Frihed til at vælge, men ikke frit valg: Frihed og liberal styring

Med rækken af reformer i de gymnasiale uddannelser – eller rettere den permanente reformation af ungdomsuddannelserne – bliver de danske gymnasieskoler placeret i kontingente situationer, hvor intet principielt er nødvendigt eller umuligt. Alt kan i princippet være eller blive anderledes. Skolernes ledelse kommer i den sammenhæng på konstant arbejde med at mestre konkurrencen udadtil og optræde meningsfyldt indadtil. Antallet af mellemledere er eksploderet, og mellemledelsen bliver i stigende omfang omdrejningspunktet mellem den centrale strategiske styring af organisationen og den decentrale selvstyring blandt individer og i grupper. Det indebærer en række muligheder og risici.

Mellemlederne får på den ene side frihed til at positionere sig på nye måder – skabe sig nye handlerum, indgå i nye relationer og i det hele taget gøre sig synlige i organisationen. På den anden side har de ikke frit valg, men positioneres også på særlige måder, hvor deres muligheder for at træffe og effektuere beslutninger begrænses – ikke kun af økonomi og administrative procedurer – men også af, hvorvidt de har held med det ofte ‘usynlige’ arbejde: At få medarbejderne til frivilligt at stille deres menneskelige ressourcer til rådighed for organisationens projekter.

Hvordan balanceres mellem på den ene side nye horisonter og forhåbninger og på den anden side forstyrrelser og forvirring? Hvilke muligheder får de nye mellemledere for at manøvrere og positionere sig, og hvilke konsekvenser kan det få for deres identitetsdannelse? Konfronteres de med bevægelsesmuligheder eller begrænsninger? Oplever de selvudfoldelse og muligheder for selvrealisering og styring? Eller konfronteres de med krav, der betyder selvdisciplinering, reduktion til servicemedarbejdere og stress? Ser de sig selv som en succes eller som en, der står i stampe? Er mellemlederjobbet frihed eller fængsel?