Abstract
Denne artikel handler om forandringerne i styringen af de danske gymnasieuddannelser i forbindelse med, hvad vi betegner som ”den dobbelte reform”. Nemlig den indholdsreform fra 2005, der institutionaliserede det faglige samspil, lærernes teamsamarbejde og kompetenceorienteringen af elevernes læring, og den styringsreform fra 2007, der indførte gymnasieskolernes selveje og taxameterstyringen af deres økonomi.
Det konkrete spørgsmål, vi vil tage udgangspunkt i, er hvorfor gymnasiereform 2005’s ”flagskib”, Almen Studieforberedelse efter 5 år er blevet nedtonet til fordel for studieretningsgymnasiet? I løbet af perioden 2003-2010 sker der gradvist et fokusskift i gymnasiernes opfattelse af, hvilke elementer i reformen, der er mest centrale at prioritere. Det er denne proces – og dens demokratiske implikationer – vi vil undersøge.
Det konkrete spørgsmål, vi vil tage udgangspunkt i, er hvorfor gymnasiereform 2005’s ”flagskib”, Almen Studieforberedelse efter 5 år er blevet nedtonet til fordel for studieretningsgymnasiet? I løbet af perioden 2003-2010 sker der gradvist et fokusskift i gymnasiernes opfattelse af, hvilke elementer i reformen, der er mest centrale at prioritere. Det er denne proces – og dens demokratiske implikationer – vi vil undersøge.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Tidsskrift | Gymnasieskolen |
Udgave nummer | 8 |
Sider (fra-til) | 24- |
ISSN | 0017-5927 |
Status | Udgivet - 2010 |