From training to competency: A qualitative investigation of how qualified in-hospital healthcare personnel transfer human factor skills from an in situ simulation-based training course to competency in the complex clinical practice

Introduktion: Denne ph.d.-afhandling udviklede viden om kvalificeret hospitalspersonales overførsel af menneskelige færdigheder til handle kompetence i klinisk praksis. Aktualiteten er baseret på det faktum, at patientsikkerhed er afgørende i det moderne sundhedsvæsen. Desuden understregede WHO i 2019 patientsikkerhed som et fundamentalt fokusområde. Forskning og eksisterende indsatser fokuserer på at forebygge utilsigtede hændelser og lægger vægt på at lære af fejl for at forbedre sundhedspraksis. Trods indsatser er antallet af rapporterede utilsigtede hændelser på danske hospitaler stabiliseret i stedet for reduceret. De økonomiske og menneskelige konsekvenser af utilsigtede hændelse inden for sundhedssektoren understreger nødvendigheden af at beskæftigelse sig med de kognitive, sociale og psykologiske faktorer (menneskelige færdigheder), der påvirker patientsikkerhed.

Baggrund: Tilgangen til at lære af fejl fokuserer primært på at tilføje viden og procedurer for at reducere fejl. I de senere år er træning i akutte kritiske situationer også blevet anvendt til at højne patientsikkerheden. Eksisterende forskning indikerer, at simulationsbaseret træning forbedrer viden og færdigheder hos prægraduate sundhedsstuderende, og at deltagerne i simulationsbaseret teknisk færdighedstræning viser forbedring på læringskurven, når de anvender færdighederne i klinisk praksis, sammenholdt med ingen træning. Men om dette resultat også gælder træning af menneskelige færdigheder er ukendt. Et systematisk review blev udført for at undersøge effektiviteten af at træne kvalificeret hospitalspersonales menneskelige færdigheder via simulationsbaseret træning. Resultaterne understøtter anvendeligheden af simulationsbaseret træning til at forbedre menneskelige færdigheder. Men processen, hvordan de underviste og trænede færdigheder blev transformeret til handlingskompetence i klinisk praksis, forbliver uklar. Dette afdækkede et videnskabelig gap vedrørende transfer af menneskelige færdigheder fra simulationsbaseret træning til kompetence i klinisk praksis.

Formål: Dette ph.d.-studie havde til formål at udvikle viden om, hvordan kvalificeret hospitalspersonale transfererede menneskelige færdigheder, erhvervet gennem et simulationsbaseret træningskursus, til daglig klinisk kompetence. Personalets menneskelige færdighedskompetencer blev efterforsket før, under og efter et simulationsbaseret træningskursus. Formålet var baseret på følgende overordnede forskningsspørgsmål: Hvordan sker transfer af kvalificeret hospitalspersonale menneskelige færdigheder, fra in situ simulationsbaseret træningskursus, til kompetence i daglig klinisk praksis?

Metode: Studiet omfattede et kvalitativt forskningsdesign og var metodisk og teoretisk omfattet af antagelserne i fænomenologisk-hermeneutik, baseret på Ricœurs kritiske hermeneutik. Studiets kompleksitet med at indfange fysiske, psykologiske og sociokulturelle ændringer hos kvalificeret hospitalspersonale blev bygget på flere teoretiske rammer inden for kvalitet af pleje og behandling, didaktik og transfer. Etnografisk feltarbejde blev anvendt til at undersøge personalets overførsel af menneskelige færdigheder. En hybrid analytisk metode (RI-CEA) blev udviklet for at udforske, hvordan transfer indtraf. RI-CEA omfattede en Ricœur-inspireret analytisk tilgang og Cognitive Event Analysis, hvilket muliggjorde både et 1. og 3. persons perspektiv på data. 

De etnografiske data blev indsamlet mellem februar 2019 og februar 2020 og omfattede cirka 107 timers videooptagelser, feltnoter og skriftlige refleksioner.

Resultater: Den systematiske gennemgang fremhævede behovet for at genoverveje fokus på transfer af menneskelige færdigheder. Adskillige vurderingsværktøjer er blevet udviklet for at gøre menneskelige færdigheder synlige til justering, under og umiddelbart efter simulationsbaseret træning. Den systematiske gennemgang fastslog effektiviteten af træning i menneskelige færdigheder hos kvalificeret hospitalspersonale, men udfordringer med at vurdere udviklingen af menneskelige færdigheder hindrer sammenligninger af effektivitet. Opfattelsen af menneskelige faktor færdigheder som medfødte og vanskelige at træne persistere, hvilket udgør en potentiel hindring for overgangen af menneskelige faktor færdigheder fra simulationsbaseret træning til kompetence. Denne konklusion tjente som en grundlæggende forståelse for den efterfølgende etnografiske undersøgelse. 

Den etnografiske undersøgelse omfattede tre faser: Klinisk fase (før), Simulationsbaseret træningsfase (under) og Transferfase (efter). Den naïve læsning af data fra den kliniske fase afslørede en meget omskiftelig klinisk praksis. De analytiske temaer koordination, afbrydelser, uddannelsesansvar, teamwork og situationsbevidsthed blev integreret i træningsforløbet i den følgende fase. Den simulationsbaseret træningsfase understregede vigtigheden af træning. Deltagerne udtrykte fokus på tekniske færdigheder, men manglede focus på eller træning af menneskelige færdigheder i hverdagen. Den strukturelle analyse identificerede temaerne uddannelsesansvar, feedback, beslutningstagning, lederskab og teamwork, der formede fokus i den efterfølgende Transferfase. Transferfasen afslørede engageret kvalificeret hospitalspersonale, der var åbne for træning i menneskelige færdigheder og understregede positiv interesse. Dog inkluderede udfordringerne manglen på et sprog omkring menneskelige færdigheder, manglende tid og et dilemma mellem ønsket om at forbedre de menneskelige færdigheder og oplevelsen af manglende prioritet blandt kolleger og organisationer.

Analysen afdækkede tre nøgleniveauer: Individuel, Interkollegial og Organisatorisk transfer af læring. Disse sammenkoblede og afhængige niveauer kastede lys over den begrænsede transfer af menneskelige færdigheder efter simulationsbaseret træning. Resultaterne antydede, at erhvervelsen af menneskelige færdigheder fandt sted på både det individuelle og det interkollegiale niveau. Imidlertid var der behov for øget organisatorisk opmærksomhed og støtte for at sikre, at viden blev transferreret til kompetence i klinisk praksis. Insufficient opmærksomhed og støtte til transferprocessen, internalisering og fastholdelse af de menneskelige færdigheder på organisationsniveau bidrog til disse mangler.

Implikationer: Denne afhandling udforskede den undersøgte transferproces af menneskelige færdigheder fra simulationsbaseret træning til kompetence i klinisk praksis. Resultaterne antydede behovet for en bredere træningsfokus, involvering af lokale ambassadører for menneskelige færdigheder og koordineret planlægning mellem simulationscentre og organisationer for at optimere overførslen af menneskelige færdigheder og forbedre patientsikkerheden. Forskningen identificerede områder til yderligere udforskning, herunder udvikling af en generisk transferstrategi, vurdering af dens indvirkning på kompetence og undersøgelse af forholdet mellem sundhedspersonales kompetence inden for menneskelige færdigheder og patientsikkerhed.