Abstract
Ph.d.-afhandlingen undersøger, hvordan digitale medier og teknologier kan indgå i og
influere skoleelevers (5.-6. klasse) måde at agere på i en science center-sammenhæng.
Afhandlingen er baseret på et længerevarende etnografisk studie på Experimentarium
med skoleværkstedet ”Energiagent for en dag” som case.
Afhandlingen skriver sig ind i en sociokulturel videnskabsteoretisk tilgang til
læringsbegrebet og stiller forskningsspørgsmålet: Hvilken betydning har unges socialt
situerede deltagelse, kreative medskaben og refleksion knyttet til brugen af digitale medier
fo deres naturvidenskabelige læring? Spørgsmålet fordrer en interdisciplinær teoretisk
tilgang, og afhandlingen positionerer sig imellem forskning vedrørende læring i en
udstillingskontekst, medie- og informationskompetence (MIL) samt naturfaglig
almendannelse. I forlængelse heraf argumenterer afhandlingen for et semi-formelt
læringsperspektiv, som både knytter an til formel fagfaglig undervisning og til en mere fri
form for selvstændig læring i en udstillingskontekst (kapitel 2).
Undervisningsforløbet ”Energiagent for en dag” er målrettet folkeskolens 5.-6. klassetrin
og foregår i Experimentariums energiudstilling samt i særskilte undervisningslokaler. Det
etnografiske studie forløb fra maj 2011 til november 2012 og involverer to udgaver af det
samme skoleværksted: Det gamle værksted hvor eleverne anvendte opgaveark i
udstillingen og det nye værksted, hvor eleverne anvendte mobilapplikation ”Jagten på
den grønne energi”. Ni skoleklasser indgik i det sidstnævnte studie, og det er
observationer, fotos, lydoptagelser og interviews med disse, som udgør afhandlingens
primære empiri.
Med henblik på at besvare forskningsspørgsmålet søger afhandlingen et holistisk blik på
relationer og interaktioner mellem individer og kontekst, samt hvorledes
mobilapplikationen indgår og potentielt influerer elevernes kreative naturvidenskabelige
læring. Afhandlingens tre analysekapitler (kapitel 5-7) fokuserer hver især på en
nøglebegivenhed identificeret i løbet af de indledende empiriske analyser (jf.
metodekapitlet – kapitel 3), Det er således elevernes ageren i værkstedet, der synliggør, at
der er tale om en diskontinuitet.
Afhandlingen kan konkludere:
• At eleverne agerer selvstændigt og tager ejerskab over deres besvarelser i langt højere
grad, end det var tilfældet i det gamle skoleværksted.
• At hele værkstedsforløbet har vist sig som en performativ aktivitet for eleverne, hvis
deltagelse, medskaben og refleksion formes afhængigt af situationen, konteksten og de
forventninger, der stilles til eleverne.
• At det digitale medie og teknologi rammesætter elevernes kreative læringsproces i
skoleværkstedet, men både piloter og lærerne spiller fortsat en afgørende rolle i
relationen til eleverne.
• At de empirisk identificerede diskontinuiteter, som har været udslagsgivende for valg af
nøglebegivenheder, har vist sig at lægge op til en dialogisk forhandling og deltagelse i
skoleværkstedet.
• At inddragelsen af digitale medier og teknologier i skoleværkstedet bidrager til at forme
elevernes, piloternes og lærernes ageren og rollefordeling på en måde, som er fordelagtig
for elevernes naturfaglige læring.
influere skoleelevers (5.-6. klasse) måde at agere på i en science center-sammenhæng.
Afhandlingen er baseret på et længerevarende etnografisk studie på Experimentarium
med skoleværkstedet ”Energiagent for en dag” som case.
Afhandlingen skriver sig ind i en sociokulturel videnskabsteoretisk tilgang til
læringsbegrebet og stiller forskningsspørgsmålet: Hvilken betydning har unges socialt
situerede deltagelse, kreative medskaben og refleksion knyttet til brugen af digitale medier
fo deres naturvidenskabelige læring? Spørgsmålet fordrer en interdisciplinær teoretisk
tilgang, og afhandlingen positionerer sig imellem forskning vedrørende læring i en
udstillingskontekst, medie- og informationskompetence (MIL) samt naturfaglig
almendannelse. I forlængelse heraf argumenterer afhandlingen for et semi-formelt
læringsperspektiv, som både knytter an til formel fagfaglig undervisning og til en mere fri
form for selvstændig læring i en udstillingskontekst (kapitel 2).
Undervisningsforløbet ”Energiagent for en dag” er målrettet folkeskolens 5.-6. klassetrin
og foregår i Experimentariums energiudstilling samt i særskilte undervisningslokaler. Det
etnografiske studie forløb fra maj 2011 til november 2012 og involverer to udgaver af det
samme skoleværksted: Det gamle værksted hvor eleverne anvendte opgaveark i
udstillingen og det nye værksted, hvor eleverne anvendte mobilapplikation ”Jagten på
den grønne energi”. Ni skoleklasser indgik i det sidstnævnte studie, og det er
observationer, fotos, lydoptagelser og interviews med disse, som udgør afhandlingens
primære empiri.
Med henblik på at besvare forskningsspørgsmålet søger afhandlingen et holistisk blik på
relationer og interaktioner mellem individer og kontekst, samt hvorledes
mobilapplikationen indgår og potentielt influerer elevernes kreative naturvidenskabelige
læring. Afhandlingens tre analysekapitler (kapitel 5-7) fokuserer hver især på en
nøglebegivenhed identificeret i løbet af de indledende empiriske analyser (jf.
metodekapitlet – kapitel 3), Det er således elevernes ageren i værkstedet, der synliggør, at
der er tale om en diskontinuitet.
Afhandlingen kan konkludere:
• At eleverne agerer selvstændigt og tager ejerskab over deres besvarelser i langt højere
grad, end det var tilfældet i det gamle skoleværksted.
• At hele værkstedsforløbet har vist sig som en performativ aktivitet for eleverne, hvis
deltagelse, medskaben og refleksion formes afhængigt af situationen, konteksten og de
forventninger, der stilles til eleverne.
• At det digitale medie og teknologi rammesætter elevernes kreative læringsproces i
skoleværkstedet, men både piloter og lærerne spiller fortsat en afgørende rolle i
relationen til eleverne.
• At de empirisk identificerede diskontinuiteter, som har været udslagsgivende for valg af
nøglebegivenheder, har vist sig at lægge op til en dialogisk forhandling og deltagelse i
skoleværkstedet.
• At inddragelsen af digitale medier og teknologier i skoleværkstedet bidrager til at forme
elevernes, piloternes og lærernes ageren og rollefordeling på en måde, som er fordelagtig
for elevernes naturfaglige læring.
| Originalsprog | Dansk |
|---|---|
| Bevilgende institution |
|
| Vejledere/rådgivere |
|
| Udgivelsessted | Odense |
| Udgiver | |
| Status | Udgivet - apr. 2016 |