Gynaecological healthcare in Denmark – what influence does the density of resident specialists in gynaecology have

Det danske sundhedsvæsen bygger på, at befolkningens sundhed er et fælles anliggende, og at alle skal have lige adgang til sundhedsydelser. Skattefinansieret sygesikring sikrer borgerne adgang til helt eller delvis gratis behandling i tilfælde af sygdom.
I Danmark er de fem administrative regioner ansvarlige for forvaltningen af sundhedsvæsenet. Den primære og sekundære sundhedssektor, der tilbydes af alment praktiserende læger (APL), hospitaler og privatpraktiserende speciallæger, styres af disse regioner.
At der er forskel på tætheden af privatpraktiserende speciallæger i gynækologi (PSG) på tværs af de danske regioner er et faktum. Det overordnede formål med denne afhandling var at undersøge, i hvilket omfang den ulige fordeling af PSG i de danske regioner påvirker APLs henvisningsmønster og patienters oplevelse under henvisningsprocessen. Derudover undersøgte vi, hvordan kvinder, der konsulterede en PSG, har ople-vet den gynækologiske undersøgelse, samt hvilke ønsker og forventninger kvinder har til en gynækologisk undersøgelse.

Resultaterne er præsenteret i tre separate artikler.

De første to artikler undersøgte indflydelsen af tætheden af PSG i de respektive regioner. Betydningen af PSG-tæthed for APLs henvisningsadfærd i visse situa-tioner og i forhold til seks benigne gynækologiske diagnoser blev undersøgt. Desuden blev det analyseret, hvordan tætheden af PSG påvirkede gynækologiske patienters oplevelse af henvisningsprocessen til en PSG. Ydermere blev patienternes oplevelser af henvisningsprocessen undersøgt i forhold til patienternes socioøkonomiske status. Resultaterne viste, at APL foretrak at henvise deres gynækologiske patienter til PSG i stedet for til gynækologiske afdelinger/ambulatorier på sygehusene, og det blev påvist, at flere gynækologiske patienter blev henvist til PSG i områder, hvor der var en højere tæthed af PSG. Desuden fandt vi, at patienter, der boede i en region med en høj koncentration af PSG, blev henvist til PSG hurtigere efter symptomdebut, krævede færre besøg hos deres APL før de modtog en henvisning til PSG, og i mindre grad var i forvejen blevet gynækologisk undersøgt af deres APL. Mere end deres socioøkonomiske status, havde tætheden af PSG en effekt på kvinders oplevelser. Vi kom til den konklusion, at en sammenlignelig fordeling af PSG på tværs af landet er nødvendig for at gynækologiske patienter har lige adgang til speciallæge vurdering.

Den tredje artikel blev gennemført for at undersøge kvinders præferencer og erfaringer i forhold til den gynækologiske undersøgelse og for at undersøge, om dette er påvirket af patienternes socioøkonomiske status. Det kunne påvises, at et anseligt antal patienter fandt, at et omklædningsrum var vigtigt, foretrak en beklædningsgenstand til at dække sig selv, foretrak et separat undersøgelsesrum og syntes, at tilstedeværelsen af en tredje person under den gynækologiske undersøgelse var vigtig. Desuden kunne det dokumenteres, at kvinder som er arbejdsløse eller er uden for arbejdsstyrken (dog ikke pensionister) fandt den gynækologisk undersøgelse mere udfordrende, og derfor bør man have et særligt fokus på denne gruppe som undersøger. Vi konkluderede, at vores resultater støttede eksisterende anbefalinger vedrørende gynækologisk undersøgelse og det kunne påvises, at kvindens ønske om at der tages højde for privatsfære og blufærdighed er vigtig for et betydeligt antal kvinder.