Familiære abdominale aortaaneurismer

Trine Mejnert Jørgensen, Jes S. Lindholt, Annette Langager Høgh, Kim Christian Houlind

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftKonferenceabstrakt til konferenceForskningpeer review

Abstract

Formål og baggrund: Det er velkendt, at risikoen for at udvikle et abdominalt aortaaneurisme (AAA) er væsentligt forøget blandt førstegradsslægtninge til AAA-patienter, men tidligere studier er få og svært sammenlignelige, ligesom man ikke har kunnet belyse, om familiære tilfælde af AAA fremtræder mere aggressivt end ikke-familiære. Man ved således meget lidt om væksthastighed, prognose for ruptur, alder ved diagnose og operation og risiko for AAA-relaterede dødsfald for denne gruppe.

Projektet vil forsøge at besvare følgende:
Hvor stor er forekomsten af AAA blandt førstegradsslægtninge til AAA-patienter på landsplan og er familiære tilfælde af AAA mere aggressive i form af lavere gennemsnitsalder ved diagnose og operation, hurtigere vækstrate, større rupturrisiko og højere forekomst af AAA-relaterede dødsfald end ikke-familiære AAA?

Design: Projektet er et retrospektivt case-kontrolstudie, hvor man ser på familiære vs. ikke-familiære tilfælde af AAA.

Metoder: Til beskrivelse af hyppighed af AAA identificeres alle AAA-patienter fra hele Danmark i perioden 1977-2009 vha. udtræk fra CPR-registret, dødsårsagsregistret og Landspatientregistret og nære slægtninge med AAA identificeres. Der oprettes derudover en AAA-vækstdatabase: I Jylland foretages en standardiseret journalgennemgang mhp. registrering af billeddiagnostiske undersøgelser. Vækstraten beskrives ud fra billeddiagnostik på alle patienter fra 1996-2009, der har mindst to scanninger med minimum ½ års mellemrum.

Vigtigste variable: Forekomst, væksthastighed, rupturrisiko, alder ved diagnose og operation, samt AAA-relaterede dødsfald.

Resultater: Projektet er forholdsvis nystartet og der foretages fortsat dataindsamling, hvorfor der på nuværende tidspunkt endnu ikke foreligger resultater.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato26. apr. 2012
StatusUdgivet - 26. apr. 2012
BegivenhedÅben Forskerdag : Syddansk Sundhedsvidenskabeligt Forskningsforum - Trinity, Fredericia , Danmark
Varighed: 26. apr. 201226. apr. 2012

Konference

KonferenceÅben Forskerdag
LokationTrinity
Land/OmrådeDanmark
ByFredericia
Periode26/04/201226/04/2012

Citationsformater