Forord til genudgivelse af Tycho Brahe's De Nova Stella

Supernova! En ny og ukendt stjerne der overstråler alle andre på den klare himlen. Det var hvad den nu verdenskendte danske astronom og adelsmand Tycho Brahe så i konstellationen Cassiopeia i november 1572. Han fulgte stjernen nøje i de følgende nætter, uger, måneder og år, mens dens glans aftog og den igen forsvandt – for svag til at kunne skelnes fra de øvrige stjerner og planeter med det blotte øje. Tycho Brahe noterede løbende stjernens position og lysstyrke, sådan at vi i dag ved præcis hvor og efter hvad vi skal kigge på himlen; han publicerede sin opdagelse i det værk, læseren har foran sig – i faksimile og oversat til moderne dansk i sin helhed for første gang nogensinde – 450 år efter supernovaen.
Derved udgør Tycho Brahes observationer det historiske baggrundstæppe for vores viden om tunge stjerners udvikling og endeligt som supernovaer – for stjernen Tycho så i Cassiopeia var ikke ny, men tværtimod en stjerne, der udspillede de allersidste faser af sin dødskamp. Tychos supernova med den moderne betegnelse SN1572 var en supernova af den type, hvor en stjerne ender sit liv, når den som hvid dværgstjerne i et dobbeltstjernesystem går til grunde i en termonuklear eksplosion; stjernens makker, som ikke var meget ulig vor egen sol, findes stadig den dag i dag. Eksplosionen var ophav til en såkaldt supernovarest, en stjernetåge, der kan observeres med gode teleskoper i det kendte W-formede stjernebillede Cassiopeia.
Observationen var en skelsættende videnskabshistorisk begivenhed, der sammen med Tycho Brahes øvrige virke var af stor betydning for forståelsen af vigtigheden af præcision og instrumentudvikling, og ikke mindst for den efterfølgende revolution af det videnskabelige verdensbillede. Tychos observationer havde afgørende betydning for efterfølgeren Johannes Keplers opdagelse af lovene om planeternes elliptiske baner omkring solsystemets centrum, Solen. Tycho Brahe lagde dermed, om end det ikke var intentionen, grunden til en ny matematiske beskrivelse af det heliocentriske solsystem, der via Keplers og Galileo Galileis love fandt den klassiske form i Isaac Newtons beskrivelse af tyngdekraften.
Derfor markerer vi 450-året for Tycho Brahes opdagelse med denne genudgivelse og oversættelse af hans bog om den nye stjerne!
Året for udgivelsen af det hosliggende digitaliserede, oversatte og genoptrykte værk, er samtidig også udråbt til International Year of Basic Sciences for Sustainable Development af FN og UNESCO, der skal skabe fokus på grundforskning som baggrund for international dialog, videnskab som et offentligt gode, samt uddannelse og udvikling af globale bæredygtige løsninger på fundamentale udfordringer. I Danmark markeres året gennem Videnskabsår22, der formidler grundforskningens afgørende rolle for en bæredygtig udvikling til danskerne.
Netop grundforskning var et af Tycho Brahes bidrag til den moderne verden, gennem hans utrættelige og præcise observationer, ikke bare af den nye stjerne, men af stjernernes, planeternes og en komets positioner og bevægelser på den stjernehimmel, som han siden sin barndom – efter eget udsagn – havde været så fortrolig med. Og den verden, som Tycho Brahes fødes ind i for snart 500 år siden, var i naturvidenskabelige termer selvfølgelig nærmest identisk med vores, men samfundet, kulturen, troen og dermed verdensbilledet var et ganske andet: Bogen her er dermed også et tidsbillede på 1500-tallets tankegods og forestillinger fra en tid hvor fx astronomi og astrologi var to sider af samme sag – læs meget mere om dette i Helge Stjernholm Kraghs efterskrift, ibid.
Foran dig har du så nu Tycho Brahes egne ord om den nye stjerne: Et genoptryk af De Nova Stella fra 1573 med tilhørende oversættelse til dansk. Værket indeholder i alt tre videnskabelige afhandlinger, herunder den om stjernen, samt et antal breve og digte. For så vidt siderne fra Tychos latinske tekst er der tale om en gengivelse af det eksemplar af bogen, der hører hjemme i Karen Brahes samling, der nu befinder sig på Roskilde Stiftsbiblioteket, ejes af Roskilde Kloster, og som er digitaliseret af Syddansk Universitetsbibliotek.
Dele af selve oversættelsen har været publiceret tidligere, andre dele er oversat til lejligheden, men værket har aldrig før været oversat til dansk i sin helhed: Hans Frandsens digt og den indledende korrespondance er oversat af Peter Zeeberg. Afsnittet om den nye stjerne er oversat af Chr. Gorm Tortzen. Afsnittene om den meteorologiske kalender og om måneformørkelsen samt elegien om Urania er oversat af Peter Zeeberg. Anders Sørensen Vedels digt er oversat af Minna Skafte Jensen. Kolofonsiden er oversat af Peter Zeeberg. De astronomiske afsnit er alle oversat i samarbejde med astronomen Claus Fabricius. Den endelige redigering af den samlede oversættelse er fortaget af Peter Zeeberg.
Oversættelsen er blevet til i samarbejde med Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs projekt Videnskabshistorisk Tekstportal, der er finansieret af Carlsbergfondet. Udgivelsen er støttet af Syddansk Universitetsbibliotek, SDU, der takker Karen Brahes samling ved Roskilde Kloster for adgang til det originale værk og Fonden Dr. N. P. Wieth-Knudsens Observatorium for støtte til aktiviteter i anledning af 450-året for Tycho Brahes opdagelse.