Fra studerende i praktik til refleksiv praktiker

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftKonferenceabstrakt til konferenceForskningpeer review

Abstrakt

I udviklingen af praktikken for psykologistuderende har der været fokus på at skabe aktiverende undervisning. Praktikophold er i sig selv ”aktiverende”, men når praktikken ofte geografisk og indholdsmæssigt er langt fra universitetet kan det være sværere at supervisere læringen og sikre koblingen til uddannelsens øvrige elementer. Vi har derfor valgt at understøtte praktikopholdet med en formativ evaluering på praktikstedet suppleret med parallelle undervisningsaktiviteter ved universitetet. Målsætningen for alle elementer har været at igangsætte de studerendes refleksioner over hvilken praksis, de er i og måden hvorpå de selv indgår i denne praksis. Ved at stimulere sådanne refleksioner arbejdes hen imod idealet om den refleksive praktiker. Et ideal, som også mere generelt tilstræbes på arbejdsmarkedet. Begrebet om den refleksive praktiker kobles også til en mere ”egentlig” læring hvor de studerende ikke blot ”gør” hvad de gør, men også har viden om hvorfor de ”gør” som de ”gør”.
Der er for praktikmodulet opstillet 11 mål, der ses som centrale for psykologfagligheden. De supplerende undervisningsaktiviteter er dog i særlig grad rettet mod 3, nemlig at de studerende skal kunne reflektere over a) etiske udfordringer, b) egen rolle, position og formåen samt c) psykologfagligheden. Undervisningsaktiviteterne tager hensyn til, at der for mange studerende er tale om et øget organiseringspres i praktikperioden.
E-tiviteter, altså netbaserede undervisningsaktiviteter, udgør netop et eksempel på aktiverende undervisning. Praktikmodulet strækker sig over 1 år og kræver deltagelse i flere E-tiviteter. Nedenfor tages en konkret E-tivitet fra første del af modulet som eksempel.
Formålet var at reflektere mere systematisk over de ting, der blev oplevet som udfordrende i praktikforløbet. Der var 3 trin i E-tiviteten:
1. beskrive 3 centrale udfordringer for praktikanten og hvordan udfordringen relaterer sig til psykologfagligheden og til personlige forhold samt hvordan udfordringen håndteres
2. give feedback på en anden praktikants beskrivelse i forhold til genkendelighed af udfordringen, relation til psykologfagligheden og personlige forhold og ideer til håndtering.
3. Kommentere på den feedback praktikanten selv får.
Alt materiale blev delt på Blackboard’s ”group journal” funktion, som forinden var introduceret. Der var desuden en konkret anvisning på, hvem der skulle give feedback samt deadlines for de 3 trin i opgaven og en skabelon til besvarelsen.

Konference - Teaching for Active Learning
16
Underviserne oplevede, at praktikanternes besvarelser bredt afspejlede relevante praksisrefleksioner. For nogen var reflektionerne nye og betydningsfulde og for andre var de måske mere en nuancering eller fastholdelse af allerede tilstedeværende refleksioner. For alle praktikanter gav E-tiviteten dog et større indblik i forskellige praktikforløb.
De overordnede erfaringer med E-tiviteterne er løbende opsamlet ved mundtligt dialog, tillige med et spørgeskema relativt tidligt i forløbet (67 % besvarelse). To tredjedele af de studerende oplevede, at E-tiviteterne understøttede de nævnte undervisningsmål. Kritiske besvarelser pegede dog også på rum for forbedring. Ud fra studerendes besvarelser af åbne spørgsmål om fordele og ulemper ved E-tiviteter og forslag til forbedringer arbejdes der fremadrettet på tidligt at tydeliggøre forløbet og procedurer for E-tiviteter. Indholdsmæssigt har vi fokus på at optimere E-tiviternes relevans for de enkelte praktikanter med baggrund i deres behov og præferencer.
Keyword liste
anvendelse af IKT i aktiv læring / blended learning / særlig fokus på aktiviteter forbundet med arbejdsmarkedet
OriginalsprogDansk
Publikationsdato3. nov. 2014
Antal sider2
StatusUdgivet - 3. nov. 2014
BegivenhedKonference "Teaching for Active Learning" - SDU , Odense, Danmark
Varighed: 3. nov. 20143. nov. 2014

Konference

KonferenceKonference "Teaching for Active Learning"
LokationSDU
LandDanmark
ByOdense
Periode03/11/201403/11/2014

Citationsformater