Fra lavmælt provinsby til kreativ storby? Kulturel dynamik i senmoderne byudviklingsprojekter i Odense

Senmoderne bykultur, byudvikling og kulturel dynamik i relation til skabelsen af ”oplevelsesbyen Odense” er emnet for denne antologiske afhandling. Odense er i disse år i gang med flere store byudviklingsprojekter, som skal styrke byens position i den interurbane konkurrence om ressourcestærke borgere, investorer og turister. Kommunens vision er under overskriften ”At lege er at leve” at skabe en attraktiv by for den kreative klasse og omdanne Odense ”Fra stor dansk by til dansk storby”. I afhandlingens tre artikler analyseres tre konkrete byudviklingsprojekter i Odense: Brandts Klædefabrik, Odense Havn og Thomas B. Thriges Gade. Afhandlingens faglige udgangspunkt er de nye kulturstudier og ved hjælp af narrativ kulturanalytisk metode undersøges forholdet mellem byrummenes fysiske, sociale og mentale produktioner, forholdet mellem byudviklingsprojekt, byrum og identitet og byrummenes magtstrukturer. Analysernes empiriske materiale består på den ene side af byrummenes fysiske fremtoning og på den anden side af avisartikler, læserbreve, hjemmesider, reklamer, turistbrochurer, tv-indslag og kommunens visioner for byens udvikling. Disse kulturelle repræsentationer såvel som ikke-repræsentationer er narrativer, som kan nuancere byrummenes og byudviklingsprojekternes mentale betydninger og kulturelle dynamikker.

Afhandlingen rejser to diskussioner: På den ene side viser analyserne, at der er udpræget grad af uoverensstemmelse mellem byudviklingens fysiske, sociale og mentale niveauer. Diskrepansen mellem de tre niveauer kan vanskeliggøre udviklingen af byen, hvis forestillingerne om byrummenes betydning, byens levede liv, beboernes livsstilsgrupper og den fysiske omdannelse ikke foregår i gensidig forståelse. På den anden side viser analyserne, at byudviklingsprojekternes bejlen til den kreative klasse kan virke imod hensigten, hvis byrummene bliver så kreativt og kunstnerisk ordnede, at de mister deres ”kant”, deres liminalitet – og dermed både mister deres attraktion for den grænse- og autenticitetssøgende kreative klasse men også bliver socialt og kulturelt ekskluderende. Oplevelses- og vidensbyen kan blive en scene for kulturelle kampe, som ikke fører til en dynamisk og mangfoldig (stor-)by, men derimod til en by, hvor der er udprægede sociale, økonomiske og kulturelle skillelinjer.

Brandts Klædefabrik er en nedlagt klædefabrik, som i 1980’erne blev omdannet til et nyt kulturcentrum i byen med fotomuseum, museum for moderne kunst og mediemuseum, men også amfiscene, teatersal, biograf, forretninger, restauranter og cafeer. Brandts Klædefabrik repræsenterer en succesfuld omdannelse fra industrikultur til oplevelseskultur. Afhandlingens analyse viser dog, at den kulturelle dynamik i det populære oplevelsesbyrum er kompleks. Oplevelsestilbuddene er på den ene side mangfoldige og henvender sig til forskellige social- og livsstilsgrupper, men på den anden side forsøger kommunen og erhvervslivet ved hjælp af bl.a. målrettede oplevelsestilbud og ordensreglementer at ekskludere de marginaliserede grupper i byen. Hvis Brandts Klædefabrik skal vedblive at være et populært sted for den attraktive kreative klasse og samtidig være et offentligt domæne, så skal her i højere grad foregå kulturel udveksling mellem forskellige kulturelle grupper.

Odense Havn er en kanalhavn, som blevet gravet ud via en kanal fra Odense Fjord i begyndelsen af 1800’tallet. Havnen har gennem tiden rummet tung industri som korn, kul, cement og betonindustri. Men siden 1980’erne er mange af industrivirksomhederne flyttet og har efterladt ubenyttede grunde på havnen. Siden begyndelsen af 2000’tallet har Odense Kommune forsøgt at skabe en ny attraktiv og kreativ bydel på Odense Havn. Eksklusive boligbyggerier og erhvervsdomiciler er blevet opført, og gamle pakhuse er blevet sat i stand og rummer nu nye og kreative erhverv. Havnen er desuden blevet byens nye centrum for moderne og eksperimenterende kunst. I artiklen undersøges forholdet mellem det mentale billede af ”åbyen” og ”havnebyen”. En vigtig del af det imaginære billede af bymidten er knyttet til åbyen og H.C. Andersen. De eksperimenterende kunstnere på havnen tager afstand fra den populærkultur, som bymidten og H.C. Andersen repræsenterer. Analysen viser, at kommunen kan få vanskeligt ved at kæde havnebyen og åbyen sammen, samtidig med at havnen opretholder sin kreative og innovative profil.

Thomas B. Thriges Gade er resultatet af et gadegennembrud fra 1960’erne, som kom til at løbe gennem den middelalderlige bymidte, fra havnen i nord og til by- og boligområderne i syd. Gaden har siden sin indvielse i 1970 været meget omdiskuteret. I 2008 besluttede byrådet at lukke den centrale del af gaden for biltrafik og omdanne den til et nyt byområde med boliger, kultur- og uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Lukningen af gaden skal efter planen finde sted i 2014. I artiklen undersøges gadens mentale betydninger og de kulturelle kampe, som finder sted i forbindelse med omdannelsen. Kritikere af gaden benytter metaforer som ”sår” og ”skamplet” i relation til gaden, og disse metaforer er med til at fastholde et negativt billede af gaden og byen som ”syg”. I forbindelse med omdannelsen af gaden er der opstået en positiv holdning til gadens funktionalitet, og tilhængerne af gaden betegner den bl.a. som en livgivende ”navlestreng”. Analysen viser, at omdannelsen i høj grad tilgodeser de bycentrumnære beboeres behov, hvorimod de suburbane beboere er skeptiske over for omdannelsen. Hvis bymidten skal være et samlingssted for alle byens borgere, så må udviklingen af Thomas B. Thriges Gade tage højde for de mangfoldige kulturelle grupper, som er en del af Odense.

Afhandlingen bringer ikke blot ny viden om kulturel dynamik i senmoderne byudviklingsprojekter i Odense; den bidrager også til udviklingen af de nye kulturstudier. I afhandlingen har jeg vist, hvordan en analyse af byens rum kan tage udgangspunkt i performativ narrativ kulturanalyse og på den måde bygge bro mellem æstetisk og diskursiv kulturanalyse. Jeg har med andre ord vist, hvordan kulturforskningen kan ”gøre” kulturstudier med udgangspunkt i den performative teoriudvikling, som er i gang inden for humaniora i disse år. I begrebet bykultur ligger en performativ udførelse, hvor en række komplekse kulturelle dynamikker, strømme og relationer er med til at skabe byens kulturelle betydninger. Jeg har som refleksiv kulturforsker været en del af disse dynamikker og rejst nye diskussioner om byudviklingsprojekternes kulturelle betydninger.

I artiklerne reflekteres med udgangspunkt i forskellige by- og kulturteorier over problemstillinger i relation til senmoderne bykultur og byudvikling i Odense. Afhandlingen viser, at en kulturanalytisk forståelse for byens kulturelle dynamikker – forholdet mellem byrum, identitet, socialitet og betydning – kan være med til skabe et mere kvalificeret udgangspunkt for udviklingen af oplevelsesbyen Odense - ”fra lavmælt provinsby til kreativ storby”.