Friluftsliv i Danmark: Unges deltagelse i organiseret friluftsliv set i kulturelt perspektiv

Publikation: Monografi/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

Abstrakt

 

Friluftsliv i Danmark

Unges deltagelse i organiseret  friluftsliv set i kulturelt perspektiv.

 

Introduktion

Dette projekt handler om unge menneskers organiserede friluftsliv i Danmark med et komparativt perspektiv til New Zealand. Baggrunden for studiet er en markant udvikling indenfor friluftsliv i Danmark indenfor de sidste 30 - 40 år, som synes dels at resultere i at friluftsliv i højere grad end tidligere organiseres og tilbydes i pædagogiske kontekster, og dels at introducere nye aktiviteter, som i særlig grad appellerer til unge mennesker.

Målet med undersøgelsen er at undersøge det organiserede friluftsliv med relation til unge i et kulturelt perspektiv med henblik på at opnå en større forståelse for motiver, værdier og betydninger af friluftsliv. Friluftsliv ses som et fænomen, der er socialt, historisk og kulturelt konstrueret, og som udtrykker forholdet mellem menneske, krop, natur og identitet, og som får indhold og mening i og gennem en sociokulturel kontekst (Pedersen, 1999).

Overordnet i undersøgelsen er der valgt at fokusere på to forskellige praksisformer - settings (Dietricht 2002) - i friluftsliv i Danmark i dag - enkelt friluftsliv og adventure. Kategoriseringen af de to settings bygger på en teoretisk funderet og empirisk underbygget forestilling om moderne friluftsliv som bestående af flere retninger eller kategorier (Andkjær 2003).

Undersøgelsen har til formål:

  • - at opnå en grundlæggende forståelse for motiver og betydninger knyttet til unge menneskers deltagelse i organiseret friluftsliv
  • - at udvikle ny viden om den kulturelle betydning eller betydninger af organiseret friluftsliv.
  • - at perspektivere dansk friluftsliv i relation til internationale traditioner og tendenser.

 

Design og metode

Projektet indledes med en forskningsoversigt over dansk, nordisk og international forskning i friluftsliv, som blandt andet peger på den sparsomme danske forskning i friluftsliv som kulturelt fænomen, og dermed motiverer denne undersøgelses mål og perspektiv.

Projektet består af tre dele, hvori friluftsliv undersøges med anvendelse af såvel kvantitative som kvalitative metoder og som relaterer sig til de tre skitserede formål.

Den kvantitative del af projektet, der især omfatter første spørgsmål i problemformuleringen, består af en spørgeskemaundersøgelse med fokus på unge menneskers opfattelser af, erfaringer med og holdninger til friluftsliv. Der anvendes kvantitativ metode med strukturerede spørgeskemaer med relativt faste svarkategorier, og empirien består af grupper af unge mennesker, som deltager i organiseret friluftsliv indenfor de to valgte settings, det enkle friluftsliv eller adventure, på høj- og efterskoler samt i spejderorganisationer.

Den kvalitative undersøgelse, der især retter sig mod det andet spørgsmål i problemstillingen, arbejder udfra et hermeneutisk udgangspunkt med casestudy som overordnet forskningsmetode.

Undersøgelsen har karakter af et fler-casestudy med inddragelse af en række cases som repræsentanter for de to settings i organiseret friluftsliv i Danmark.

I selve analysen anvendes etnologisk kulturanalyse (Ehn 2001) kombineret med konfigurationsanalyse (Eichberg, 2001, 2006). Kulturanalysen ses som den primære analysemetode i casestudiet, og målet er at undersøge de betydningsbærende elementer i friluftsliv samt afdække, hvordan centrale værdier og betydninger tematiseres igennem praksis. Konfigurationsanalysen repræsenterer en metode med særligt fokus på krop og bevægelse i relation til den samfundsmæssige kontekst, og tænkes på denne måde at kvalificere kulturanalysen.

Empirien i den kvalitative undersøgelse består af kvalitative semistrukturerede interviews med deltagere og ledere i friluftsliv fra de udvalgte cases. Herudover inddrages struktureret og direkte deltagende observation af praksis samt dokumentmateriale.

I den komparative, perspektiverende del, er der foretaget et kvalitativt casestudy af Outdoor Education i New Zealand med anvendelse af metoder svarende til den kvalitative undersøgelse af organiseret friluftsliv i Danmark. Analysen af Outdoor Education i New Zealand tjener primært til at give perspektiv til undersøgelsen af friluftsliv i Danmark.

 

Resultater

Deltagelse i friluftsliv handler for de unge primært om sociale oplevelser og om personlige udfordringer. I modsætning til, hvad man kunne forestille sig, synes der at være relativt lille forskel på motiver og værdier set i forhold til både køn og setting. Der synes imidlertid at være en forskel mellem de to settings, som kan beskrives som to forskellige motiv-, eller værdimønstre. I det enkle friluftsliv er deltagerne tydeligvis mere optaget af natur og landskab (ydre natur), og der synes at være fokus på processen. I adventure, derimod er man tilsyneladende mere optaget af krop og træning (indre natur), og dermed af, at friluftslivet skal have en effekt eller resultere i et konkret produkt relateret til krop og sundhed. Gruppen af respondenter er generelt bekymrede over naturens og miljøets tilstand, samtidigt med, at de ikke synes at udvise større aktiv miljøbevidsthed end unge generelt.

De to settings, det enkle friluftsliv og adventure, er, set i et kulturanalytisk perspektiv, forskellige på en række områder. Der er tale om store forskelle i praksis set i forhold til analysekategorierne, tid, rum, energi og interpersonelle relationer, og de to settings afspejler samtidigt forskellige værdisæt og betydninger set i forhold til fx. natur og sundhed samt forskellige idealer om samfundet.

Det enkle friluftsliv kan værdimæssigt ses som et modbillede til den moderne sport, hvorimod adventure som kulturform både rummer ligheder og forskelle set i forhold til sporten.

Resultaterne tyder imidlertid på, at de kulturelle forskelle mellem de to settings primært kommer til udtryk i from af undervisernes pædagogiske idealer samt skolernes værdisæt, og i mindre grad er en del af deltagernes oplevelse og forståelse.

Praksis og værdier i Outdoor Education i New Zealand kan på mange måder sammenlignes med adventure, som en nyere trend i friluftsliv i Danmark. Samtidigt synes naturen og Outdoor Education at have en anden betydning, som kan relateres til den historiske og kulturelle udvikling i New Zealand, og som blandt andet rummer et racemæssigt perspektiv. I forhold til opfattelsen af og forventningerne til køn samt synet på og relationen til natur synes der at være væsentlige forskelle mellem friluftsliv i Danmark og Outdoor Education i New Zealand.

 

Konklusion

Udviklingen i friluftsliv, her repræsenteret ved de to settings, synes til en vis grad at kunne forklares med hjælp af teorier om unges livsvilkår i det senmoderne samfund (Giddens 1994, Beck 1997). Det enkle friluftsliv fremstår som et modbillede eller modkultur til centrale træk i forestillingen om det senmoderne, hvor adventure overvejende synes at reproducere eller spejle de værdier og betydninger forbundet med det senmoderne samfund.

Undersøgelsen bidrager til en større forståelse for friluftsliv som kulturelt fænomen set i forhold til unge mennesker i Danmark., og der kan på baggrund heraf peges på en række interessante problemfelter, som fortjener at blive undersøgt og afdækket yderligere gennem fremtidige studier.

OriginalsprogDansk
Udgivelses stedSyddansk Universitet
ForlagSyddansk Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Antal sider420
StatusUdgivet - 2008

Emneord

  • friluftsliv, adventure, kulturanalyse, trends, motiver og værdier

Fingeraftryk Dyk ned i forskningsemnerne om 'Friluftsliv i Danmark: Unges deltagelse i organiseret friluftsliv set i kulturelt perspektiv'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

  • Citationsformater