Formation of Professional Identity in Nursing Students: The Influences of Educational and Everyday Life Conditions: A Qualitative Practice Research Study

Dette ph.d.-projekt (2022-2025) udspringer af en fælles problemstilling oplevet blandt fagprofessionelle inden for sygeplejeuddannelse og befinder sig i krydsfeltet mellem uddannelsesforskning, sygeplejeforskning og professionsstudier. Projektet undersøgte, hvordan deltagelsesbetingelser i uddannelse og hverdagslivsbetingelser påvirkede sygeplejestuderendes dannelse af professionel identitet og udvikling af handleevne. Baseret på kritisk psykologisk praksisforskning trak undersøgelsen på perspektiver fra sygeplejestuderende, kliniske vejledere og undervisere for at skabe ny viden om samspillet mellem uddannelsesstrukturer, personlige erfaringer og professionel identitetsdannelse. En medforskergruppe blev etableret for at reflektere over disse processer og for at samskabe indsigter, der informerer uddannelsespraksis. 

Projektet omfattede tre kvalitative delstudier, hvor erfaringer opnået undervejs blev anvendt og integreret i studiedesignet og planlægningen af det efterfølgende delprojekt.

Delstudie 1 undersøgte, hvordan forskellige betingelser inden for uddannelseskonteksten påvirker sygeplejestuderendes oplevelser og handleevne i processen med at blive professionelle sygeplejersker. Gennem deltagerobservationer og in-situ-interview fulgte forskeren to sygeplejestuderende under deres afsluttende kliniske praktik på en geriatrisk afdeling på et dansk universitetshospital. Derudover blev to hold af studerende observeret i deres uddannelsespraksis på en professionshøjskole. Observationerne og in-situ-interview over tre måneder viste, hvordan læringsmiljøer og rollemodeller påvirker sygeplejestuderendes motivation, og hvordan deres oplevelse af ontologisk tryghed var afgørende for deres læringsmuligheder.

Delstudie 2 undersøgte, hvordan betingelser i de studerendes hverdagsliv påvirker deres udvikling af professionel identitet. Dybdegående interview med 16 studerende og skriftlige narrativer, indsamlet i starten, midten og slutningen af deres uddannelsesforløb, fremhævede, hvordan personlige plejeerfaringer og støtte fra signifikante andre formede deres selvforståelse og engagement i sygeplejeprofessionen. Studiet viste også, hvordan tvivl og ansvar kunne re-kontekstualiseres fra en individualiseret udfordring til en fælles og relationel forståelse, der transformerede denne tvivl og dette ansvar til en dybere selvforståelse og styrket professionsidentitet.

Delstudie 3 udforskede kritisk, hvordan kliniske vejledere og undervisere opfatter betingelserne og roller i de sygeplejestuderendes læringsforløb og udviklingen af professionel identitet. Fokusgrupper med 13 kliniske vejledere fra somatiske, psykiatriske og hjemmeplejekontekster samt 15 undervisere fra tre teams på en professionshøjskole belyste de dobbeltroller og konflikter, de oplevede. Studiet belyste, hvordan kliniske vejledere og undervisere opfatter sygeplejestuderende som mere sårbare, hvilket var påvirket af både personlige og organisatoriske betingelser. Denne opfattelse understreger udfordringerne ved at støtte de studerende i deres læringsprocesser. Desuden undersøgte studiet, hvordan navigation mellem dobbelte roller og rollekonflikter øgede de studerendes sårbarhed i læringssituationer, og hvordan skellet mellem professionalisme og personlighed påvirkede udviklingen af professionel identitet. Disse fund fremhævede behovet for at adressere, hvordan organisatoriske og uddannelsesmæssige betingelser former indsatsen for at støtte de studerende i denne proces.

Fund på tværs af delstudierne viser, at professionel identitet formes i et komplekst samspil mellem hverdagsliv, relationelle interaktioner, uddannelsesmæssige rammer, organisatoriske strukturer, deltagelsesmuligheder, handlekraft og daglige praksisser. De studerendes hverdagslivserfaringer, herunder omsorgsansvar og den støtte, de modtager fra signifikante andre, spiller en afgørende rolle for deres motivation, modstandsdygtighed og professionelle engagement. Disse livsbetingelser påvirker deres forståelse af sygeplejefaget og former deres handleevne, hvilket enten udvider eller begrænser deres evne til at navigere i uddannelsessystemet og håndtere kliniske udfordringer. Relationelle interaktioner, både med medstuderende og undervisere, bidrager til at fremme ontologisk tryghed, en følelse af tilhørsforhold og tillid, som er afgørende for de studerendes følelsesmæssige trivsel og deres evne til at engagere sig fuldt ud i læringsprocessen.

De uddannelsesmæssige rammer, herunder de rollemodeller de studerende møder og mulighederne for refleksion, bidrager til at forme deres professionelle identitet. Gennem vejledning og støtte hjælper disse rammer de studerende med at afstemme deres personlige værdier med professionelle normer. Uddannelsessystemet skal imidlertid også tage højde for de forskellige deltagelsesbetingelser, der påvirker de studerendes engagement, da nogle kan møde ekstra barrierer som følge af personlige eller situationelle faktorer.

Organisatoriske strukturer, herunder de kliniske vejlederes og undervisernes roller, har en væsentlig indflydelse på de betingelser, under hvilke de studerende kan udvikle deres professionelle identitet. Rollekonflikter og dobbelte ansvarsområder kan øge de studerendes sårbarhed og påvirke deres evne til at deltage meningsfuldt i både akademiske og kliniske miljøer. Den øgede sårbarhed blandt de studerende udfordrede især deres læringsprocesser, når de organisatoriske og relationelle støttemekanismer ikke var tilstrækkelige til at håndtere individuelle og systemiske barrierer.

Disse indsigter understreger behovet for strukturelle ændringer i sygeplejerskeuddannelsen med fokus på samarbejde, deltagelsesbetingelser og refleksion, hvor udfordringer omformuleres som kollektive og strukturelle frem for individuelle problemer. Kliniske vejledere og undervisere ser sygeplejestuderende som stadig mere sårbare på grund af personlige og organisatoriske faktorer. Denne sårbarhed forstærkes af dobbeltroller og rollekonflikter, hvilket påvirker identitetsdannelsen. Disse indsigter understreger behovet for at adressere, hvordan organisatoriske og uddannelsesmæssige forhold påvirker støtten til studerende. Desuden vil forbedrede arbejdsbetingelser for kliniske vejledere og undervisere, så deres uddannelsesmæssige ansvar anerkendes, styrke deres professionelle identitet. 

Derudover bidrog studiet til praksisændringer gennem tæt samarbejde med deltagerne (medforskere), hvilket skabte miljøer, der fremmer deltagelse og understøtter de studerendes udvikling af handleevne, empati, situeret professionel identitet og professionelt engagement som sygeplejersker, samtidig med at hverdagslivets værdi anerkendes.