Flyttemønstre, indkomster og formuer blandt ældre personer og husholdninger

Morten Skak, Gintautas Bloze

Publikation: Bog/rapportRapportForskning

Abstrakt

Rapporten belyser udviklingen i de ældre medborgeres flyttemønstre, indkomster og formuer over perioden 1986 til 2011. Vi definerer æl-dre medborgere som personer i alderen 65 år og derover (i kort form: 65+’erne). Årene efter, at alderen 65 er opnået, betegnes som pensionsårene for alle personer, uanset om de er på arbejdsmarkedet eller er gået på pension.
Rapporten baserer sig hovedsagelig på data udtrukket fra forskellige administrative registre, som ligger hos Danmarks Statistik. Derudover har vi trukket tal fra Statistikbanken, SHARE og Boligøkonomisk Videncenters (2011) spørgeskemaundersøgelse af de ældres boligforhold.
I det indledende afsnit 3 ses der på overordnede udviklingstræk for den ældre befolkning. Andelen af ældre i befolkningen vokser stærkt i disse år. I 2013 var andelen knap 18 procent, og den forud-ses at toppe med lidt over 25 procent i begyndelsen af 2040’erne. Andelen på 25 procent ældre overskrides i dag af de fleste ø-kommuner.
De ældres restlevetid stiger stadig, og det er især i de første ti år af pensionsårene, at færre falder fra. Således er restlevetiden for 65-årige mænd steget fra 14 til lidt under 17 år (+2½ år) over de sene-ste ca. 20 år, mens den for 85-årige kvinder er steget fra knap 6 år til noget over 6 år (+½ år). Udviklingen i forskellige sundhedsindika-torer er ikke entydig, men der er en klar forbedring af almentilstan-den og et fald i andelen med diabetes og for højt blodtryk blandt de yngre pensionister. Frekvensen for ambulante behandlinger og ind-læggelser på sygehuse er dog samtidig stigende for alle pensionister, og det samme gælder besøg hos tandlæger, kiropraktorer, fysio- og fodterapeuter.

Efter et fald frem til sidste halvdel af 1990’erne er erhvervsfrekvensen blandt de ældre igen stigende. I 2011 var knap 10 procent af de ældre på arbejdsmarkedet. Stigningen har især fundet sted blandt de yngre.
Med længere levetid reduceres andelen af enligt boende ældre i de yngre pensionsaldre, procentvis lever færre i enkestand og flere i æg-teskab; men flere lever også som fraskilte.
Andelen af ældre i ældreboliger har været kraftigt faldende siden 2006. Der er en stigende andel ældre, der bor i ejerbolig og en fal-dende andel i lejebolig. Også her er udviklingstendenserne tydeligst for de yngre årgange blandt de ældre.
De ældres flyttemønster er forholdsvis stabilt. Omkring 5 procent af de ældre flytter over et år mod ca. 15 procent for hele befolknin-gen. Blandt de ældre gælder det, at flyttefrekvensen stiger med alde-ren og topper over 10 procent, når alderen kommer over 80 år. Den økonomiske krise efter 2007 har reduceret de ældres mobilitet. Der synes ikke at være noget entydigt geografisk mønster i de ældres flytninger. Vi bruger betegnelsen bortgang for personer, der forsvin-der fra befolkningsregistret, og beregner tilgangen af ældre i en kommune ved at lægge ”fødsler” til og trække bortgåede fra flytnin-gerne. Tilgangen af ældre er procentvis mindst i landdistriktskommu-nerne.
Langt de fleste går bort som enlige; andelen af enlige, som går bort, har været stigende, men måske er et nyligt toppunkt tæt på 70 pro-cent nået. Den omvendte tendens har gjort sig gældende for bort-gang ud fra et samlivsforhold. Når det gælder flytninger, flytter enlige klart hyppigst og udgør knap 70 procent af de flyttende husholdninger. Dernæst kommer par, som flytter til samme adresse, med en andel på omkring 20 procent, mens flytninger, hvor den ene eller begge flytter ud af et parforhold, dækker godt 10 procent af flytningerne.
Mellem 55 og 60 procent af de ældre flytter til en mindre bolig, og de fleste flytter til en lejebolig. I 2011 flyttede 67 procent af de flyttende enlige, der boede i ejerbolig, til en lejebolig, mens 39 procent af de flyttende par havde dette flyttemønster. Med hensyn til bygningstypen, flytter de fleste mod etageboligen og dernæst rækkehuset. En undtagelse er par, der flytter fra et stuehus (på landet), idet de fleste af dem flytter i et parcelhus eller, hvis de er enlige, i et rækkehus.
Vi har koblet Boligøkonomisk Videncenters (2011) spørgeskemaun-dersøgelse af boligønsker og flytteplaner sammen med registerdata. 1½ år efter spørgeskemaundersøgelsens gennemførelse er 13 pro-cent af de personer, der sagde, at de havde flytteplaner, flyttet, mens det gælder for godt 7 procent af personerne, der ikke havde flytte-planer. Stærkt flytteudløsende forhold er ændringer af civilstanden (ændringer mellem kategorierne gift, enke/enkemand, skilt, ugift mv.), høj alder og flere hospitalsindlæggelser.
I tillæg til disse resultater viser en varighedsanalyse, at personer med højere uddannelse og formue ved indgangen til pensionsårene bliver længere i deres bolig. Varighedsanalysen viser også, at mobiliteten er højest blandt de ældre, som er boligejere. En del boligejere flytter fra den større ejerbolig til en mindre lejlighed eller rækkehus, mens per-soner, der bor til leje, i længere tid bliver i den bolig, som de havde ved indgangen til pensionsårene. For hele befolkningen gælder det, at boligejere er mindre mobile end lejere.
De ældres indkomst og formueforhold beskrives efterfølgende. Købekraften af de ældres disponible indkomster har udvist en stabil stigning gennem den betragtede periode. Samtidig er uligheden i indkomstfordelingen steget. De høje indkomster er steget forholdsvis mere end de lave.
Vores opgørelse af formuerne er uden pensionsformuer, som vi ikke har data for. Formuerne er stærkt påvirkede af udviklingen i ejen-domsværdierne og har således udvist fald siden boligprisernes top i 2007, men ligger dog stadig over niveauet ved indgangen til nullerne. Skævheden i formuefordelingen, der er betydelig mere udtalt end for indkomsterne, er ligeledes steget. Generelt vokser de ældres formuer med alderen. Formueopgørelserne viser således ikke, at de ældre reducerer deres formue over pensionsårene for at kunne opretholde et uændret forbrug, når arbejdsindkomsten falder bort. I tilknytning til personernes planlagte formueudvikling er formuerne imidlertid underlagt konjunkturmæssige bevægelser, som den enkelte ikke har indflydelse på.
Belåning, friværdi og insolvens blandt de ældre boligejere er også konjunkturpåvirket. Friværdien toppede således i 2007 og er derefter faldet. Ved indgangen til 2011 havde de ældre boligejere en median-friværdi på godt 1,2 millioner 2013-kroner. Andelen af overbelånte og insolvente ejendomme hos de ældre boligejere er steget stærkt i de senere år. Ved indgangen til 2011 var 2¼ procent af de ældre bo-ligejere insolvente, mens 5½ procent var overbelånte. Det er imidler-tid små procenter i sammenligning med situationen for yngre alders-klasser. Over 56 procent af de ældre boligejere sad i gældfri bolig.
Med reference til medianværdierne har alle ældre generationer (ko-horter) med fødselsår før 1927 gjort sig gældfrie i den betragtede periode, og også generationen født i 1928 til 32 synes at holde fast i traditionen med at nedbringe gælden i pensionsårene. Den gældsre-ducerende adfærd brydes imidlertid med de generationer, som er født efter 1932. De yngre pensionister har således forøget deres gæld såvel nominelt som realt i perioden. Det betegner et brud i adfærden. Blandt de nye generationer af ældre er det udbredt at ”spise mursten”. Tendensen til at optage ny gæld tager fart efter 2003, hvor de afdragsfrie lån blev indført.
De efterladte formuer er ligeledes under påvirkning af konjunktu-rerne. Filtreres de konjunkturmæssige bevægelser fra, viser tallene, at de efterladte reale formuer har været stigende i den betragtede periode. Også for de efterladte formuer er der sket en forøgelse af uligheden.
Vi har set nærmere på de efterladte formuer for de bortgåede perso-ner i perioden 2008 til 2012. Blandt disse har en meget stor andel af kvinderne i realiteten ingen formue haft ved indgangen til pensions-årene, mens mændenes medianformue er ca. 450 tusind 2013-kroner. Med hensyn til efterladt formue er kvinderne relativt bedre stillede, idet de typisk overtager (en del af) mandens formue, når denne går bort. Boligejere efterlader en medianformue på 1½ million 2013-kroner mod 62 tusind for ikke-boligejere. Den efterladte formue kan i nogle tilfælde blive forøget med pensions- eller forsikringsudbetalinger, som vi ikke har data for.
Ældre medborgere gifter sig i stigende grad, og flere har børn med andre personer end deres samlever. Denne udvikling kan påvirke planerne om at efterlade en formue, da familiebåndene bliver mere udviskede. Vi kan imidlertid ikke finde en signifikant sammenhæng mellem størrelsen af den efterladte formue og antallet af partnere, som personen har børn sammen med. Hvis vi i stedet ser på perso-nernes tilbøjelighed til at forbruge af den løbende indkomst gennem pensionsårene, er det derimod således, at personer, der har børn med flere partnere, har højere forbrugstilbøjelighed. Børn med flere partnere medfører således - alt andet lige - en mindre efterladt for-mue.
For alle ældre personer ligger den gennemsnitlige forbrugstilbøjelig-hed på 1,25, og det indebærer, at mere end den løbende indkomst forbruges i løbet af pensionsårene. Flere børn forøger forbrugstilbøjeligheden, og det samme gør en stor formue ved indgangen til pensionsårene. Boligejere har en højere forbrugstilbøjelighed end andre, mens skilte og ugifte personer forbruger mindre i forhold til den løbende indkomst.
Når de ældres formuer kan vokse på trods af de høje forbrugstilbøje-ligheder, skyldes det, at de har kapitalgevinster på værdipapirer og fast ejendom, og for nogles vedkommende, at de modtager arv og gaver.
Afsluttende konkluderes det, at der er nye tendenser på vej hos de kommende generationer af ældre. De har et bedre helbred, lever længere og ”spiser mursten”. Flere danner nye par og har mere diffu-se familierelationer; og der er tegn på, at det får dem til at bruge mere i forhold til deres løbende indkomst. Om det fremtidigt vil føre til, at der også efterlades en mindre formue til de kommende yngre generationer, kan kun fremtiden vise. Under alle omstændigheder kommer næste generation til at vente længere på at få arven.
OriginalsprogDansk
ForlagBoligøkonomisk Videncenter
Antal sider100
ISBN (Trykt)978-87-996551-2-0
Rekvirerende organisationBoligøkonomisk Videncenter
StatusUdgivet - sep. 2014

Citationsformater