Fra kedsomhed til trivsel i skolen. Teori og data fra Den Nationale Trivselsmåling.

Denne rapport handler om kedsomhed og trivsel i skolen. Den sammenfatter
videnskabelige indsigter om, hvad der skal til, for at man kan trives, hvordan man
kan forholde sig hensigtsmæssigt, dvs. trivselsfremmende til den udbredte form for
mild mistrivsel, der kaldes ”kedsomhed”, og hvad den første nationale trivselsmåling
i folkeskolen, som blev gennemført i 2015, fortæller om elevers trivsel og elevers
kedsomhed i skolen.
Trivselsmålinger er omdiskuterede, fordi der kan være tvivl om, hvorvidt de er gode
nok til at måle dét, man ønsker, og fordi resultaterne kan bruges på måder, som stik
mod hensigten fremmer mistrivsel – fx fordi folk oplever afmægtighed, ydmygelse
eller uretfærdighed i forbindelse med det. Disse diskussioner er vigtige, fordi alle
ønsker trivsel, og fordi en trivselsmåling, der sænker trivslen, vil svare til et termometer, man får feber af at bruge.
Det bør understreges, at sidstnævnte kan forekomme, hvis fx en skole, der kæmper
en brav kamp for elevernes trivsel, alligevel hænges ud i pressen. Og hvis det tilmed
fører til, at politikere og ledere spilles ud mod de professionelle, bliver det særlig
svært, fordi dette jo svarer til, at en håndboldtræner og -spillerne modarbejdede hinanden. Ethvert hold vil svækkes derved. Dette kan det endvidere være særlig vigtigt
at være opmærksom på i lyset af, at trivselsspørgsmål faktisk ofte bliver behandlet i
fagpolitiske fora som MED-udvalg og APV-aktiviteter, som – alle kvaliteterne af dette
til trods – kan forlede os til, at tro at trivsel er noget, man når frem til at forstå via
politisk drøftelse, mens det i virkeligheden først og fremmest er et sundhedsvidenskabeligt anliggende. Det er med andre ord vigtigt ikke at forveksle videnskab med
politik, når vi diskuterer trivsel – men selvfølgelig også vigtigt at man politisk lader
sig kvalificere af videnskabelig indsigt. Kvalificeret politik og videnskab er to nødvendige aspekter af et velfungerende demokrati.
Heldigvis ser det dog ud til, at alle er enige om, at eleverne bør trives i skolen. Lige
som at alle er enige om, at elevtrivsel fremmes af, at de voksne omkring dem trives.
Og heldigvis er der stadig stærkere dokumentation for, at trivsel øger både kvaliteten og omfanget af læring. Så mulighederne for at styrke skolen gennem et bedre
fokus på trivsel er meget store.
Derfor er det vigtigt og rigtigt, at der nu sættes videnskabeligt fokus på elevernes
trivsel i skolen. Og det er vigtigt, at det sker på måder, som i sig selv fremmer trivslen – dvs. måder der både hjælper skolerne med at forebygge mistrivsel, holde fast i
dét, der allerede fungerer godt, og imødekomme evt. behov for at forbedre trivsel på
måder, så ingen ydmyges i processen.
Trivsel er videnskabeligt set dog meget mere end blot at hygge sig, slappe af eller
være på ferie, som mange vil forbinde det med. Trivsel kan videnskabeligt betragtes
9
som et samlet udtryk for, at en person aktivt tilstræber forskellige former for livskvalitet, udvikler sig hensigtsmæssigt, og at miljøet i tilstrækkelig grad fremmer, at
det sker. Især oplevelsen af tilstrækkelig frihed, tiltrækkelig god social forbundenhed
og tilstrækkelig tro på egne muligheder for at mestre udfordringer er afgørende.
Med udgangspunkt i sådanne, videnskabeligt veldokumenterede, forudsætninger for
trivsel fokuserer denne rapport på, hvordan man kan forstå den meget udbredte
form for mild mistrivsel, der kaldes kedsomhed – og på hvad man konkret kan gøre
i skolen, for at kedsomhed, som man selvfølgelig ikke helt kan undgå, fører til noget
godt, når den forekommer. Udgangspunktet for disse analyser er Den Nationale
Trivselsmåling blandt skoleelever i fjerde til niende klasse, som blev gennemført i
første halvår af 2015.
Hovedresultatet er, at kedsomhed (defineret som at elever ”meget tit” eller ”tit”
keder sig i skolen), hænger sammen med stort set alt dét, man ikke ønsker sig
i skolen. Kedsomhed underminerer over en bred kam folkeskolens formål: Jo mere
eleverne keder sig på en skole, des værre går det typisk også, hvad angår læring,
social forbundenhed, troen på sig selv, etc. etc. Kedsomhed er således en lille alarm,
man ikke bør overhøre, hvis man vil undgå større problemer – en alarm man hurtigt
bør reagere hensigtsmæssigt på.
Elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre, ja samfundet som helhed, har en
fælles, grundlæggende interesse i dette, og vi håber, nærværende rapport vil bidrage til at imødekomme denne interesse via indsigt og anbefalinger.