale. Derved synes musikfiler tilgået og forstået som stream at blive it-branchens kulturelle transkodning af tidligere fysiske leveringsteknologier og tage form som en remediering. Dette sker på samme vis, som en samling af mp3-filer er både en konvertering af en cd og en remediering af denne. I processen oversætter it-branchen musikbrugen efter computerorienterede designideologier. Konsekvensen bliver, at vi kun vil kunne forstå musikbrugen gennem computerens kulturelle ideologier og regelsæt. Trods distributørernes magtposition i alliance med musikbranchen vil alle tre grupper kunne være med til at afgøre, i hvilken grad hhv. stream og streaming som artefakt og handling bliver forstået teknisk og kulturelt. Mikromaterielle musikfiler er stadig betydningsbærende både som download, som stream og i form af musikvideoer eller på playlister. Afslutningsvis skitserer jeg nogle anbefalinger til de tre grupper. Hvad kan lyttere, musikere og distributører lære af undersøgelsen af den digitale online musikbrug. Jeg slutter af med en kort opfordring til mere forskning i digitale formaters prægning af både brugen, teknologierne selv og det indhold, som formaterne leverer. Herunder tages undersøgelsens resultater som udtryk for, at der ikke er en postformat æra i sigte.

UR - http://www.sdu.dk/da/forskning/phd/phd_skoler/phd_humaniora/ph,-d-,d,-d-,-afhandlinger

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Håndteringen af musikfiler i krydsfeltet mellem downloading og streaming

PB - Syddansk Universitet. Det Humanistiske Fakultet

ER -