Frakturer i jordsystemet: filosofiske betragtninger over den igangværende krise

Publikation: Kapitel i bog/rapport/konference-proceedingKapitel i bogForskningpeer review

Abstract

Filosof Kristoffer Balslev Willert forsøger, i kapitlet ”Frakturer i jordsystemet: Filosofiske betragtninger over den igangværende krise”, at lave fire tematiske nedslag for at belyse, hvordan forskellige typer af filosofiske begrebsdistinktioner og refleksioner kan hjælpe med at forstå og handle i forhold til den planetære krise. Det første nedslag handler om de videnskabsteoretiske og ideologiske problemer, der ligger bag begrebet om antropocæn. Det andet handler om de etiske eller normative spørgsmål om ansvar og værdi, der presser sig på, når mennesker tvinges til at betragte sig selv (eller bestemte samfundsformer) som destruktive og signifikante aktører i forhold til den ikke-menneskelige natur. Det tredje nedslag undersøger forholdet mellem ontologisk ‘humanisme’ og ‘posthumanisme’ i forhold til den planetære krise. Det sidste nedslag analyserer begrebet om ondskab som anvendelig term i vores nuværende situation med afsæt i den tyske filosof F.W.J. Schelling.
OriginalsprogDansk
TitelPlanetære frakturer : Humanistiske og socialvidenskabelige perspektiver på antropocæn
RedaktørerKristoffer Balslev Willert
UdgivelsesstedFrederiksberg
ForlagMultivers
Publikationsdatofeb. 2022
Sider259-308
ISBN (Trykt)9788779173453
StatusUdgivet - feb. 2022
Udgivet eksterntJa

Emneord

  • Klimakrise
  • Antropocæn
  • Posthumanisme
  • Humanisme
  • Kapitalisme
  • Ondskab
  • Anti-kapitalisme

Citationsformater